Et kursus om psykiatri. Om hvordan hjernen bedst muligt bevares. Om misbrug af rusmidler og om søvnens og livsstilens betydning for hjernen. Har vi mulighed for med medicin eller på anden måde at gøre noget for at bevarer hjernens funktioner?

Depressioner er alt for udbredte og ofte, ja nok altid, med efterfølgende nedsat kognitiv funktion til følge. En hjernecelleødelæggende proces som følge af depressionen gør det endnu vigtigere, at vi kan finde de depressive patienter og hjælpe dem hurtigst muligt ud af deres depressive tilstand, så den ikke bliver for varigt invaliderende.

På kurset kommer vi ind på terapeutiske muligheder samt på medicinsk antidepressivbehandling. Ud fra hvilke kriterier vælger vi om det er i det serotonerge, det noradrenerge, det dopaminerge eller det melatonerge system, at vi skal øge signalstofaktiviteten?

Dette og de koblede virkninger, bivirkninger og seponeringsproblemer, kommer vi grundigt omkring. De bipolære lidelser har en stor arvelig komponent med tab af kognitiv funktion. Et tab, der kan reduceres med hurtig indsats af stemningsstabiliserende og hjernecellebeskyttende behandling. Hvad vælger vi til uni- og bipolære lidelser?

Demens er med rette frygtet. Kan vi gøre noget for at bevare hjernen? Søvnens betydning for om hjernen brænder ud og demensudvikling fremmes vil vi komme grundigt omkring. Det destruktive: Misbrug, rusmidler og afhængighed. Hvad er det for mekanismer, der får nogle til at holde fast i misbruget, som er åbenbart destruktivt. Hjernens belønningscentre, hvad sker der her, og hvad betyder det i forhold til misbrug og afhængighed.

Hjernevenlig kost og livsstil, hvad er der det? Kan vi selv gøre noget? Ja, faktisk temmelig meget. Kan vi stimulere den normale hjerne til bedre kognitive evner? Kan vi fremme koncentration og præstationsevne med medicin? Livsstil, motion, kost og kosttilskud, hvad har det af betydning? Langt mere end de fleste regner med. 

Form: Todages internatkursuskatedral undervisning, diskussion og praktisk erfaring i kostens, livsstilens og glædens betydning.

Kursusledelse: Praktiserende læge Britta Mollerup og praktiserende læge Søren Mollerup.
Undervisere:
Henrik Rindom, specialæge i psykiatri og misbrugskonsulant, Niels Bjørndal, cand. pharm. og speciallæge i psykiatri og Jan Ovesen, speciallæge i ØNH og søvnspecialist. 

Tilmelding: Senest mandag 1. juli 2012. Efter tilmeldingsfristens udløb kan du sende en mail til uddannelse@dagensmedicin.dk og høre om mulige ledige pladser.
Tilskud: Efteruddannelsesfonden yder ikke støtte til kursister på dette kursus.