Tidlig diagnostik og stamceller kan løfte kræftbehandlingen

Kræftstamceller i en tumor er ansvarlige for vækst i tumoren. Og når cancerstamcellerne er resistente over for behandling med de traditionelle midler som kemoterapi og strålebehandling, står lægerne tilbage med et alvorligt problem. Det problem arbejder professor Moustapha Kassem og hans kollegaer på klinik for molekylær endokrinologi på Odense Universitetshospital målrettet med at nedbringe.

»At en svulst har få celler, som er ’ansvarlige’ for væksten i tumoren, og at disse celler, cancerstamceller, er resistente over for kemoterapi og strålebehandling, er en ny forståelse af cancerbiologien. Jo større antal cancerstamceller i en tumor, jo større resistens mod konventionel behandling,« fortalte Moustapha Kassem i dag, fredag, på Dagens Medicins kræftkonference i Odense.

»At kombinere konventionel behandling med behandling rettet mod cancerstamceller, er det ’hotteste’ inden for stamcelleforskning lige nu, og kan inden for relativt få år blive en lovende måde at opnå bedre behandlingsresultater inden for kræftbehandling. Det gøres allerede i ca. 30 kliniske forsøg verden over, og jeg tror, at vi inden for 4-5 år vil se konkrete resultater inden for store kræftformer som bryst-, lunge-, prostata- og hudkræft,« sagde Moustapha Kassem.

På kræftdiagnostik har mulighederne for at stille en tidlig kræftdiagnose rykket sig markant de seneste ti år, fortalte Torben Ørntoft, professor på klinisk biokemisk afdeling på Skejby Sygehus. I 2000 kunne hans afdeling screene en halv snes gensekvenser, som koder for forskellige sygdomme, i dag er antallet over 600.

»Inden for nogle kræftformer kan vi meget tidligt se, hvem der er særligt disponeret for en kræftsygdom – i princippet kan vi gøre det allerede ved fødslen. På f.eks. prostatakræft kender vi 14 gensekvenser, som koder for sygdommen. Har man dem, er der mere end 50 pct. risiko for at få prostatakræft,« sagde Torben Ørntoft.

Brug af genetiske markører åbner i stigende grad op for brug af ’personlig medicin’, hvor kræftbehandlingen kan målrettes den enkelte patient. Det enkelte menneskes personlige ’stregkode’ vil uden større problemer kunne rummes i offentlige databaser, og det vil kunne forbedre forebyggelsesindsatsen på kræftområdet, mener Torben Ørntoft.