Transportrobotter som denne kan være med til at frigøre værdifuld tid hos portører, der i stedet kan bruges til pleje af patienter. Foto: Swisslog
Robotter giver mere tid til patienterne
Portører kan overlade op mod halvdelen af opgaverne til transportrobotter og istedet aflaste plejepersonalet, der således får mere tid til patienterne.
Sådan lyder konklusionen i en rapport over tre måneders tests af transportrobotten Roberta på OUH Svendborg Sygehus.
Robotten har transporteret blodprøver fra A til B på de sydfynske hospitalsgange. Det er sket som led i en undersøgelse af muligheden for at implementere robotter på eksisterende sygehuse.
Erfaringerne fra forsøget er overvejende positive. Udover blodprøver kan robotten transportere eksempelvis medicin, linned og mad. Det er forventningen, at automatiseringen kan frigøre plejetid og på sigt forkorte ventelisterne.
»Med manglen på arbejdskraft, mere specialisering og et voksende krav til behandlingen, får vi brug for at automatisere så meget, som vi overhovedet kan,« siger direktør for OUH, læge Peder Jest, om udsigterne for robotter i sundhedsvæsenet.
Rapporten er blevet til i samarbejde mellem Mærsk McKinney Møller Instituttet på Syddansk Universitet og OUH Svendborg Sygehus.
Robotprojektet er støttet af Det Regionale Teknologicenter under Robocluster, som er et såkaldt innovationsnetværk indenfor robotteknologi.
Skriv en kommentar
Du skal være registreret som bruger for at skrive en kommentar. Registrering er gratis, og du kan skrive indlæg under dit fulde navn eller som anonym. Læs reglerne for debatten på dagensmedicin.dk her.Kommentarer
Flere artikler om it i sundhedssektoren
Flere artikler om medico-teknik
Flere nyheder
- Abonner på nyheder:
- Nyhedsbrev
- RSS
- Mobil
Magtens Top 100
Dagens Medicins Magtpanel har vurderet de mest indflydelsesrige personer i sundhedssektoren. (15 januar)
Haarder lover huske-sms'er fra hospitalet