Kræftpatienter fejlbehandles efter forkerte scanninger

Forkert eller for ringe billeddiagnostik fører hvert år til et betydeligt antal fejlbehandlinger af kræftpatienter. Og konsekvenserne er i mange tilfælde alvorlige: Alvoren af patienternes sygdom fejlvurderes, og mange overbehandles helt unødigt med kemoterapi, strålebehandling eller kirurgi.

Det viser undersøgelser fra både Århus og København, som blev fremlagt på Dagens Medicin kræftkonference i Odense i sidste uge.

Afdelingslæge Bodil Ginnerup, mr-centret på Skejby Sygehus, har i forbindelse med et efteruddannelsesprojekt for radiologer, patologer, onkologer og kirurger i Region Midtjylland og Region Nordjylland undersøgt kvaliteten af mr-scanninger af tarmkræftpatienter.

Hendes undersøgelse viste, at en meget stor del af patienterne blev overbehandlet med kemoterapi og strålebehandling, i forhold til de nationale retningslinjer.

Sygdom blev fejlvurderet
»Svingende og utilstrækkelig kvalitet af mr-scanninger og fejlfortolkning af billederne fra patienter med endetarmskræft betød, at patienternes sygdom ofte blev fejlvurderet til at være længere fremskreden, end den egentlig var,« siger Bodil Ginnerup.

Resultatet af forkert tolkning af scanningsbilleder kan f.eks. være, at kræftvæv, som holder sig inden for tarmen, vurderes til at være tæt på eller i gang med at vokse ind i det omkringliggende væv.

Den fælles efteruddannelse og arbejde i såkaldte multidisciplinære teams har forbedret kvaliteten af de billeddiagnostiske undersøgelser, som de fem tarmkræftcentre i de to regioner laver. Det har reduceret andelen af tarmkræftpatienter, der bliver overbehandlet, fortæller Bodil Ginnerup.

Hun mener, at der ikke bør være mere end tre centre i de to regioner, som diagnosticerer og følger tarmkræftpatienter. Det vil øge kvaliteten yderligere, mener Bodil Ginnerup.

Opereres uden grund
I forbindelse med indførelsen af kræftpakkerne er det nu et krav, at lungekræftpatienter, der vurderes at kunne behandles med godt resultat, får lavet en pet/ct-scanning.

Helkropsscanning med pet/ct regnes for at være den optimale billeddiagnostiske metode til lungekræftpatienter.

Ni hospitaler i landet har pet/ct-scannnere, som bruges til udredning af lungekræft. Men ifølge overlæge Jann Mortensen, klinik for klinisk fysiologi, nuklearmedicin og pet på Rigshospitalet, er det endnu kun Rigshospitalet og Århus Sygehus, der bruger pet/ct til at planlægge og kontrollere strålebehandling og kemoterapi af lungekræftpatienter.

Konsekvensen er, at mange lungekræftpatienter opereres helt uden grund, viser en undersøgelse, Jann Mortensen og hans kolleger på Rigshospitalet har lavet.

»For hver fem pet/ct-scanninger spares én unødvendig operation. Det påvirker ikke dødeligheden, men patienterne undgår lidelserne ved en unødig operation, og der spares penge. Hvis pet/ct anvendes som en del af udredningen af potentielt helbredelige patienter, vil patientudvælgelsen blive forbedret. De, der har glæde af operation, kan opereres. De, der ikke har, kan få en anden behandling. Det gælder for mange kræftformer, men endnu har vi bedst evidens ved lungekræft,« siger Jann Mortensen.

Hospitalernes evne til korrekt at vurdere stadiet af lungekræft har i sidste ende direkte betydning for patienternes overlevelse.

Tal fra Det Nationale Indikatorprojekt viser imidlertid store variationer mellem, hvor ofte hospitalerne vurderer korrekt: I Region Hovedstaden gælder det i 90 pct. af tilfældene, mens det i Region Midtjylland og Region Nordjylland kun er tilfældet i henholdsvis 71 og 65 pct. af tilfældene.

»Jo større grad af fejlbedømmelse, desto større konsekvenser for behandlingstilbuddene. Beslutningen om at operere eller ikke operere, strålebehandle eller ikke strålebehandle, afgøres af stadiet af patientens sygdom. Hvis stadiet ikke er korrekt vurderet, får patienten ikke den optimale behandling fra starten og vil derfor have en dårligere prognose. Variationerne mellem regionerne slår igennem med tydelige regionale forskelle i lungekræftpatienternes dødelighed. Det er endnu en grund til, at diagnostik af lungekræft kun bør ske på hospitaler med adgang til pet/ct,« mener Jann Mortensen.

Bør centraliseres
Bodil Ginnerup og Jann Mortensen er enige om, at al diagnostik, behandling og løbende opfølgning af kræftpatienter bør centraliseres til otte-ni hospitaler.

»Hospitalerne skal kunne tilbyde samarbejde i multidisciplinære teams, hvor specialister med stor erfaring vil øge kvaliteten af diagnostik og behandling,« siger Bodil Ginnerup.
Jann Mortensen er ikke i tvivl om, at centralisering og optimering af billeddiagnostik vil forbedre kræftbehandlingen i Danmark.

»Vi vil kunne stille en præcis diagnose hurtigere og tidligere i sygdomsforløbet. Behandlingen kan bedre skræddersys til den enkelte patient, og vi kan undgå unødvendige operationer. Og vi kan tidligt skifte strategi, hvis behandlingen ikke virker,« siger Jann Mortensen.