Hovedstadens læger skal spørge om lov, hvis de vil bijobbe

Hundredvis af læger med bijob skal i de kommende uger stå skoleret for hospitalsledelserne i Region Hovedstaden. Regionen har lanceret nye, strammere retningslinjer for lægerne, der fremover skal spørge deres topledelser om lov, før de siger ja til et bijob.

Hospitalsledelserne vil efter påbud fra regionen holde samtaler med alle læger, der kan tænkes at være på kant med de nye retningslinjer.

Region Hovedstaden har sat det hele i gang uden at orientere Overlægeforeningen, som forhandler overenskomstaftaler på plads for mange af de involverede læger. Ifølge Overlægeforeningens formand, Erik Kristensen, kan Region Hovedstaden ikke kræve en aftale om forhåndsgodkendelse, når lægerne i den nuværende overenskomstaftale har ret til bibeskæftigelse.

Ret ind, ellers...
»Det er i modstrid med vores aftale, og hvis Region Hovedstaden ikke retter ind, ender det som en voldgiftssag. Der er overhovedet intet at forhandle om,« siger Erik Kristensen.

Han fremhæver, at Overlægeforeningen har indgået en aftale med Danske Regioner, og at Overlægeforeningen ikke har indvendinger mod retningslinjerne i de øvrige regioner. Ifølge Erik Kristensen er det specielt kravet om forhåndsgodkendelse, som er problematisk. Men samtidig strammer Region Hovedstaden også op over for ledende overlæger og klinikchefer, der ’som hovedregel’ nu ikke kan have bibeskæftigelse. Det kan f.eks. ramme de læger, som ved siden af deres ledende stillinger arbejder for Bivirkningsnævnet eller Retslægerådet.

Imod privathospitaler
Det er ikke første gang, at Overlægeforeningen har været i strid med regionen om denne type sager. Tidligere var det hjertecenteret på Rigshospitalet, som nedlagde forbud mod bibeskæftigelse uden at have hjemmel til det.

»Vi har generelt lidt dårlige erfaringer med Region Hovedstaden. Regionen vil forhindre folk i at bijobbe, og for mig at se handler dette om at forhindre, at læger arbejder på privathospitalerne. Vi har ikke så meget tillid til regionen, og vi frygter, at de forbyder vores læger at have bibeskæftigelse,« siger Erik Kristensen.

Han opfordrer til, at Region Hovedstaden stopper korstoget mod privathospitalerne og i stedet finder en god måde at samarbejde på.

»Vi bliver nødt til at afideologisere disse aftaler, så det ikke bliver en kamp mod privathospitalerne. De private klinikker forsvinder ikke, og de bliver nødt til at finde en måde at leve sammen med dem,« siger Erik Kristensen.

Spild af lægers tid
Ulrik Talleruphuus arbejder som overlæge på afdeling for klinisk fysiologi og nuklearmedicin på Bispebjerg Hospital. Samtidig bijobber han som konsulent for Danmarks nationale akkrediteringsorgan DANAK og siger også med jævne mellemrum ja til at holde foredrag og undervise som bibeskæftigelse.

Fremover skal han spørge topledelsen på hospitalet om lov, hver gang han skal holde en times foredrag, der ikke har noget at gøre med hans fuldtidsbeskæftigelse.

»De skyder gråspurve med kanoner, når alle skal stå skoleret for hospitalsledelsen for at få en forhåndsgodkendelse. Der er et element af manglende tillid over den beslutning. Vi er højtuddannede akademikere, og som overlæger har vi selv ansvaret for at tilrettelægge vores tid. Så længe vi løser vores opgaver og er der mindst 37 timer, har de ikke noget at være bekymret for,« siger Ulrik Talleruphuus.

Han synes, at det er fair at skulle orientere sin ledelse, hvis man arbejder på et privathospital, som er i konkurrence med det offentlige sygehus, eller hvis man forsvinder midt i arbejdstiden.

I andre situationer må man stole på, at lægernes lever til deres ansvar, mener han.

»De vil selvfølgelig godt have et overblik. Men de kunne klare det med en kontrol en gang om året, hvor vi kunne skrive, hvilke former for bibeskæftigelse vi havde haft. Det andet er spild af vores tid – og i øvrigt også deres,« siger Ulrik Talleruphuus.

Vurderer tidsforbrug
Hospitalerne i Region Hovedstaden er for øjeblikket ved at få overblik over, hvor mange læger de skal holde samtaler med. På Hvidovre Hospital regner lægelig direktør Torben Mogensen med, at hospitalsledelsen kan klare samtalerne selv. Torben Mogensen vil nemlig koncentrere indsatsen på de læger, som arbejder for meget i privat regi ved siden af jobbet i Hvidovre.

»Tidligere lagde vi mest vægt på, om lægerne var inhabile, hvis de havde bibeskæftigelse. Det nye er, at vi foretager en vurdering af lægernes konkrete tidsforbrug. Jeg vil ikke sætte en præcis grænse for, hvornår deres ansættelse i det private er uforeneligt med deres job her, men 20 timer om ugen er udelukket, og 5-10 timer om ugen skal diskuteres,« siger Torben Mogensen.

Han finder det kun rimeligt, at hospitalet strammer op.

»Jeg har det fint med, at regionen har bedt os om dette. Der bliver hele tiden sat spørgsmålstegn ved, om vores læger yder det forventede. Når vi har fået overblik, kan vi garantere, at det gør de. På den måde kan det også vise sig at blive en beskyttelse af lægerne,« siger Torben Mogensen.

Han gætter på, at hospitalet skal gennemføre samtaler med 10-15 pct. af lægerne, som også arbejder på private klinikker. Men fordi privathospitalerne det seneste års tid har haft det økonomisk svært, regner Torben Mogensen med, at der i dag er færre ansatte i privat regi end sidste år.

Rigshospitalet er så stort, at det fra begyndelsen er valgt, at det er centerledelserne, som skal indgå aftaler og holde samtaler med lægerne. Indtil nu har der ikke været statistisk registrering af lægernes bibeskæftigelse på Rigshospitalet. Ifølge personalechef Mette Risak er samtalerne med lægerne en god måde at sikre rene linjer.

»Den stramning, som nu sker, betyder blot, at vi nu vil følge reglerne tættere. På den her måde foregriber vi eventuelle interessekonflikter. Jeg opfatter det som positivt, at vi sikrer en dialog mellem læger og ledelse,« siger Mette Risak.

Hun fremhæver, at heller ikke lægerne altid er opmærksomme på, hvad der kan ligge af interessekonflikter, når de siger ja til at bijobbe.