Psykisk syge får mangelfuld behandling

Behandlingen med beboere på psykiatriske bosteder lever langt fra op til Sundhedsstyrelsens vejledning på området. Det fremgår af en rapport, som Sundhedsstyrelsen har offentliggjort i denne uge.

Embedslægerne har i rapporten gennemgået 24 journaler fra fem bosteder, og det viser bl.a. 18 patienter var i behandling med mere end et antipsykotisk middel, selvom Sundhedsstyrelsen i sin vejledning understreger, at det bør undgås.

Ni ud af de 24 patienter var i behandling med tre forskellige antipsykotiske midler, og herudover var patienter typisk i fast behandling med to-tre andre lægemidler.

»Konsekvensen for patienterne er, at risikoen for bivirkninger stiger. Og når du får så mange slags antipsykotisk medicin, kan bivirkningerne tilmed forstærke hinanden. Vi må konstatere, at det er meget svært at trænge igennem til psykiaterne og få ændret den her praksis. Det er en lang sej kamp,« siger kontorchef Anne Mette Dons fra Sundhedsstyrelsen til Politiken.

I januar vister de foreløbige resultater fra en stor, nordisk registerundersøgelse, at psykisk syge generelt kan forvente at leve 15-20 år kortere end andre, og ca. halvdelen af overdødeligheden blandt psykisk syge kan forklares med fysiske sygdomme – især hjerte-kar-sygdomme og diabetes.

I rapporten understreger Sundhedsstyrelsen, at »mangelfuld monitorering af bivirkninger kan udgøre en risiko for patienterne, og at det derfor er »essentielt«, at patienterne. før behandlingen sættes i gang, og at der løbende foretages en systematisk vurdering af, om patienter får bivirkninger.

Ifølge rapporten sker det kun sjældent, at patienterne gennemgår det helbredstjek, som Sundhedsstyrelsen anbefaler, før behandlingen med antipsykotiske lægemidler bliver sat i gang

Resultater fra EKG-målinger eksisterede kun 17 pct. af journalerne. En fjerdedel havde fået målt blodtryk, mens under under hver femte patient havde fået taget blodprøve for at måle faste blodsukker og blodfedtstoffer. Patientens vægt fremgik i 42 pct. af journalerne.

Behandlingen på bosteder levede heller ikke op til kravene, når det gjaldt den årlige monitorering af bivirkninger. Knap halvdelen af patientjournalerne indeholdt oplysninger om, hvorvidt patienten var blevet vurderet for udvikling af bivirkninger, og i under en fjerdedel af journalerne forelå der en plan for systematisk overvågning af effekt og bivirkninger.

Kun 17 pct. fik taget regelmæssige EKG-målingger, som Sundhedsstyrelsen foreskriver, og kun i to ud af de 24 journaler var der oplysninger om, at der var taget blodprøver for måling af blodsukker/fedt. Vægten blev fulgt i knap en tredjedel af patientforløbene, mens under hver femte patient fik målt blodtryk årligt.

Overlæge og klinikchef Anders Fink-Jensen, der er formand for Dansk Psykiatrisk Selskab, erkender problemerne.

»Det mest alvorlige er, at vi ikke får vejet og målt disse patienter. For det er hele forudsætningen for at kunne gøre noget ved problemerne. Vi kan ikke være det bekendt, og vi skal gøre det bedre,« siger han til Politiken.