Mød lægen, der rejste til helvede og retur

Tirsdag 12. januar, sidst på eftermiddagen lokal tid, ryster et historisk brutalt jordskælv hovedstaden Port-au-Prince i Haiti.

Murbrokker og andre fragmenter fra de porøse bygninger vælter ned over en befolkning, der i forvejen lider under fattigdom og et skrøbeligt sundhedsvæsen.

Tre uger tidligere var den danske læge Jonas Torp Ohlsen vendt hjem fra et Læger uden Grænser-projekt i Congo. Han var derfor på ferie hos sin norske kæreste i Bergen, da historien om jordskælvet forplantede sig til hans mobiltelefon som et opkald fra Læger uden Grænser.

Dagen efter sad han i et fly på vej til Haiti på sin femte humanitære udsendelse.

»Jeg kom til et samfund, der bogstaveligt talt var faldet sammen. Nede i Centreville i Port-au-Prince lå alle bygninger ned. Ingen infrastruktur fungerede i begyndelsen. Det er svært at forklare til en, der ikke har været der, men det var apokalyptisk på en måde. Det bliver meget bibelsk nu, men hvis du forestiller dig noget, der ligner verdens ende, hvor du samtidig arbejder så meget, som du aldrig nogensinde har gjort før, så er vi derhenad,« fortæller Jonas Torp Ohlsen efter en tænkepause og et fjernt blik gennem vinduet i sin spartansk indrettede lejlighed.

Skarphed kan redde liv
Blikket hos den 33-årige læge og bestyrelsesmedlem i Læger uden Grænser er normalt ikke fjernt.

Når han lytter for at forstå noget, bliver panden til furer, der klemmer ansigtet sammen og intensiverer blikket. Som så omgående løsner sig og trækker et smil roligt frem, når han har forstået meningen og sat de første sætninger sammen i hovedet som svar.

Han lytter, forstår, gør sig klar til at svare. Samme procedure som ved en operationsseng under en presenning i Port-au-Prince. Lyt grundigt, tag patienten i øjesyn, forstå, hvad han siger, og omsæt den viden til handling.

Det kliniske blik, som han selv kalder det, er trænet og forfinet gennem en måned i katastrofens absolutte midte, hvor skarphed kan redde liv. Og gennem de fire andre missioner, han har været på for Læger uden Grænser.

Skarpheden og det kliniske blik har været konstant i brug på Haiti, hvor man ikke har et korps af specialister i bagvagt, og hvor billeddiagnostik og blodprøver er luksus.

»Som læge dernede skal man være ekstremt polyvalent. Arbejdsdelingen mellem specialerne findes ikke i felten. Så man skal kunne lave mange ting selv og tænke ud af boksen,« siger Jonas Torp Ohlsen.

Han understreger pointen ved at fortælle om det særlige knusningssyndrom. Det opstår, når skadet væv producerer giftstoffer, der sætter nyrerne ud af funktion og i værste fald får væsken til at ophobe sig i lungerne.

»Herhjemme ville man dialysere, men vi havde ikke maskinerne i begyndelsen. Derfor måtte vi i nogle tilfælde årelade patienterne for at stabilisere dem og forbedre vejrtrækningen. Det lyder jo fuldstændig 1800-talsagtigt, men i situationen var det det, der kunne redde patienten. Sådan en metode skal lige graves ud af den faglige hukommelse«.

220.000 omkom
Officielle vurderinger går på, at over 220.000 omkom og 300.000 kom til skade ved skælvet. Læger uden Grænser mistede omkring 10 medarbejdere og to hele hospitaler i ruinerne.

Få øjeblikke efter jordens rystelser var aftaget, eksploderede køerne til den akutte lægehjælp ved de sammenstyrtede hospitaler, så kirurgerne måtte ud i det fri og operere de mange skader, der oftest krævede ortopædkirurgi.

»Jeg lærte virkelig det, der i lægesprog kaldes triage, altså at sortere og prioritere patienterne og sende dem videre til den rigtige behandling. Hvis den behandling overhovedet fandtes,« siger Jonas Torp Ohlsen om de første, hektiske dage med mangel på alt og et utroligt pres på ressourcerne. Dage, der begyndte med vagter på over 24 timer og efter nogle dage stabiliserede sig omkring 13 timer om dagen plus møder.

Fandt mennesketom klinik
Efter en kaotisk start fandt Jonas Torp Ohlsen og kollegerne en mennesketom, forhenværende fødeklinik i forstaden Chancerelles. Personalet og de patienter, der kunne, var flygtet af frygt for efterskælv.

Læger uden Grænser overtog bygningen i samarbejde med de lokale sundhedsmyndigheder og fik en tiltrængt kapacitetsudvidelse en uge efter jordskælvet.

»Personalet kom tilbage, da vi havde fundet direktøren og spredt ordet om, at det var sikkert at vende tilbage. Jeg kan huske, at det havde regnet om natten, og at mange kom drivvåde på arbejde. Der gik det virkelig op for mig. De sover jo fandeme under åben himmel,« erindrer Jonas Torp Ohlsen.

Med det nye hospital kom der ordnede forhold efter en uges operationer under presenninger, og Jonas Torp Ohlsen blev udnævnt til ’medical focal point’, en form for chef-læge. De primære opgaver var dels at få operationsgangen til at fungere i praksis, dels at omskole medarbejderne til at behandle traumepatienter. Før jordskælvet var hospitalet forbeholdt fødende.

Mange små tandhjul
»Det mest udfordrende og fascinerende er, at så mange små tandhjul skal fungere, før et kirurgisk hospital kan køre på 150 pct. af kapaciteten, som det skulle i Chancerelles. Hvis bare et af hjulene knirker, stopper operationsgangen. Det gælder alt fra at få vagtplaner til at passe sammen, til at få personalet til at samarbejde på tværs af kulturelle og faglige barrierer,« siger Jonas Torp Ohlsen, der fik titlen, fordi han var den mest erfarne. På to tidligere udsendelser har han arbejdet med etablering af anæstesi og kirurgi.

I Chancerelles begyndte de haitianske realiteter at åbenbare sig for lægen i takt med, at styringen kom på benene. Gravide kvinder kom valfartende for at modtage behandling på stedet, som før havde været fødeklinik. Flere af kvinderne havde svangerskabsforgiftning, som har uforklarligt stor udbredelse i østaten. Sygdommen risikerer at udarte sig til kramper, hvis ikke barnet kommer ud i en fart.

»Vi behandlede flest skader, som var direkte følger af jordskælvet. Men i Port-au-Prince er der mange kvinder med kompliceret graviditet, hvor eneste løsning er at lave kejsersnit. Det, man nok glemmer, er, at alle de kvinder, der skal føde, er der stadig, selv om halvdelen af byen er skvattet sammen. Det skulle jeg i hvert fald lige huske på,« siger Jonas Torp Ohlsen.

Efter mange udsendelser og operationer i felten er det nu Jonas Torp Ohlsens plan at finde arbejde inden for anæstesien. Og blive i Danmark »i hvert fald et halvt års tid«, med alt, hvad der hører til af venneaftaler, familiebesøg, strøm i stikkontakterne og valgmuligheder i supermarkedet.