Næstved-læger bygger stort

På Vordingborgvej suser bilerne af sted, mens den kolde martssol skinner på Næstveds røde tagrygge.

Det nye lægehus er placeret midt i et industrikvarter, og bygningens glasfacade står i kontrast til de grå fabrikker, der ligger ned mod havnefronten. Indenfor er der lyst og varmt. På trappeopgangen ved 1. sal står et lille citrontræ, helt tynget af de C-vitaminfyldte, grimassefremkaldende sure frugter, og bringer sommer og fjernere himmelstrøg nærmere.

Vi skal op på 2. sal for at aflægge lægerne et besøg. Venteværelset er et stort, åbent rum med et pude- og legehjørne og plads til omkring 30 ventende patienter. En lille dreng leger med en gul legetøjsbil i træ. Bilen skratter, når hjulene rammer gulvet. Indimellem kommer en læge og kalder på en patient.

Det er formiddag, og der er flest ældre i lokalet. Farverne beige og grågrøn dominerer overtøjet. Venteværelset er adskilt fra opgangen med en automatisk glasdør, og lægesekretærerne sidder ved deres disk bag endnu et sæt døre af glas. På bordene står der grene med gule knopper og vidner om forår.

To ældre damer er faldet i snak. Der er åbenbart problemer med hørelsen, for de råber næsten, selv om de har stukket hovederne helt tæt sammen. De taler om deres skavanker og hygger sig åbenlyst med at overgå hinanden i dårligdomme. Over magasinhylden hænger en skærm, som byder velkommen til Lægecenteret Omøvej 7. Modsat er væggen dækket af et billede af en dansk bøgeskov, der lige er sprunget ud i forårssarte grønne nuancer.

Næstved Lægecenter består af fire praksis med hver sit ydernummer, tre sekretariater og to til fire læger i hver klinik. Dertil kommer uddannelseslæger, sygeplejersker, laboranter og sekretærer, så der er over 40 ansatte i alt, som har deres daglige gang i den nyopførte bygning på Omøvej 7.

Vi sidder på Birgit Christensens kontor, hvor også Lene Kaptain og Morten Lysdahl er til stede. De er alle praktiserende læger og aktionærer i det nye lægecenter, og de er meget stolte over stedet. Morten Lysdahl fortæller, at den bærende vision for det nye lægecenter er, at det skal være et langtidsholdbart projekt.

»Kodeordet er fremtidssikring: For det første skal det være stort nok. For det andet skal der være andre, der synes godt om konceptet, så vi engang har mulighed for at sælge det videre, når vi selv går på pension. Og for det tredje: Som almen praksis udvikler sig og ændrer sig, så skal vi have et sted, hvor vi er gearet til at varetage det. Og det er alt sammen muligt her,« siger Morten og slår ud med armene.

Har samarbejdet i 35 år
De taler næsten ind over hinanden af bare iver for at fortælle om, hvor glade de er, hvor hårdt de har kæmpet, og hvor lang tid det har taget:

»Vi vil jo rigtig gerne det her. Med alt det krudt, vi har brugt på det. Der er sådan en fremdrift her og nu,« siger Lene Kaptain og understreger sine ord ved at skubbe begge arme begejstret frem for sig.

Det er ikke nyt, at de fire praksis arbejder sammen. Det har de gjort i 35 år. Og de havde længe talt om, at deres tidligere lokaler var for små, så de enten skulle splitte det gode samarbejde op eller finde et sted, hvor der var plads til dem alle sammen. For lidt over to år siden blev det gamle lægecenter en klinik fattigere, da to pensionsklare læger ikke kunne få solgt deres praksis. Den situation vil de andre læger gerne undgå, når de engang selv når pensionsalderen, og derfor besluttede de, at nu skulle det være: De ville flytte, så de kunne få den plads og den fremtidssikring, de havde brug for.

Allerhelst ville de leje sig ind et sted, men det viste sig at være sværere end som så. Derfor dannede de et aktieselskab og kom på den måde til selv at stå for at finansiere byggeriet gennem et lån i Lægernes Pensionsbank, forklarer Morten Lysdahl.

Læger – og aktionærer
»Da vi startede med at undersøge markedet, var vi egentlig mest indstillede på, at vi ville være lejere, det var det nemmeste: Vi havde ikke forstand på at bygge, og vi havde ikke forstand på at drive erhvervsejendom. Vi er læger, og det var det, vi regnede med, at vi var bedst til. Men så fandt vi ud af, at ved at lave et aktieselskab skulle vi bare hæfte personligt for gælden, og så kunne vi godt låne til det. Selvom vi hæfter for en stor værdi, så har vi jo også noget, der er meget værd, nemlig
bygningerne,« siger Morten Lysdahl.

