Regioner sætter fælles mål for it-udvikling
Når regionerne i morgen indleder forhandlinger med regeringen om sundhedsvæsenets økonomi for 2011, har de en fælles plan for udviklingen af sundheds-it i Danmark med under armen.
Embedsmænd og politikere i regionerne er i fællesskab nået frem til 24 pejlemærker, som regionerne forpligter sig til følge.
Regionerne lover bl.a., at alle læger og sygeplejersker inden udgangen af 2013 har adgang til en klinisk it-arbejdsplads, som ud over de sædvanlige journal-informationer også giver digital adgang til billeddiagnostiske informationer samt mikrobiologiske og patologiske prøvesvar.
Ligeledes forpligter de fem regioner sig til, at klinikerne inden udgangen af 2013 har nem og hurtig adgang til den kliniske it-arbejdsplads, ligesom alle sygehus inden udgangen af 2011 skal give de ansatte mulighed for digital diktering, og at regionerne i foråret 2011 fremlægger planer, hvordan de vil tage talegenkendelse i brug på sygehusene.
IT-direktør Jan Kold fra Region Hovedstaden mener, at regionernes nye planer fra tidligere luftige løfter om eksempelvis komplet epj-dækning på de danske sygehuse.
»Det er første gang, at regionerne fremsætter fælles, forpligtende mål på it-området, og vi mener faktisk, at disse mål er både realistiske og ambitiøse. Samtidig er der tale om konkrete udmeldinger, som det er nemt måle, om vi kan leve op til,« siger han.
Otte pejlemærker for sammenhæng og samarbejde
Seks pejlemærker for patient empowerment
Fem pejlemærker for optimering af sygehusdrift
Skriv en kommentar
Du skal være registreret som bruger for at skrive en kommentar. Registrering er gratis, og du kan skrive indlæg under dit fulde navn eller som anonym. Læs reglerne for debatten på dagensmedicin.dk her.Kommentarer
Seneste artikler om sundheds-it
Flere nyheder
- Abonner på nyheder:
- Nyhedsbrev
- RSS
- Mobil
Magtens Top 100
Dagens Medicins Magtpanel har vurderet de mest indflydelsesrige personer i sundhedssektoren. (15 januar)
Haarder lover huske-sms'er fra hospitalet