Kristians blog

Så blev psykiatrien igen ydmyget
At tie er altså det samme som at tilstå, og at tils

Søndag 1 august 2010

Sundhedsstyrelsen er på vej med en stramning af reglerne for læger fra tredjelande, der gerne vil arbejde i Danmark.

Ændringerne vil bl.a. betyde, at læger fra lande uden for EU og Norden skal gennem en tre dage lang test af deres faglige og sproglige kvalifikationer, før de kan begynde på danske sygehuse.
Sundhedsstyrelsen vil samtidig stille krav til, at lægerne gennemgår gennemgår helt den samme kliniske basisuddannelse, som kræves af medicinske kandidater fra danske universiteter.

Stramningerne kommer efter en kampagne fra Danmarks Radio, som har sat fokus på udenlandske læger, som trods mangelfulde kvalifikationer har fået autorisation og ansættelse i det danske sundhedsvæsen.

Sundhedsminister Bertel Haarder, der i går mødtes med direktør for Sundhedsstyrelsen Jesper Fisker for at diskutere handlingsplanen medgiver, at de nuværende regler ikke fungerer godt nok.

»Det har jo vist sig, at de ikke er gode nok, fordi de forudsatte stærk ledelse. At man skilte sig af med de mindre gode straks. Og det har jo ikke fungeret, så reglerne har åbenbart ikke været gode nok,« siger Bertel Haarder til Danmarks Radio.

De ny regler indebærer også strammere krav til de sygehuse, som ansætter læger fra tredjelande. Den ansvarlige overlæge får således pligt til tidligst muligt og mindst to gange inden for de første tre måneder af den kliniske basisuddannelse at evaluere det hidtidige forløb og rapportere herom til Sundhedsstyrelsen.

De nye regler vil operere med midlertidige autorisationer på enten 12 måneder for læger, der skal indlede et basisforløb, eller 6 måneder for læger, der har en speciallægeuddannelse fra sit hjemland, eller som kan dokumentere en længerevarende erhvervserfaring.

Disse erfarne læger skal gennemføre en prøveansættelse på et halvt år inden for deres speciale, og under ansættelsen skal det vurderes, om lægen har det samme faglige niveau med en dansk læge, der har tilladelse til selvstændigt virke som læge. Endvidere skal lægerne have vurderet, om de kan fungere på samme niveau som en dansk speciallæge indenfor området.

Steffen Bang Nielsen
sbn@dagensmedicin.dk
 

Skriv en kommentar

Du skal være registreret som bruger for at skrive en kommentar. Registrering er gratis, og du kan skrive indlæg under dit fulde navn eller som anonym. Læs reglerne for debatten på dagensmedicin.dk her.

Kommentarer

Indsendt af Anonym 13:27, 16 marts 2010

Tilføjelse: Du Frank Weyhe skal huske et af de MEGET sårbare punkter på det her område. Der er faktisk nogle, som har købt almen praksis, på trods af, at deres dansk er mangelfuldt på en måde, så de ikke vil fange det vigtige hos en stor andel af patienterne i dette speciale. Du arbejder jo selv i det - men har ikke speciallægeuddannelsen, så jeg vil minde dig om nogen forholdstal for lægeopgaverne. ca 50 % er henvendelser ang kroniske lidelser, hvor patientedukation og kommunikation i det hele taget er meget væsentligt. Mange af disse har psykiatriske diagnoser, og ses ikke i øvrigt psykiatrisk regi. ca 25 % har medicinsk uforklarede symptomer, eller måske mere mundret usædvanlig høj sygdomsangst og dermed hypersensibilitet for almindelige kropslige symptomer, som andre ikke bliver bekymrede for. Her kræves kommunikative færdigheder og sprogforståelse på meget højt professionelt niveau, hvis patienten skal have noget positivt ud af det. De sidste cirka 25 % udgøres af akutte problemstillinger, hvor der ofte er afsat max 10 minutter. På de minutter skal lægen opfange det mindretal, hvor det drejer sig om noget der kræver akut handling fra lægens side. Det kræver også god sprogforståelse udover stor paratviden. Opslagsværker kan være fine, men er som bekendt kun gode, hvis man har overblik i forvejen, da man ellers ikke vil kunne foretage korrekt differentialdiagnostik. Det er indimellem hentydninger og små hints, der giver lægen mulighed for at stille den korrekte diagnose. Fejlraten ang diagnosicering er høj i forvejen - det ved du vel - og der er henvisninger til dette på en del områder.
Det farlige i almen praksis og speciallægepraksis er, at patienterne ikke vil ane, at lægen ikke er kompetent til opgaven. Og inkompetencen kan såmænd sagtens være pga sproglige mangler, som det væsentligste. Når lægen ikke er klar over sin utilstrækkelighed, så vil hun/han ikke nødvendigvis fremstå inkompetent i sin udstråling. Og der er ingen der dobbelttjekker lægen her. Det er kun på sygehus, at der plejer at være flere læger, der vurderer samme patient i starten af forløbet - og det fører ofte til ændret aktionsdiagnose og dermed behandlingsstrategi.

