Regioner lover national sundhedsjournal fra 2013
Data fra sygehuse, praktiserende læger og speciallæger skal om tre år være samlet i et nationalt system, som både borgere og læger har adgang til.
Senest om tre år vil både borgere og sundhedspersonale havde adgang til en national sundhedsjournal med informationer fra patienternes behandlinger på sygehuse, i almen praksis og hos praktiserende speciallæger.
Det lover regionerne i et nyt oplæg, som indeholder 24 pejlemærker for, hvordan brugen af sundheds-it skal udvikle sig. I oplægget forpligter regionerne sig til, at de inden udgangen af 2013 vil være klar med en videreudvikling af den såkaldte e-journal, så f.eks. læger kan se journalnotater, laboratoriedata, medicin og billeddiagnostiske data på patienter, som er blevet behandlet i andre regioner.
Planen er, at at den nationale journal skal have en forbedret og mere intelligent brugergrænseflade, end det, der i dag kendes fra e-journalen, og at ansatte på sygehusene skal have adgangen til den nationale journal integreret i de eksisterende epj-systemer, mens borgerne som nu får adgang til journaldata gennem hjemmesiden sundhed.dk.
De 24 pejlemærker indeholder også løfter om, at regionerne kan udveksle billeder mellem samtlige sygehuse i Danmark inden udgangen af 2012, og at sygehusene har elektroniske tavler på alle større fælles akutmodtagelser inden udgangen af 2011.
Otte pejlemærker for sammenhæng og samarbejde
Seks pejlemærker for patient empowerment
Fem pejlemærker for optimering af sygehusdrift
Skriv en kommentar
Du skal være registreret som bruger for at skrive en kommentar. Registrering er gratis, og du kan skrive indlæg under dit fulde navn eller som anonym. Læs reglerne for debatten på dagensmedicin.dk her.Kommentarer
Seneste artikler om epj
Flere artikler om sundheds-it
Flere nyheder
- Abonner på nyheder:
- Nyhedsbrev
- RSS
- Mobil
Magtens Top 100
Dagens Medicins Magtpanel har vurderet de mest indflydelsesrige personer i sundhedssektoren. (15 januar)
Midtjylland har valgt fremtidens epj