Sundhedsstyrelsen vil teste udenlandske læger
Læger fra lande uden for Norden og EU skal have testet deres sprog og faglig kunnen, inden de kan behandle patienter i Danmark.
Sundhedsstyrelsen er på vej med en stramning af reglerne for læger fra tredjelande, der gerne vil arbejde i Danmark.
Ændringerne vil bl.a. betyde, at læger fra lande uden for EU og Norden skal gennem en tre dage lang test af deres faglige og sproglige kvalifikationer, før de kan begynde på danske sygehuse.
Sundhedsstyrelsen vil samtidig stille krav til, at lægerne gennemgår gennemgår helt den samme kliniske basisuddannelse, som kræves af medicinske kandidater fra danske universiteter.
Stramningerne kommer efter en kampagne fra Danmarks Radio, som har sat fokus på udenlandske læger, som trods mangelfulde kvalifikationer har fået autorisation og ansættelse i det danske sundhedsvæsen.
Sundhedsminister Bertel Haarder, der i går mødtes med direktør for Sundhedsstyrelsen Jesper Fisker for at diskutere handlingsplanen medgiver, at de nuværende regler ikke fungerer godt nok.
»Det har jo vist sig, at de ikke er gode nok, fordi de forudsatte stærk ledelse. At man skilte sig af med de mindre gode straks. Og det har jo ikke fungeret, så reglerne har åbenbart ikke været gode nok,« siger Bertel Haarder til Danmarks Radio.
De ny regler indebærer også strammere krav til de sygehuse, som ansætter læger fra tredjelande. Den ansvarlige overlæge får således pligt til tidligst muligt og mindst to gange inden for de første tre måneder af den kliniske basisuddannelse at evaluere det hidtidige forløb og rapportere herom til Sundhedsstyrelsen.
De nye regler vil operere med midlertidige autorisationer på enten 12 måneder for læger, der skal indlede et basisforløb, eller 6 måneder for læger, der har en speciallægeuddannelse fra sit hjemland, eller som kan dokumentere en længerevarende erhvervserfaring.
Disse erfarne læger skal gennemføre en prøveansættelse på et halvt år inden for deres speciale, og under ansættelsen skal det vurderes, om lægen har det samme faglige niveau med en dansk læge, der har tilladelse til selvstændigt virke som læge. Endvidere skal lægerne have vurderet, om de kan fungere på samme niveau som en dansk speciallæge indenfor området.
Skriv en kommentar
Du skal være registreret som bruger for at skrive en kommentar. Registrering er gratis, og du kan skrive indlæg under dit fulde navn eller som anonym. Læs reglerne for debatten på dagensmedicin.dk her.Kommentarer
Det lyder meget teoretisk. Der er god mulighed for at teste din hypoteses rigtighed i Danmark, da rigtig mange udenlandske læger arbejder her. Hvis de er motiverede og altså ikke behøver testning for at træne, så skulle de altså tale dansk på et niveau, hvor de kan opfange diagnoser, som patienter kan fortælle dem direkte, men kun kan informere dem om nogle symptomer med og uden relevans, fortie noget relevant og forholde sig benægtende overfor det de faktisk fejler, fordi de ikke vil have det.
Blot lige for at minde om, hvor svært det diagnostiske interview er i forvejen, hvilket ses i testresultater hos insufficient trænede.
Personligt har jeg mødt for mange som arbejder som vagthavende forvagter og bagvagter, og som modbeviser din hypotese. Det er sundhedsmyndighedernes ansvar om de vil acceptere det. Helt utroligt med dine naive hypoteser. Det lyder ikke som om, du har været ude i virkeligheden, og forstår hvad konsekvensen er for patienterne. (og kollegaer, der ikke kan tage journaler for gode varer, men skal dobbelttjekke alt dagen efter, hvor der måske allerede er sket unødig skade)
Hvis fagligheden er i orden og motivationen er i orden; så kan dansk læres på få måneder. Det synspunkt står jeg ved.
Prøv lige at indtage det modsatte synspunkt - at faglighed og motivation ikke har betydning for evnen til at lære dansk på få måneder.
Hvilket udsagn er mest troværdgt?
denne test anvendes i nogle lande både for at få lov tll at fungere i specialet almen medicin og for at opnå recertificering. den er bred og relaterer sig både til faglig kompetence ang diagnostik, differentialdiagnostik og behandlingsforslag. der er meget stor erfaring med den internationalt.
http://skillscascade.com/assessment/MRCGP2004_files/frame.htm
Frank Weyhe kommer igen med et postulat fra hoften. Der er da ingen garanti for, at en dygtig læge kan lære at mestre det danske sprog på få måneder. Hvis du skal kunne arbejde som kliniker, skal kontakten med patienten ikke være udelukkende på lægens præmisser. I det kliniske møde, skal lægen kunne forstå, hvad patienten udtrykker. En testning af den kliniske kommunikationskompetence skal være på lige vilkår. Hvis lægen skal have ansvar for diagnostik og opfølgning, skal lægen kunne foretage denne med en dansktalende patient på dansk. Ellers vil der opstå for mange misforståelser, og de er dyre patientsikkerhedsmæssigt.