Jeg mener, det er uansvarligt ikke at kræve det samme af danske og udenlandske læger. Jeg tror ovenikøbet, at der også i Danmark vil komme større krav til testning af læger, da det idag typisk slutter reelt ved kandidateksamen. Den form for evalueringer der anvendes i mange specialer er ikke gode til at opfange mangler af mange årsager, som der er skrevet phDer om : )
Det er fuldstændig urimeligt at patienter i yderområderne ofte mest vil møde læger med udenlandsk eksamen og måske et utilstrækkeligt dansk. Øget kontrol gør, at man kan udnytte udenlandsk arbejdskraft i det omfang, det er forsvarligt - og ikke en smule længere. (Som ministeriet har prøvet at få sundhedsstyrelsen med på ved at slække på krav)

Indsendt af Anonym 10:23, 16 marts 2010

Det lyder meget teoretisk. Der er god mulighed for at teste din hypoteses rigtighed i Danmark, da rigtig mange udenlandske læger arbejder her. Hvis de er motiverede og altså ikke behøver testning for at træne, så skulle de altså tale dansk på et niveau, hvor de kan opfange diagnoser, som patienter kan fortælle dem direkte, men kun kan informere dem om nogle symptomer med og uden relevans, fortie noget relevant og forholde sig benægtende overfor det de faktisk fejler, fordi de ikke vil have det.
Blot lige for at minde om, hvor svært det diagnostiske interview er i forvejen, hvilket ses i testresultater hos insufficient trænede.

Personligt har jeg mødt for mange som arbejder som vagthavende forvagter og bagvagter, og som modbeviser din hypotese. Det er sundhedsmyndighedernes ansvar om de vil acceptere det. Helt utroligt med dine naive hypoteser. Det lyder ikke som om, du har været ude i virkeligheden, og forstår hvad konsekvensen er for patienterne. (og kollegaer, der ikke kan tage journaler for gode varer, men skal dobbelttjekke alt dagen efter, hvor der måske allerede er sket unødig skade)

Indsendt af Frank Weyhe 09:06, 16 marts 2010

Hvis fagligheden er i orden og motivationen er i orden; så kan dansk læres på få måneder. Det synspunkt står jeg ved.
Prøv lige at indtage det modsatte synspunkt - at faglighed og motivation ikke har betydning for evnen til at lære dansk på få måneder.
Hvilket udsagn er mest troværdgt?

Indsendt af Anonym 22:22, 15 marts 2010

denne test anvendes i nogle lande både for at få lov tll at fungere i specialet almen medicin og for at opnå recertificering. den er bred og relaterer sig både til faglig kompetence ang diagnostik, differentialdiagnostik og behandlingsforslag. der er meget stor erfaring med den internationalt.

http://skillscascade.com/assessment/MRCGP2004_files/frame.htm

Indsendt af Anonym 16:46, 15 marts 2010

Frank Weyhe kommer igen med et postulat fra hoften. Der er da ingen garanti for, at en dygtig læge kan lære at mestre det danske sprog på få måneder. Hvis du skal kunne arbejde som kliniker, skal kontakten med patienten ikke være udelukkende på lægens præmisser. I det kliniske møde, skal lægen kunne forstå, hvad patienten udtrykker. En testning af den kliniske kommunikationskompetence skal være på lige vilkår. Hvis lægen skal have ansvar for diagnostik og opfølgning, skal lægen kunne foretage denne med en dansktalende patient på dansk. Ellers vil der opstå for mange misforståelser, og de er dyre patientsikkerhedsmæssigt.

Indsendt af Anonym 07:36, 15 marts 2010

Faglige kompetencer og sproglige kundskaber, hverken mere eller mindre, alt andet er at risikerer patientsikkerheden.
Frank W jeg må endnu engang opfordre til at udvide din "horisont" og gå ind på Dansk Patientsikkerheds Databases hjemmeside.