I dag ser han det som en fordel, at de afdrager på deres eget hus i stedet for at betale husleje til en udlejer.

»For de samme penge har vi fået noget i en betydelig bedre kvalitet, end hvis vi skulle leje hos en udlejer, der skal tjene penge på os,« siger Morten Lysdahl.

Han fortæller, at de syv yngste læger fra de gamle praksis endte med at blive aktionærer og ejere. De fem ældste, der har rundet de 60 år, kunne ikke få stillet garanti fra banken om, at de kan trække sig ud, når de går på pension, og derfor fravalgte de at hæfte, da byggeriet gik i gang. Men når yngre læger kommer til, er det meningen, at de skal indgå i aktieselskabet på lige fod med de oprindelige syv, og de første tre nye aktionærer er allerede på vej.

Lene forklarer, at det betyder noget for samarbejdet, at de nu har fået plads til fællesskab.

»Tidligere var vi fem adskilte klinikker, der selvfølgelig delte adresse, men uden mulighed for at være sammen. Det har virkelig ændret sig nu,« siger Lene.

Fra den fælles kaffestue på anden sal kan man næsten se over til lægecenterets gamle lokaler ved Skt. Jørgens Park. Lægecenteret er ikke flyttet længere end knap 800 meter væk fra den gamle adresse. Men forandringer måles heller ikke i meter, og der er sket meget nyt, efter at klinikkerne har fået adresse på Omøvej 7.

1. oktober 2008 åbnede der en vikarlægeklinik i Næstved. Da de to før omtalte læger gik på pension, og der ikke stod andre klar til at overtage deres klinik, stod over 3.000 borgere uden praktiserende læge. Næstved var ramt af lægemangel. I vikarlægeklinikken var der mange læger, som kun var tilknyttet i få uger ad gangen. Det var en uholdbar løsning.

Vikaren lukker
Efter at Næstved Lægecenter er åbnet i det nye hus på Omøvej 7, har alle fire klinikker haft en øget tilgang af patienter. I det gamle lægecenter ved Skt. Jørgens Park havde lægerne ca. 1.700 patienter hver, mens de nu har omkring 1.900 patienter. Vikarlægeklinikken lukker 1. april i år, og de patienter, der endnu ikke har en fast læge, kan få en læge i lægecenteret.

Lægerne i Næstved Lægecenter er meget tilfredse med, at de har taget springet og selv har investeret i deres fremtid. Og i Næstveds. For sådan et lægecenter er et godt trækplaster for især yngre praktiserende læger, der gerne vil indgå i et fællesskab med andre.

»De unge læger kan jo vælge og vrage, der er jo næsten frit valg på alle hylder, så for dem er det ikke så meget et spørgsmål om, hvad det koster. Nej, de kigger på stedet og på dets muligheder, og om de har lyst til at sidde her de næste 25 år,« siger Morten Lysdahl og lader forstå, at Næstved Lægecenter netop er et sted, som de yngre læger gerne vil investere i. Morten Lysdahl er desuden en af regionens otte vejledere for uddannelseslæger, og han fortæller, at mange af de yngre læger, der hører om lægecenteret, spørger, om de kan komme ind på en af de fire klinikker som uddannelseslæger. Birgit Christensen forklarer, at lægecentrets tiltrækning på uddannelseslæger i høj grad skyldes miljøet og kulturen.

»Vi skal jo også undervise reservelægerne, og jeg tror, at vi helt sikkert er gode til at undervise, men der er ingen tvivl om, at det sociale fællesskab med andre yngre læger også trækker rigtig meget,« siger Birgit.

Morten Lysdahl er rigtig glad for, at lægecenteret har succes med at trække yngre læger til:

»En af de gode historier ved det her er, at det faktisk er lykkedes at få læger til. Oven i købet langvejs fra. Fordi de kan lide konceptet,« siger han.

Tvungen fællesspisning
Vi går ind i et møderum på anden sal, som lægerne bl.a. bruger til at holde møder med sagsbehandlere. Her bliver der så drøftet sygemeldinger og prognoser, og det er her, de vurderer, hvornår folk er klar til at komme tilbage i arbejde. Morten mener, at der er en klar fordel ved at have lokaler til den form for direkte kommunikation.

»Det mindsker bureaukratiet og papirarbejdet at tage de samtaler direkte: Nogle ting løses bedst ved direkte kommunikation,« siger Morten.

