Supersygehuse kan være brøler i milliardklassen

Anmeld

Virtuel pleje i hjemmet. Hvad med senge redning, forbindskifte, omsorg det må klares af FOA's robotter?
Men ja, meget ville da kunne klares virtuelt og patient undervisning er en god ide så længe patienten kan.. og hvis pårørende kan få plejeorlov med løn kan det måske hjælpe - men denne løsning vil nok ikke være billig..

Anmeld

Det ville være fin journalistik hvis der kom nogle flere detaljer og beregninger.  47% færre medicinske sengedage er en voldsom reduktion.  Jeg må sige jeg er skeptisk overfor en så omfattende reduktion.

Anmeld

Forjættende " salgsannonce " for telemedicin som en ejendomsmæglers med særlig vægt på " beliggenhed ".                                                                 Hvordan forestiller Klaus Phanareth og Michael Møller sig håndteringen, når disse pseudoindlagte patienter har brug for alm. og akut assistance ? Det virtuelle plejepersonale er mig bekendt ikke opfundet. Det kan hurtigt ende i en billig skraldespand til det stigende antal kronikere med behandlingsansvaret placeret hos kommunens hjemmepleje og egen læge/vagtlæge.
Klaus Phanareth rykker vel ikke selv ud til Hansen på 3. sal eller Jensen 4 km nede af markvejen - han skal jo passe sine skærme.
Det kan godt være verden ser lidt anderledes ud om 10 år - men det gør patienterne og deres behov ikke.

Anmeld

Kære Erik

Det er ikke en læge, du har hørt sige, at uddannelse er billigt. Trenden er at uddannelseslæger idag skal alt for hurtigt igennem tiden, før de bliver overlæger. Helt realistisk er en stor del af lægearbejdet lagt an på, at der er et vagtlag af yngre læger (=uddannelseslæger mm). Disse får fuldtidsløn. Til gengæld har de 37 timers arbejdsuge - hvoraf en del timer foregår i vagtberedskabstiden. De sover måske en del af tiden - og det er de nødt til, når der er mulighed for det - for det er bevist mange gange, at de laver flere fejl, når de er for trætte. De må idag typisk ikke overarbejde pga besparelseshensyn. De bør superviseres en del af tiden på arbejdspladsen - og der er øget fokus på, at dette skal ske i mere udtalt grad. Igen - det er bevist, at deres kompetence - eller kompetenceniveauet hos den der ser patienten - har betydning for patientens prognose. Så det vil blive "værre" mht tidsforbrug til supervision af yngre læger i den nære fremtid. Og så er det jo så ovenikøbet sådan, at de yngre læger skal lire en masse kursusaktivitet af, mens de er ansat til fuldtidsløn. Så reelt er de ikke på afdelingen en stor del af tiden. Folk vil gerne have dygtige læger - og det koster. De vil også gerne have dygtigt øvrigt personale - og her kan man vel fortælle en lignende historie omend meget af lægers uddannelsestid i praksis foregår mens de arbejder som lønnede læger. Dette sammenligner du med privatklinikker, hvor der måske er en speciallæge, der uden forstyrrelse laver planlagte forventede ukomplicerede indgreb. (Hvis der er risiko for komplikationer, skal man nødig befinde sig på en privatklinik - ærlig talt - så skal man transporteres i kritisk tilstand til den offentlige sektor, hvor ekspertisen er samlet).

Der er som sagt fokus på, at uddannelsen ikke engang prioriteres højt nok idag - og at det kræver ekstra lægebemanding, hvis der skal ske bedre kompetenceudvikling af lægerne. Det skal ophøre, at speciallægen sidder 30 minutter væk fra hospitalet, mens den unge uerfarne står med patienten - og ikke kan sige det i telefonen, som skal få speciallægen til at opfange de rigtige informationer. (Når man ikke er erfaren, ser man ikke det samme, som en speciallæge - så beskeden speciallægen får og skal beslutte sig ud fra vil være derefter....................)
I almen praksis er billedet det samme. Mange fortæller, at de sidder selvstændigt og vurderer patienterne - uden at speciallægen laver en secondopinon ved selvstændigt at vurdere patienten - og fortælle uddannelseslægen, hvorfor deres diagnoseforslag var forkerte udfra en lægelig vurdering... Det holder heller ikke, hvis målet er professionalisering.)

Du står meget alene Erik Bach - selvom du har kommet med dine argumenter utallige gange her på Dagens Medicin. Har du nogensinde set, hvordan tingene fungerer i virkeligheden? (For flertallet af læger, mener du tager fejl. Og de mener, at det du siger, vil føre til forringelse for patienterne.)

