To H1N1-smittede danskere er døde
Opdateret: En mand i 60’erne og en i 30'erne er døde efter at være blevet smittet med influenza A(H1N1), oplyser Sundhedsstyrelsen. Begge mænd var svært syge af en kronisk sygdom.
Tema: Influenza A(H1N1)
Danmark har i dag registeret det 2. og 3. dødsoffer blandt personer, som har været syge med influenza A(H1N1), oplyser Sundhedsstyrelsen.
En mand i begyndelsen af 60’erne døde onsdag, efter han var indlagt på intensivafdelingen på Hvidovre Hospital med influenza A(H1N1).
Der udover har en obduktion bekræftet at også en mand i 30'erne er død af den nye influenza subtype. Manden døde i sit hjem i København torsdag d. 12. november.
Begge mænd var i forvejen alvorligt syge med kronisk sygdom, og var dermed i risikogruppen for influenza A, som Sundhedsstyrelsen har anbefalet at blive vaccineret. Begge mænd var vaccineret mod influenza A(H1N1).
Ledende overlæge på intensivafdelingen på Hvidovre Hospital Claus Lund understreger, at influenza A(H1N1) ikke nødvendigvis var årsag til, at manden, som var indlagt på Hvidovre, døde. Han var indlagt på grund af sin alvorlige kroniske sygdom, som pludselig var blevet værre. Han nåede at være indlagt i 12 timer.
»Man kan sige, at han var enormt syg i forvejen, at han er død, og at han havde Influenza A i kroppen. Om det er influenza A, han er død af, kan man ikke sige, fordi han simpelthen var så syg i forvejen,« siger Claus Lund til Danmarks Radio.
Han mener i øvrigt ikke, at der er nogen grund til at tro, at vaccinen har været en medvirkende årsag til, at manden døde.
Det første danske offer for influenza A(H1N1) var en midaldrende mand fra Nordjylland, som døde i august, mens han var på arbejde som langturschauffør i Norge.
Statens Serum Institut vurderer, at omkring 100.000 danskere i øjeblikket er smittede med influenza A(H1N1).
Sundhedsstyrelsen kalder det helt forventeligt, at influenza H1N1 har kostet de første to menneskeliv i Danmark, men Else Smith, forebyggelseschef i Sundhedsstyrelsen, vurderer, at epidemien ud fra dødelighed ser ud til at være rimelig moderat, og at det måske kan den ende med nogle få hundrede dødsfald i Danmark.
»Så det første dødsfald bliver desværre heller ikke det sidste. Både en del børn og en del voksne er nu indlagt på sygehusenes intensivafdelinger med H1N1. Jeg kender ikke det præcise antal, men det er nogle håndfulde, og det er helt forventeligt, at der nu er pres på sygehusene, siger hun til Berlingske Tidende.
Erfaringer fra de lande, som har været ramt af pandemien tidligere end Danmark, viser, at især unge bliver ramt af den nye influenza, men en undersøgelse fra Californien tyder på, at den relative dødelighed blandt de hårdest ramte er højeste for ældre patienter.
Skriv en kommentar
Du skal være registreret som bruger for at skrive en kommentar. Registrering er gratis, og du kan skrive indlæg under dit fulde navn eller som anonym. Læs reglerne for debatten på dagensmedicin.dk her.Kommentarer
Seneste artikler om influenza A(H1N1)
H1N1 sættes i forbindelse med betændelse i hjertet |
WHO: H1N1 har ikke toppet |
Nu kan alle blive vaccineret mod A(H1N1) |
Influenzaberedskabet skal til eftersyn |
Formentlig slut med A(H1N1) for denne gang |
Her ser du (måske) lægernes nye formand
Det ligner endnu en gang en dyst mellem Yngre Læger om at blive Jens Winther Jensens efterfølger. (12 marts)Flere nyheder
- Abonner på nyheder:
- Nyhedsbrev
- RSS
- Mobil
Magtens Top 100
Dagens Medicins Magtpanel har vurderet de mest indflydelsesrige personer i sundhedssektoren. (15 januar)
H1N1 sættes i forbindelse med betændelse i hjertet
"To H1N1-smittede danskere er døde"
Vedr. ovennævnte artikel ville det være betryggende at vide, hvilke kroniske sygdomme de pågældende var belastet af. Dette specielt med henblik på at få afklaret, om det var autoimmune sygdomme, idet den store dosis Squalen H1N1- vaccinen er tilsat, i høj grad "booster" immunforsvaret, hvilket kan få alvorlige konsekvenser, især hvis immunforsvaret i forvejen er abnormt fungerende. Squalen har som bekendt været under kraftig mistanke som årsag til ,at ca. 25 % af de amarikanske soldater der deltog i den første Golfkrig, efter vaccination med Miltbrandvaccinen, der indeholdt Squalen blev ramt af alvorlige autoimmune sygdomme(Golfkrigsyndromet). Det skal i denne forbindelse nævnes, at de amerikanske myndigheder siden har forbudt Squalen i vacciner undtaget i forbindelse med nødsituationer samt, at H1N1-vaccinen i Europa har et mangefold større indhold af Squalen end den miltbrandvaccine, der blev anvendt ved Gilfkrigen. Har man undersøgt, om de i artiklen 2 nævnte personer havde et forhøjet indhold af antistoffer mod Squalen? Hvad er iøvrigt den lægelige begrundelse for generelt at vaccinere kroniske syge med H1N1-vaccinen når vaccinen alene har været testet på raske mennesker i aldersgruppen 18 - 60 år? Og m.h.t. bivirkninger kun testet over en periode på 6 uger.
M.v.h.
Bent Holm Jørgensen