Hvidovre vil forhindre 100 dødsfald om året med nyt computerprogram

Når læger skal vurdere, hvilken type antibiotika akut syge patienter skal behandles med, rammer de forkert i et ud af tre tilfælde. Men ved at bruge det såkaldte beslutningsstøttesystem Treat kan antallet af patienter, der får virkningsløs behandling, mere end halveres.

Patienterne får i langt større omfang hurtigt den korrekte behandling. Dermed reduceres dødeligheden og forbruget af sengedage, og som en væsentlig sidegevinst reduceres forbruget af bredspektret antibiotika samtidig markant – og dermed også risikoen for udvikling af antibiotikaresistens. Det viser en undersøgelse med 171 patienter fra Hvidovre Hospital, hvor brugen af Treat-systemet til at vælge antibiotikabehandling er sammenlignet med lægernes egne vurderinger.

Hospitalets gode erfaringer med Treat-systemet er årsagen til, at direktionen på hospitalet i sidste uge skrev kontrakt med producenten af Treat, medikofirmaet Judex. Lægelig direktør Torben Mogensen vurderer, at Hvidovre Hospital vil kunne tage Treat i brug omkring årsskiftet, i første omgang på hospitalets akutmodtagelse. Forventningerne til beslutningsstøttesystemet er, at det hvert år vil kunne redde livet for et betydeligt antal kritisk syge patienter.

»Hvis det fortsat lever op til forventningerne, vil systemet formodentlig blive indført på hele hospitalet. Sker det, kan der alene her på hospitalet forsigtigt skønnet reddes ca. 100 liv om året, og samtidig spares ca. 3.000 sengedage,« siger Torben Mogensen.

Stor dødelighed ved blodforgiftning
Prognosen for den kritisk syge patient afhænger af, at den rette antibiotikabehandling gives hurtigst muligt. Et konkret eksempel er dødeligheden ved blodforgiftning, sepsis. Blandt sepsispatienter, der ikke får den optimale antibiotikabehandling, er dødeligheden 17 pct., men 10 pct. blandt sepsispatienter, der får den optimale behandling. Derfor kan der være god grund til at bruge et system, hvor lægen inden for få minutter kan få hjælp til at bestemme, om der er tale om en infektion, og i givet fald hvilken type antibiotikabehandling der skal sættes i gang, mener Ove
Andersen, infektionsmediciner og chef for Hvidovre Hospitals forskningscenter.

Rammer rigtigt 86 pct. af gangene
»Ved at indtaste deres observationer og prøvesvar i systemet kan Treat hjælpe lægerne til at træffe en hurtig beslutning. I vores undersøgelse ramte systemet den rigtige bakterie i 86 pct. af tilfældene, mens lægerne ordinerede rigtigt i 66 pct. af tilfældene. Det stemmer overens med den antagelse, vi tidligere har haft om, at lægerne inden for det første døgn af behandlingen kun rammer den rigtige antibiotikabehandling i ca. halvdelen af tilfældene,« siger Ove Andersen.

Hospitalerne råder over et bredt arsenal af forskellige typer antibiotika, og undersøgelsen på Hvidovre Hospital viste, at lægerne valgte kombinationer af op til 30 forskellige typer antibiotika, mens Treat-systemet kunne begrænse det til 15.

»Det er vigtigt i forhold til at opnå en begrænsning af resistensrisikoen. At vi kan reducere antallet af behandlingskombinationer spiller sammen med vores ønske om større patientsikkerhed. Samtidig kan systemet kommunikere med vores øvrige it-systemer og hente data fra dem,« forklarer Ove Andersen.

Hvidovre skal være brohoved
Princippet bag Treat er, at den læge, der indtaster en række basale data om patienten, i løbet af få minutter kan få svar på, hvor stor sandsynlighed der er for, at det er bakteriel infektion, hvor alvorlig infektionen er, den mest sandsynlige lokalisering af infektionen, hvilke sygdomsfremkaldende bakterier der er involveret samt priser på mulige behandlingsstrategier. I og med, at udgifterne til antibiotika internationalt udgør ca. 30 pct. af de samlede udgifter til medicin, er prisen også en væsentlig parameter. En restriktiv antibiotikapolitik for at undgå resistensproblemer betyder, at tallet for Danmark er noget mindre. Samtidig forsøger systemet at finde en match med vægtning af fordele og ulemper ved den enkelte behandling: Sengedage, dødelighed, bivirkninger etc.

En central person bag udviklingen af Treat er Steen Andreassen, professor ved Center for Modelbaseret Beslutningsstøtte, som er en del af Institut for sundhedsvidenskab og teknologi ved Aalborg Universitet. Steen Andreassen er samtidig medstifter, medejer og bestyrelsesformand for medikofirmaet Judex, som står bag Treat-beslutningsstøttesystemet. Det er resultatet af en mere end ti år lang proces, som nu skal bevise sit værd på akutmodtagelsen på Hvidovre Hospital. Judex forhandler ifølge Steen Andreassen også med flere andre store danske sygehuse om at indføre Treat.

Tusinder af variable
»På verdensplan får ca. 40 pct. af de mest syge patienter med alvorlige infektioner virkningsløs antibiotikabehandling. Lægens problem med at vælge den bedst mulige behandling til den enkelte patient er, at der er tusinder af variabler i beregningen. Det er det udgangspunkt, vi har haft for at udvikle et beslutningsstøttesystem til at hjælpe lægerne med at bruge den mest hensigtsmæssige behandling,« siger Steen Andreassen.

Et internationalt multicenterstudie har vist, at det ved hjælp af Treat er muligt at halvere andelen af patienter, der får virkningsløs antibiotikabehandling, spare et stort antal menneskeliv og samtidig opnå en betydelig reduktion i forbruget af bredspektret antibiotika.

Ifølge Steen Andreassen vil brug af Treat i princippet kunne forebygge 60.000 af de ca. 850.000 årlige dødsfald i Europa på grund af infektioner. 200.000 af disse dødsfald kan sættes i forbindelse med virkningsløs antibiotikabehandling.

Judex forhandler aktuelt også med regionssygehusene i Vejle og Horsens om anskaffelse af Treat-beslutningsstøttesystemet. De årlige driftsomkostninger til et sygehus’ brug af Treat er ca. 100.000 euro, ca. 750.000 kr. Den udgift vil være tjent hjem mange gange på færre udgifter til antibiotika, færre resistensproblemer og reduktion i forbruget af sengedage – og ikke mindst den sværere størrelse: mindre dødelighed – påpeger Steen Andreassen.