Faglige kompetencer og sproglige kundskaber, hverken mere eller mindre, alt andet er at risikerer patientsikkerheden.
Frank W jeg må endnu engang opfordre til at udvide din "horisont" og gå ind på Dansk Patientsikkerheds Databases hjemmeside.
Fint nok.
Men lad os nu ikke bringe os i den situation, at det kun hedder "duer" eller "duer ikke". Lad os gi' plads for nuancerne.
Lad os sikre os muligheden for, at det også kan hedde "duer ikke lige nu, men der mangler kun et lille løft i fagligheden" og "duer fagligt, men duer endnu ikke sprogligt".
Det vigtigste er, at fagligheden er i orden. For dem der har fagligheden i orden og har motivationen, kan dansk læres til kvalificeret niveau på få måneder. Det kan store faglige mangler ikke - det er "yt".
Det er en helt nødvendig kvalitetssikring, og det kan kun gå for langsomt med at få indført de skærpede krav. Jeg savner imidlertid en udmelding omkring udenlandske læger, der allerede er i stillinger på et dansk sygehus. Skal de ikke testes også? Der er jo langt fra nogen garanti for, at de alle er tilstrækkeligt kvalificerede bare fordi, de allerede er ansat...
Seneste artikler om uddannelse
Vælg sygeeksamen FADL |
Så røg fløjlshandskerne! |
FADL gør klar til sidste slag om 4-årsreglen |
Yngre læger skal være bedre ledsagere |
Minister vil give sygeplejersker et kompetencekort |
Flere nyheder
- Abonner på nyheder:
- Nyhedsbrev
- RSS
- Mobil
Magtens Top 100
Dagens Medicins Magtpanel har vurderet de mest indflydelsesrige personer i sundhedssektoren. (15 januar)
Vælg sygeeksamen FADL
Tilføjelse: Du Frank Weyhe skal huske et af de MEGET sårbare punkter på det her område. Der er faktisk nogle, som har købt almen praksis, på trods af, at deres dansk er mangelfuldt på en måde, så de ikke vil fange det vigtige hos en stor andel af patienterne i dette speciale. Du arbejder jo selv i det - men har ikke speciallægeuddannelsen, så jeg vil minde dig om nogen forholdstal for lægeopgaverne. ca 50 % er henvendelser ang kroniske lidelser, hvor patientedukation og kommunikation i det hele taget er meget væsentligt. Mange af disse har psykiatriske diagnoser, og ses ikke i øvrigt psykiatrisk regi. ca 25 % har medicinsk uforklarede symptomer, eller måske mere mundret usædvanlig høj sygdomsangst og dermed hypersensibilitet for almindelige kropslige symptomer, som andre ikke bliver bekymrede for. Her kræves kommunikative færdigheder og sprogforståelse på meget højt professionelt niveau, hvis patienten skal have noget positivt ud af det. De sidste cirka 25 % udgøres af akutte problemstillinger, hvor der ofte er afsat max 10 minutter. På de minutter skal lægen opfange det mindretal, hvor det drejer sig om noget der kræver akut handling fra lægens side. Det kræver også god sprogforståelse udover stor paratviden. Opslagsværker kan være fine, men er som bekendt kun gode, hvis man har overblik i forvejen, da man ellers ikke vil kunne foretage korrekt differentialdiagnostik. Det er indimellem hentydninger og små hints, der giver lægen mulighed for at stille den korrekte diagnose. Fejlraten ang diagnosicering er høj i forvejen - det ved du vel - og der er henvisninger til dette på en del områder.
Det farlige i almen praksis og speciallægepraksis er, at patienterne ikke vil ane, at lægen ikke er kompetent til opgaven. Og inkompetencen kan såmænd sagtens være pga sproglige mangler, som det væsentligste. Når lægen ikke er klar over sin utilstrækkelighed, så vil hun/han ikke nødvendigvis fremstå inkompetent i sin udstråling. Og der er ingen der dobbelttjekker lægen her. Det er kun på sygehus, at der plejer at være flere læger, der vurderer samme patient i starten af forløbet - og det fører ofte til ændret aktionsdiagnose og dermed behandlingsstrategi.
Jeg mener, det er uansvarligt ikke at kræve det samme af danske og udenlandske læger. Jeg tror ovenikøbet, at der også i Danmark vil komme større krav til testning af læger, da det idag typisk slutter reelt ved kandidateksamen. Den form for evalueringer der anvendes i mange specialer er ikke gode til at opfange mangler af mange årsager, som der er skrevet phDer om : )
Det er fuldstændig urimeligt at patienter i yderområderne ofte mest vil møde læger med udenlandsk eksamen og måske et utilstrækkeligt dansk. Øget kontrol gør, at man kan udnytte udenlandsk arbejdskraft i det omfang, det er forsvarligt - og ikke en smule længere. (Som ministeriet har prøvet at få sundhedsstyrelsen med på ved at slække på krav)