Flygtninge og indvandrere oftere udsat for tvang

Said og Samira har langt større risiko for at opleve tvang i det psykiatriske system end Søren og Susanne. Et studie offentliggjort i Acta Psychiatrica Scandinavia viser, at psykisk syge flygtninge og indvandrere både tvangsindlægges oftere og udsættes for flere tvangsforanstaltninger under deres indlæggelse på psykiatrisk afdeling.

Særligt udsatte er mænd, der er kommet til Danmark som flygtninge. De har dobbelt så stor risiko for at blive indlagt med tvang som deres danske medpatienter. For kvindernes vedkommende er risikoen for en tvangsindlæggelse 27 pct. større.

Familiesammenførte kvinder er også en gruppe, der skiller sig ud med 73 pct. flere tvangsindlæggelser end de danske kvinder i kontrolgruppen. Familiesammenførte mænd oplever til gengæld færre tvangsindlæggelser end danskfødte mænd.

Studiet viser også, at der dobbelt så ofte bruges tvang under indlæggelsen af en flygtning eller indvandrer. De bliver oftere tilbageholdt med tvang, tvangsmedicineret og tvangsfikseret.

Sprogproblemer kan give fejldiagnoser
Undersøgelsen er foretaget af læge, ph.d. Marie Nørredam, Institut for Folkesundhed på Københavns Universitet. Hun mener, at der er flere mulige forklaringer på den øgede brug af tvang over for psykisk syge flygtninge og indvandrere.

»Først og fremmest kan de jo være mere syge end danskerne. De kan have oplevet ting i hjemlandet, som har givet dem traumer og stress, og som kan udløse en psykose,« siger Marie Nørredam og peger på, at det særligt gælder flygtningene i undersøgelsen.

Andre forklaringer kan være, at patienter med flygtninge- og indvandrerbaggrund bliver mere syge, fordi de ikke opdages af sundhedsvæsenet i tide og derfor ikke får den optimale hjælp mht. diagnosticering og behandling. Og at de, når de bliver indlagt, bliver misforstået af personalet på grund af sproglige og kulturelle forskelle.

»Dette kan medføre fejldiagnosticering. Og nogle gange tolker personalet måske patienterne som mere psykotiske og farlige, end de egentlig er,« siger Marie Nørredam.Hun konkluderer da også i studiet, at de ansatte i sundhedsvæsenet bør opmuntres til at opbygge »kulturelle kompetencer«, så de bedre forstår patienter med anden etnisk baggrund.

Enestående data fra Udlændingeservice
Når det gælder de familiesammenførte kvinder, kan der være en særlig forklaring på, hvorfor de oftere end danske kvinder bliver tvangsindlagt, mener Marie Nørredam.

»De lever måske isoleret og mangler netværk, hvilket kan skabe stress. Og hvis de har brug for hjælp, ved de måske ikke, hvor de skal henvende sig,« siger hun.

Undersøgelsen er enestående, fordi den skelner mellem flygtninge og indvandrere og ikke bare slår dem sammen i én samlet gruppe af immigranter, som flere andre udenlandske studier har gjort. Det kunne lade sig gøre, fordi Marie Nørredam fik data fra Udlændingeservice på alle de 29.174 flygtninge og 33.287 indvandrere, der fik opholdstilladelse i Danmark i perioden 1993-1999.

Disse data koblede hun med oplysninger fra Psykiatrisk Centralregister om alle førstegangsindlæggelser på psykiatriske afdelinger i perioden 1994-2003. Studiet bygger således på førstegangsindlæggelser af 876 flygtninge og 508 familiesammenførte indvandrere samt deres danskfødte kontrolpersoner. Der er tale om et kohortestudie med 312.300 individer, dvs. både indvandrere, flygtninge og danske kontrolpersoner.

Undersøgelsen er en fortsættelse af Marie Nørredams ph.d.-projekt. Hun er i dag forskningsleder på det nye Forskningscenter for Migration, Etnicitet og Sundhed på Københavns Universitet.