Anmeld

Kære Erik,

Mit svar var baseret på din påstand om at private skulle have samme taksering som offentlige. Der vil jeg stadigt holde fast i at offentlige har mange udgifter som private ikke har. Først og fremmest lønninger til det erfarne personales tidsforbrug ifbm oplæring. Der foregår utroligt meget uddannelse på hospitaler; SOSU-elever, sygeplejerskeelever, medicinstuderende, turnuslæger, intro-læger etc. Om det koster lidt eller meget kommer vel an på hvilke øjne der ser, men der er vist ingen tvivl om at det drejer sig om milliarder.
Mht. akutbehandling så er det altså ikke kun selve modtagelsen, men også alle de utallige specialer og faciliteter der skal have ledig kapacitet i tilfælde af akutte patienter. Om det foregår på samme hospital eller ej, er det stadigt behæftet med store udgifter. At der tilsyneladende ikke er en fair økonomisk fordeling de offentlige hospitaler imellem, ændrer ikke ved det faktum at det samlede offentlige hospitalsvæsen er behæftet med en masse opgaver relateret til akut behandling som det private ikke er.
Dertil kommer forskning og alle patienterne som et privat hospital aldrig ville kunne eller have vilje til at behandle.

Om sundhedsvæsenet primært skal være baseret på store private eller offentlige hospitaler og praksisser er vel mest af alt en ideologisk diskussion. Men sikkert er det, at der er kæmpe fordele i en stram central styring. Heldigvis er der stadigt dette. Men det kunne forbedres. Der er ved en del specialer en flaskehals mht at uddanne speciallæger (på sst.dk fremgår hvilke). Jo flere speciallæger der ikke indgår i uddannelsen af yngre læger, jo smallere bliver disse halse. Derfor må privathospitaler deltage i dette på lige fod med offentlige, hvis de på nogen måde skal have deres berettigelse.
Der er i disse år en tendens til centralisering jvf. ovenstående artikel. Dette er selvfølgelig både i patienternes og skatteydernes interesse. At man samtidigt tillader diverse små privathospitaler at blomstre op har den modsatte effekt - derfor undrer det mig at man tillader dette.
Man kan ikke bare have en takst på akutmodtagelse. Der er jo store variationer i den rygrad af specialer den enkelte modtagelse har på matriklen. Selvfølgelig er det smarteste at behandlingen kan foregå på samme hospital som patienten er modtaget. Ligegyldigt hvor mange præhospitale læger man ansætter til triage, så kan et patientforløb lynhurtigt ændre sig. En bilulykke kan vise sig at kræve et hvilket som helst kirurgisk speciale og en fedmeoperation kan vise sig at kræve en ITA, en kardiolog, en klinisk biokemiker etc.

Anmeld

Kære Rasmus.
Jeg har hørt det før.

Uddannelse.
Iflg. professor i sundhedsøkonomi, Kjeld Møller Pedersen, så er det meget lidt, uddannelse koster. Det skyldes, at personale under uddannelse får en meget lav løn eller slet ingen løn.

Akutmodtagelse:
1. Mange sygehuse har ikke akutmodtagelse. De skal derfor ikke have permanent højere takst på al behandling.
2. Det logiske ville være, at der var en takst for akutmodtagelse.
Det er ganske normalt, at en patient, efter at være blevet akutmodtaget på et sygehus, overføres til et andet.
At et sygehus har akutmodtagelse er ikke gyldig grund til, at al behandling på dette sygehus skal have en højere pris.

Anmeld

Kære Erik,
Til gengæld deltager offentlige sygehuse i højere grad i uddannelsen af såvel præ- og postgraduate læger samt forskning og behandling af patienter der ikke lige passer ind i en kasse (fx en cancerpatient der får eksperimentel behandling eller en somatisk patient med en psykiatrisk diagnose der kræver en fast vagt). Desuden må man ikke glemme at de offentlige hospitaler ofte har et akutberedskab.
Altsammen er noget der koster penge. Desuden er det ting som ikke så let lader sig omsætte til en given takst som privathospitalet kunne udføre det for.
Med det in mente ville det være særdeles uforsvarligt at give samme taksering og vilkår til private og offentlige hospitaler. Det ville resultere i en undergravning af det danske sundhedsvæsen ganske hurtigt.

Anmeld

Det mest tankevækkende er vel, at hvis der blev indført frit hospitalsvalg og alle sygehuse uanet ejerskab fik ens betaling for udført behandling, så var der slet ikke behov for skatteyderbetaling til bygninger og inventar. Privathospitalerne får jo ikke lokaler og inventar stillet til rådighed. Alligevel skal privathospitaler lave behandling til takster der i gennemsnit er lavere end det behandling på offentlige sygehuse koster.

Anmeld

Det er ikke just rettidig omhu som har præget debatten og planerne om sygehusinvesteringer.
Der er udsigt til at bruge ganske mange mia kr på dårlige eller direkte forkerte projekter.
At overlade det til regionerne at stå for den fremtidige sygehusprojektering er direkte tåbeligt.
Det burde have været en statslig opgave at få placeret HVOR sygehusene skulle ligge OG hvilke opgaver de enekelte skulle varetage.
Bygning/indretning m.m. burde være standardiseret i så lille et land som DK.
Men vi har altid så mange penge når initiativet er overladt til små politikere, som ser det som deres vigtigste opgaver at sikre et sygehus i deres egen baghave.