I venteværelserne er skærmbilledet stivnet med beskeden om, at lægerne og personalet er til frokost og så et oplyst akutnummer. Hele lægecenteret holder frokostpause samlet hver dag mellem kl. 12.30 og 13.00. Det fortæller Birgit om, mens vi går ned mod den nye kantine i lægecenterets stueetage:

»Vi har fået en fælles kantine, hvor vi har indført ’tvungen’ fællesspisning, må man nærmest sige: Alle møder op til frokost og får snakket sammen på tværs af fag- og klinikgrænser,« siger hun.

Det er tydeligt, at personalet værner om den fælles frokost, som de først har fået mulighed for efter indflytningen i de nye lokaler. Frokoststuen emmer af liv, og både læger, sygeplejersker, laboranter og sekretærer er samlet i det store hjørnelokale, hvor lyset falder ind fra to sider. Her holder de frokostpause, snakker, griner og spiser den fælles mad, som alle ansatte bortset fra et par stykker har valgt at melde sig til.

Lige nu får de maden udefra, men Morten Lysdahl fortæller, at han drømmer om, at de på sigt kan ansætte en køkkendame, så det store industrikøkken, der støder op til frokoststuen, rigtigt kan komme til sin ret. To læger og de fire laboranter holder et kort møde i forlængelse af frokostpausen ved det ovale bord. De taler koncentreret sammen, mens de drikker kaffe og te. Midt på bordet står der tre tændte bloklys, som sørger for hyggen.

Men det er ikke kun den fælles frokost, der er et plus ved de nye lokaler. Ifølge Morten Lysdahl er der en lang række praktiske og faglige fordele ved at have fire lægeklinikker på samme adresse.

»Det, vi skal til at gøre fælles fremover, er, at vi skal have nogle fælles vejledninger og instrukser – der er jo ingen grund til, at vi sidder med sygeplejerskerne på min klinik og bestemmer, hvordan vi skal behandle sukkersyge, og så sidder de i de tre andre klinikker og gør det samme. Det har vi mulighed for at lægge på et fælles drev. Så kan vores klinik lave et udkast til sukkersyge, og en af de andre kan lave et udkast til kol, en tredje til blodtryksbehandling osv.,« fortæller Morten og understreger, at netop disse stordriftsfordele er meget vigtige i samarbejdet mellem klinikkerne.

Klinikkerne er desuden fælles om en regnskabsdame og en altmuligmand.

Panden mod en mur
Regionerne har igennem de seneste år direkte anbefalet læger at slå sig sammen i større kompagniskaber. Lene forklarer, at trods anbefalingen har lægerne ikke fået nogen form for hjælp i forbindelse med at få bygget lægecenteret.

»Uden at overdrive kan vi godt sige, at vi har stødt panden mod en mur mange gange i forhold til kommunen og især i forhold til den fase, hvor vi skulle finde et sted at lægge centeret,« siger Lene, og Morten supplerer:

»Regionen og kommunen har gjort absolut ingenting. Der har ingen hjælp været, selv om vi især i den tidlige fase forsøgte at få dem ind over,« siger han.

Nu er lægecenteret der, og det har givet lægerne mulighed for at tage omkring 3.500 flere patienter ind. Lene Kaptain fortæller, at det selvfølgelig hænger sammen med de større lokaler, men at det ikke er den vigtigste del af forklaringen:

»Det er jo ikke sådan, at bare fordi man bygger X antal kvadratmeter, så kan man få stuvet flere patienter ind. Forklaringen er, at der kan være mange mennesker, der arbejder her i huset. Flere hænder, der gør noget, det er det vigtige,« siger hun.

I Morten Lysdahls klinik har de ansat dobbelt så meget klinikpersonale som tidligere, og pr. 1. april 2010 bliver der ansat endnu en læge i Birgit Christensens klinik, som allerede nu er med til at trække læsset med det øgede antal patienter. Det er det, der i sidste ende gør en forskel, er lægerne enige om. Og at flytte har også givet anledning til andre fornyelser.

»En flytning giver jo også mulighed for en ændring af kulturen, af samarbejdet og lægecenteret som arbejdsplads, så vi flytter os på flere måder end det fysiske. Det er en proces, som stadig er i gang, og som handler om at have fokus på de sociale ting også,« fortæller Lene.

Udenfor skinner solen stadig, og en patient er gået ud for at ryge en cigaret, mens hun venter på lægen. Folk kommer og går. Lægecenteret er stadig under udvikling: Der er flyttet en fysioterapeut ind i et lokale i stueetagen ved siden af laboratoriet, hvor de fire laboranter holder til. Og i den nærmeste fremtid vil der også være en ørelæge at finde i lokalerne i stueetagen.