It-koks i Sundhedsstyrelsen giver økonomisk kaos på sygehusene

Det skulle egentlig have givet bedre funktionalitet og brugervenlighed, da Sundhedsstyrelsen kort før nytår skiftede leverandør på driften af Landspatientregistret (LPR). Men sådan er det ikke gået.

I stedet har overgangen fra it-selskabet Acure til Logica sendt samtlige af landets sygehuse ud i økonomisk mørke – uden mulighed for at beregne, hvor meget de har tjent på at behandle patienter i december.

Nedbruddet sker på det værst tænkelige tidspunkt, hvor sygehusene er ved at gøre kassen op efter et 2009, der for de fleste har givet røde tal på bundlinjen. Derfor er det alfa og omega, at sygehusene kan få præcise informationer om deres indtægter, da det kan gøre forskellen på, om der skal tyndes ud blandt de ansatte eller ej.

Martin Gregersen, hospitalsdirektør på Hillerød Hospital, kalder situationen utilfredsstillende.

»Nogle vil måske sige, at vores prognoser bør være rigeligt til at få en fornemmelse for økonomien, men når vi står i en situation, hvor vi risikerer at skulle fyre personale, vil det være rart at kunne basere beslutningerne på et mere præcist grundlag,« siger Martin Gregersen.

»Vi bliver nødt til at træffe beslutninger om besparelser, selvom vi mangler ganske vigtige informationer på både afdelings- og hospitalsniveau. Risikoen er, at vi fyrer nogle på et forkert grundlag. Det er en helt reel bekymring,« tilføjer han.

Uundværligt redskab
Landspatientregistret er hjertet i mange af Sundhedsstyrelsens opgaver – og et uundværligt redskab for sygehusene, der indberetter al aktivitet til registret, som Sundhedsstyrelsen også bruger til at fastsætte drg-taksterne.

Når sygehusene indsender aktivitetstal, bliver de ’vekslet’ til et beløb i kroner og øre. Den manøvre er især vigtig omkring årsskiftet, da sygehusene bl.a. her efterregistrerer aktivitet for millioner af kroner.

Penge, der kan være udslagsgivende for, om regnskabet ender med røde eller sorte tal på bundlinjen.

»På Hillerød forventer vi at have haft et merforbrug i 2009 på 30 mio. kr., men hvis det viser sig, at vi har produceret bare tre pct. mere end forventet, så har vi balance i regnskabet. Det er ikke bare papirpenge,« siger Martin Gregersen.

Løsning klar til marts
En nærmest identisk situation udspillede sig omkring årsskiftet 2007, da strukturreformen trådte i kraft og amter blev til regioner.

Også dengang betød it-koks hos Sundhedsstyrelsen, at sygehuse, regioner og kommuner ikke kunne få data om aktivitet og indtægter – en situation som daværende sygehusdirektør på Vejle Sygehus, Per Askholm Madsen, i Dagens Medicin beskrev som at »køre i bil på en mørk landevej uden lys på.«

I Sundhedsstyrelsen er man da også meget ked af, at skiftet til en ny leverandør har givet problemer på sygehusene.

»Vi gør alt, hvad vi kan for at rette op på fejlen, og vi har sat alle mulige nødprocedurer i gang,« siger Otto Larsen, styrelsens vicedirektør og direktør for Digital Sundhed.

»Det vil normalt tage en måneds tid at få data, som vi kan være 100 pct. sikre på, men det kan vi selvfølgelig ikke vente på. Nu må vi prøve at rette det, så godt vi kan, og så forventer vi, at have retvisende data klar til sygehusene, inden de skal have afsluttet deres regnskaber,« siger Otto Larsen.

Sundhedsstyrelsen har allerede sendt et korrigeret datasæt til regionerne.

Først i begyndelsen af marts forventer Sundhedsstyrelsen at have rettet op på problemerne, så indberetningerne til LPR og udregninger af takster kan ske som tidligere.