Lægeformand: Tiggerbreve er pinlige

Anmeld

Jeg harcelerer bestemt ikke over at folk søger over i det private. Tværtimod er det en særdeles glædelig udvikling.
Jeg har på egen krop oplevet hvor værdiløs det offentlige system er (er blevet groft fejlbehandlet og har gennem flere år bedt om en undskyldning, men den gives ikke). Jeg forlanger ikke penge, men blot en undskyldning.

Når systemet er så usselt kan jeg beklageligvis ikke bruge det til noget.

Men underligt nok kan systemet godt bruge mine skattekroner!!!

Anmeld

Så fik vi vist fastslået hvad det drejer sig om, netop at medarbejderpleje skal være en by i Rusland for ansatte i sygehusvæsenet uden anden forklaring, end at de arbejder på sygehusene...

Mon ikke alle har en interesse i, at det er de mest velkvalificerede og dedikerede medarbejdere, der skal varetage andre menneskers liv og helbred - hvis man vil beholde/rekruttere de medarbejdere, så må systemet lægge sig lidt i selen, for man kan ikke konkurrere på lønnen, så må det være noget andet, og hvis man heller ikke må det, så kan jeg ikke forstå, at folk harcelerer over at folk fra sygehusene finder arbejde andetsteds...

Jeg kan iøvrigt heller ikke forstå, hvorfor der skal gælde andre regler for folk, der arbejder på sygehuse end andre steder i det offentlige (eller private, for den sags skyld).

Anmeld

Det er da kun et godt tegn, at der ikke er penge til den slags. Så ved vi skatteborgere at pengene bliver brugt efter hensigten!

Anmeld

Du har ikke helt forstået, hvad det her drejer sig om. Det handler ikke om, at vi ikke kan betale for en hyggelig aften med kollegerne - det gør vi alle glædeligt. Men, alle andre virksomheder såvel private som offentlige laver medarbejderpleje, f.eks. med lidt eftermiddgshygge om fredagen, en betalt julefrokost, en sommerfest osv., det er der ikke penge til i sygehusvæsenet, og det er her hunden ligger begravet. Det kan godt være, at nogle ikke synes, at det er en leders opgave, men det er altså en rigtig god måde at motivere medarbejderne på, men desværre ikke en metode, der bruges lige flittigt alle steder i sygehusvæsenet.

Anmeld

Det er da utroligt!! Hvis folk ikke kan klare sig for 30.000-40.000 kr/måned er der noget ravruskende galt med folks indstilling. Så forstår jeg mere og mere, at det ene samfund efter det andet er ved at gå fallit. Diagnosen er åbenbart "forbrugerisme".

Anmeld

Det er så din holdning, jeg er af en anden opfattelse... I sygehusvæsenet er det sådan, at man ikke har penge (eller lederevner) til at lave medarbejderpleje, og så må man jo prioritere om man vil være ædelmodig eller realistisk.

Anmeld

Jeg kunne ALDRIG drømme om at modtage gaver og betalte arrangementer i mit job. Jeg har ved flere lejligheder takket pænt nej tak til selv meget små erkendtligheder i forbindelse med kursusforløb jeg har afholdt.

Betalte arrangementer holder jeg mig langt væk fra. Jeg bryder mig slet ikke om det.

Man får i forvejen sin løn for at gå på arbejde, og man står sig bedst ved at holde stien ren. Det er ingen skam at takke nej.

Anmeld

Det er bare godt, at du kan finde ud af det, det kan vi andre også - nogle gange ville det blot være rart, at man kunne se, at der blev sat pris på den indsat man laver, f. eks. ved at man fik en julefrokost, en sommerfest, et eftermiddagsarrangement etc., men det gør man ikke i det offentlige sygehusvæsen.
Jeg skammer mig ikke over at modtage støtte fra medicinal- og medicoindustrien. Hvis jeg vil uddannes, så er jeg nødsaget til at søge midler andetsteds fra - for det offentlige betaler ikke. Jeg har i lægeløftet lovet, at jeg vil holde min viden up-to-date, men hvis jeg vil på kursus og blive en bedre læge til gavn for mine patienter, så skal jeg selv betale, eller også skal jeg tage på et kursus, der er delvist betalt af industrien. Valget er altså: Ingen uddannelse eller industrisponsoreret uddanelse. Hvad vil patienterne helst ha'?

Hvis jeg vil hygge mig med mine kolleger, så kan jeg sætte mig og drikke kaffe betalt af den kaffekasse, som jeg selv betaler til - og det gør jeg også. Men, hvis en afdeling vil give sine ansatte en lille smule mere - blot en brøkdel af det, der foregår i alle andre virksomheder eller andre offentlige institutioner, så er der ikke penge til det - og det er det, der burde være lektien af denne sag, istedet for at man straks anklager læger for at være i lommen på industrien.

Lidt medarbejderpleje ville være rart, men det er der ikke midler til, så jeg mener fortsat, at det er prisværdigt, at nogle afdelinger forsøger at skaffe eksterne midler til at belønne deres medarbejdere for et godt stykke arbejde. Hvis industrien ikke vil give noget, så kan de jo bare sige nej, sværere er det heller ikke...

Misundelse er en grim ting, og tyv tror hver mand stjæler - find selv på flere...

Anmeld

Jeg tjener 300.000 kr. pr. år og kan godt selv finde ud af at betale til de arrangementer jeg skal til (og der er endda penge tilovers).

I læger skulle oprigtig skamme jer!!

Skulle rengøringsdamen på hospitalet så ikke også sende "tiggerbreve"? Hun må da være berettiget om nogen.

Anmeld

Jeg synes, at det er pinligt, at Dr. Sales ikke bruger lejligheden til at gøre opmærksom på, hvorfor det er nødvendigt at skrive tiggerbreve. I det offentlige er der nemlig ikke råd til den slags... Hvilken privat virksomhed holder ikke sociale arrangementer for deres ansatte? Selv finansministeriet har fredagsbar med billig fadøl for deres ansatte, og når Dr. Sales holder julefrokost for sit praksispersonale, så kan han trække det fra. I sygehusvæsenet, der er bare ikke penge til den slags... Så al ære og respekt for de ledelser, der forsøger at skaffe midler til at deres ansatte kan hygge sig sammen en gang imellem - lige som alle andre arbejdstagere. Og så bør Dr. Sales iøvrigt skrue ned for arrogancen og tale om sone medlemmer med en smule respekt. Det kan da godt være, at nogle læger er supervellønnede (almen praksis, Dr. Sales?), men os almindelige hospitalslæger går sgu ikke rundt med en guldske i røven. Iøvrigt er det jo almindelig kendt, at praktiserende læger er de mest korrupte af alle med deres falden på knæ for medicinalindustriens sælgeres pølsesnak, wienerbrød og konferencer - så fej for egen dør!