Kamera skal forbedre hjertepatienters liv

De to højteknologiske kameraer skal affotografere bevægelserne i hjerteklapperne, så studerende og ansatte på Ingeniørhøjskolen kan lave en 3D-rekonstruktion af hjerteklapperne.

Optagelserne skal bruges til i, samarbejde med læger og medicinstuderende på Skejby Sygehus, at udvikle de allerbedste hjerteklapper til hjertepatienter.

»Med kameraet får vi et meget præcist billede af, hvordan en hjerteklap fungerer og hvilke områder af hjerteklapperne, der er udsat for de største kraftpåvirkninger, når hjertet banker. Dette kan hjælpe os til at designe en biologisk hjerteklap med øget holdbarhed, som giver patienten det bedst mulige liv med færrest komplikationer,« siger lektor i sundhedsteknologi Peter Johansen fra Ingeniørhøjskolen.

Skal også tilbydes yngre patienter
Biologiske hjerteklapper bruges af patienter, hvis egne hjerteklapper ikke længere har den ventilvirkning, der sikrer, at blodet uhindret flyder de rigtige veje i hjertet.

De biologiske hjerteklapper fremstilles primært af hjerteklapper fra grise og bliver på grund af deres korte holdbarhed, der bl.a. skyldes forkalkning, ofte kun tilbudt patienter over 65 år.

Ingeniørhøjskolens mission er, at også yngre patienter kan få tilbudt biologiske hjerteklapper, da de minder mere om patientens oprindelige hjerteklapper end de mekaniske hjerteklapper.

»Vi ønsker at designe en biologisk hjerteklap, der kan anvendes af patienter under 65 år, og blandt andet ved hjælp af kameraerne vil vi kunne undersøge, hvordan blodgennemstrømningen og kræfterne i de biologiske hjerteklapper er sammenlignet med en naturlig hjerteklap. Vores undersøgelser kan altså dels hjælpe kirurgen til at vælge den bedst tilgængelige kunstige hjerteklap, ligesom kameraet kan hjælpe os med at teste og optimere de hjerteklapdesigns, vi udvikler,« siger Peter Johansen.

Mere livskvalitet
Hvis det lykkes at designe en biologisk hjerteklap med en længere holdbarhed, kan det give betydeligt mere livskvalitet for hjertepatienter, mener professor i eksperimentel hjertekirurgi, dr. med, Michael Hasenkam fra Århus Universitetshospital, Skejby.

»Det vil bestemt betyde noget for patienternes livskvalitet, hvis det lykkes at skabe en hjerteklap, som ikke kræver nogen tilhørende behandling, holder resten af livet og i øvrigt ikke generer på anden måde,« siger Michael Hasenkam.

I dag afvejes fordele og ulemper ved de forskellige kunstige hjerteklapper ved hver enkelt patient, fordi ingen af hjerteklapperne er ideelle.

»Fordelen ved de biologiske hjerteklapper er, at patienten ikke skal have blodfortyndende medicin, som man skal, hvis man har en mekanisk hjerteklap, hvor risikoen for blodpropper er større. Til gengæld holder de mekaniske hjerteklapper hele livet, så hvis patienten er et yngre menneske, er der mere idé i at indeoperere en mekanisk hjerteklap. Den biologiske hjerteklap skal man ind og genoperere,« fortæller Michael Hasenkam.

Han mener, at Ingeniørhøjskolens nyerhvervede kameraer i samspil med andre metoder kan medvirke til at skabe en mere ideel hjerteklap.

»Kameraet er et vigtigt værktøj til at vurdere nogle facetter i det samlede billede af, hvordan en hjerteklap fungerer,« siger han.

Styrker det tværfaglige samarbejde
Ingeniørhøjskolen har i de seneste år samarbejdet med Skejby Sygehus om udviklingsprojekter, der involverer teknologi og kirurgi.

Peter Johansen mener, at udover at udvide de teknologiske muligheder, vil indkøbet af de nye kameraer bidrage til samarbejdet mellem ingeniører og læger. 

»Kameraerne skal indgå i såvel vores undervisning som i vores udviklingsarbejde, og det giver de studerende nogle enestående muligheder for at lave spændende og samfundsrelevante studieprojekter, specialer og ph.d.-projekter i samarbejde med læger og medicinstuderende. Dermed bliver vores studerende også eksponeret for det unikke tværfaglige samarbejde vi har ingeniører og læger imellem,« siger Peter Johansen.

De to kameraer har en samlet værdi af 450.000 kroner, og finansieringen kommer fra en stor fondsbevilling fra Arvid Nilssons fond, der støtter hjerteforskning.