Dansk dims til tænderskærende amerikanere
Den danske opfindelse Grindcare, som kan måle og behandle tænderskæren (bruksisme), har netop fået grønt lys af de amerikanske sundhedsmyndigheder for anvendelse i USA.
Med FDA-godkendelsen er apparatet sluppet igennem nåleøjet til det amerikanske marked, hvor det anslås, at godt 30 mio. amerikanere skærer tænder i en sådan grad, at det påvirker deres livskvalitet, fortæller producenten Medotech i en pressemeddelelse.
Grindcare-apparatet, som er udviklet af danske Medotech, er allerede introduceret på ti europæiske markeder, og en yderligere lancering på seks-otte nye markeder i løbet af 2010 er undervejs.
Grindcare, som har fået sit navn efter det engelske ’to grind’, der betyder at skære tænder, minder om en lille iPod og virker ved at følge aktiviteten i kæbens store bidmuskler.
Når patienten skærer tænder, sender apparatet en afpasset elektrisk impuls, som får kæbemusklen til at slappe af og forhindre, at man skærer tænder.
Det anslås, at godt ti pct. af en befolkning lider af behandlingskrævende tænderskæren.
Grindcare er udviklet i Danmark og videnskabeligt testet i samarbejde med Tandlægeskolen på Aarhus Universitet. Herhjemme har Grindcare været på markedet i godt et år, og i dag indgår 17 tandlægeklinikker i et landsdækkende net af behandlingssteder med ekspertise i tænderskæren.
Skriv en kommentar
Du skal være registreret som bruger for at skrive en kommentar. Registrering er gratis, og du kan skrive indlæg under dit fulde navn eller som anonym. Læs reglerne for debatten på dagensmedicin.dk her.Kommentarer
Flere artikler om medico-teknik
Flere nyheder
- Abonner på nyheder:
- Nyhedsbrev
- RSS
- Mobil
Magtens Top 100
Dagens Medicins Magtpanel har vurderet de mest indflydelsesrige personer i sundhedssektoren. (15 januar)
Skejby scanner 200 kg tungt hvalhjerte