Indsendt af Frank Weyhe 20:17, 10 marts 2010

Fint nok.
Men lad os nu ikke bringe os i den situation, at det kun hedder "duer" eller "duer ikke". Lad os gi' plads for nuancerne.
Lad os sikre os muligheden for, at det også kan hedde "duer ikke lige nu, men der mangler kun et lille løft i fagligheden" og "duer fagligt, men duer endnu ikke sprogligt".
Det vigtigste er, at fagligheden er i orden. For dem der har fagligheden i orden og har motivationen, kan dansk læres til kvalificeret niveau på få måneder. Det kan store faglige mangler ikke - det er "yt".

Indsendt af Jakob Damm-Jakobsen 16:52, 10 marts 2010

Det er en helt nødvendig kvalitetssikring, og det kan kun gå for langsomt med at få indført de skærpede krav. Jeg savner imidlertid en udmelding omkring udenlandske læger, der allerede er i stillinger på et dansk sygehus. Skal de ikke testes også? Der er jo langt fra nogen garanti for, at de alle er tilstrækkeligt kvalificerede bare fordi, de allerede er ansat...

Annonce:

 

Spørg SSI

Ekspertsvar til læger og sygeplejersker om:
Lymfeknuder blev større trods behandling



Stikpillen

Ferieservice

Udlejes: Villefranche sur Mer ved Nice (Frankrike)
Pris: 5.500-8.500 DKK/uge | Oprettet: 2010-07-01
 
 


aug

Kalender

Fortæl os om kurser, konferencer og andre arrangementer i sundhedssektoren

23-24 Sundhedsinformatik - fra vision til handling
Konferencens formål er at stimulere til erfaringsudveksling, samarbejde og netværksdannelse inden for u...

23-24 Public Health Science, Research Design and Researc
This is a course for those interested in conducting high quality research in Public Health. It gives you ...

26 Vidensforum for Brugerinddragelse i Sundhedsvæsene
Danske Patienter har taget initiativ til at etablere et fagligt vidensforum for brugerinddragelse i sundh...

Se hele kalenderen
 
PÃ¥ jobbet

Onkolog til overvågning af lægemiddelsikkerhed (10 timer/uge)
Lægemiddelstyrelsen, København S,

Aleris Privathospitaler søger speciallæger
Aleris Privathospitaler, Hele landet,

Afdelingslæge/1. reservelæge ved Klinik for Mani og Depression, De Psykiatriske Specialklinikker
Århus Universitetshospital, Risskov,

½ års vikariat som læge med enestående mulighed for at arbejde med neurologi i et tværfagligt miljø
Regionshospitalet Hammel Neurocenter,

Oversygeplejerske, Organkirurgisk og Karkirurgisk afdeling, Regionshospitalet Viborg, Skive
Regionshospitalet Viborg, Skive,

Ledende overlæge, Anæstesi- og operationsafdelingen, Regionshospitalet Viborg, Skive
Regionshospitalet Viborg, Skive,

Ledende overlæge, Kvindeafdelingen, Regionshospitalet Viborg, Skive
Regionshospitalet Viborg, Skive,

Ledende overlæge, Ortopædkirurgisk afdeling, Regionshospitalet Viborg, Skive
Regionshospitalet Viborg, Skive,

Ledende overlæge, Karkirurgisk afdeling, Regionshospitalet Viborg, Skive
Regionshospitalet Viborg, Skive,

Lægemiddelkonsulent til Region Nordjylland
AstraZeneca, Region Nordjylland,

Lægemiddelkonsulent til Region Hovedstaden
AstraZeneca, Region Hovedstaden,

Stork IVF Klinik A/S søger lægelig chef til nyetableret klinik i København
StorkKlinik, København,

Faglig leder (læge) af Cancer i Praksis i Århus, Region Midtjylland
Cancer i Praksis (CiP), Århus,

Systematic is seeking Lead Clinical Advisor for Healthcare Sales
Systematic A/S, Århus,

Overlæge/klinisk professor
Syddanmark, Odense,

Clinical Research Specialist - with healthcare background
Ambu, Ølstykke,

Professorer til Lunds universitet
Lunds Universitet, Medicinska fakulteten,

Afdelingslæge med interesse for urogynækologi til Gyn./obst. afdeling i Sønderborg
Syddanmark, Sønderborg

Specialeansvarlig overlæge til Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling i Sønderborg - Sygehus Sønderjylland
Syddanmark, Sønderborg

Har du hjertet med dig?
Syddanmark, Odense