Intelligente børn har øget risiko for maniodepressivitet

Anmeld

IQ er blandt andet et udtryk for, hvordan hjernen kan fungere, når man skal løse bestemte (boglige) opgaver. Der er stor sammenhæng mellem IQ og forældres IQ - en meget høj grad af arvelighed, selvom mange gener har indflydelse på samme tid. (Dog vil få defekte gener kunne føre til lavere IQ).

Det kan godt lade sig gøre at udtale sig om sandsynligheden for at nogle i en gruppe har forskellig risiko for at få en given lidelse senere i livet udfra nogle karakteristika, der allerede er synlige i barndommen. Det er blot vigtigt at huske, at det ikke betyder, at det kan bruges til noget i relation til det enkelte individ - da sandsynligheden for at udvikle de givne lidelser fortsat er utrolig lille trods "fænotypen", som kan være der pga utrolig mange årsager.

For eksempel ved man også, at der blandt børn med lav IQ er langt højere risiko for senere at få skizofreni. Det er ikke den lave IQ som sådan, der er årsagen. Det er snarere den måde hjernen adskiller sig, som også vil vise sig, når der skal løses "IQ-opgaver". Som du nævner, har gener medindflydelse på udviklingen af lidelserne. Og de forskelle gen-forskellene kan føre til, kan vise sig på mange måder - og kan også vise sig forskelligt, på forskellige stadier i livet.
(Hvis der er nogle "defekter", vil de først vise sig, når disse "redskaber" i hjernen skal tages i brug - og der er hjernefunktioner/nerveforbindelser, som bruges på meget forskellig måde hos børn og voksne - for eksempel ved løsning af boglige opgaver)

Hvis 1 % af alle har risiko for at udvikle maniodepressivitet på et tidspunkt i livet, vil det altså ved en 4-doblet risiko blandt "intelligente børn" betyde, at 4 % af dem, på et tidspunkt vil udvikle manio-depressivitet. Og det betyder også, at 96 % af de "intelligente" børn ikke vil udvikle manio-depressivitet senere i livet...

Anmeld

Hvordan kan svenske forskere konkludere at intelligente børn har 4 gange så stor risiko for at udvikle maniodepressivitet, når maniodepressivitet er en gen-sygdom.

Enten har man sygdommen, eller også har man den ikke.

At man kan udvikle den før eller senere i livet, er en anden ting. Men hvis de intelligente børn udvikler sygdommen har de den jo i forvejen. At det så er deres karakterenskaber som menneske der måske "rykker" sygdommen frem er jo ikke det samme, som det svenskerne påstår.

Kate Jamison der selv er maniodepressiv og som er professor ved John Hopkins, har skrevet at maniodepressive har en tendens til at være kreative i sproglige retninger, digtere, forfattere og andre kreative retninger, mens skitzofrene mere går i retning af malere.
Det virker da mere logisk eftersom hun konkluderer hvilke talenter man kan have, når man har sygdommen.

ER der nogle af eksperterne der vil svare på det? bliver jeg glad.
Hilsen en af genet