UDLAND: Det italienske sundhedsvæsen har på verdensplan længe haft en topplacering på WHOs rangliste World Health Report. Til sammenligning ligger det danske sundhedsvæsen som nr. 34, selv om omkostningerne til sundhedsvæsnet er næsten ens, svarende til omkring ni pct. af BNP. Et andet lighedspunkt er, at primærsektoren (SSN = Servizio Sanitario Nazionale) er offentlig og hører under et sundhedsministerium. Men mens middellevetiden i Danmark er blandt de laveste i OECD, ligger middellevetiden i Italien to år over OECD-niveau.
På kurset gennemgås det moderne italienske sundhedsvæsen med fokus på opbygning og interaktion mellem primærsektor og hospitalsvæsenet. Der vil også blive undervist af romerske læger, denne undervisning foregår på engelsk. Grundlæggelsen og udbredelsen af hospitaler ved Fatebenefratelli-ordenen vil blive belyst. Kunne den italienske antibiotika-strategi tænkes at betyde noget for landets høje middellevetid? Der vil være en gennemgang af middelhavskost fulgt op med praktisk hands-on indlæring på romersk madskole, samt hvad begrebet ’la bella figura’ indebærer i bred forstand? Få indblik og umiddelbar rådighed over en syntese af flere italienske, måske indirekte helsefremmende karakteristika – heriblandt livsstil, kulturelt forbrug og spiritualitet.
Kurset og indkvartering med måltider finder sted i klosteret Casa di Sta Brigida beliggende centralt i Rom på Piazza Farnese i gåafstand fra de klassiske seværdigheder. Stedet er unikt, da det er Birgittinerinde-ordenens hovedsæde og stadig et fungerende kloster – perfekt til kursusfordybelse.
Der bl.a. planlægges studiebesøg til Fatebenefratelli-hospitalet i Rom samt Vatikanets sundhedsministerium.
Form: Internat, der vil være foredrag, arbejde med sygehistorier og plenumdiskussioner samt besøg på hospital.
Kursusledelse: Overlæge, dr.med. Thomas Andersen Schmidt
Undervisere (foreløbigt program): Overlæge Paolo Di Nardo, Tor Vergata-hospitalet, Rom, hospitalsdirektør Marino Nonis, direktør, Dr. Nicola Petrosillo, Infectious Diseases Division, Lazzaro Spallanzani, IRCCS, Rom, overlæge, dr.med. Thomas Andersen Schmidt, København, pater Michael Hornbæk-Madsen, madeksperterne Alfredo og Helle Tesio, Rom, samt søster Gertrud, Birgitta-klosteret, Rom.
Tilskud: Kurset er godkendt af Efteruddannelsesfonden som tilskudsberettiget for 2,5 dage.
Aktivitetsnummer: 11-26-2-43
Fodnote: Prisen for rejsen er 19.000 kr., som omfatter flyrejse t/r, bustransfer, undervisning, kokkeskole, ophold og fuldpension på kloster. 14.000 kr. for ledsagere, som deltager i kokkeskolen, men ikke i den øvrige undervisning. Ledsageren kan deltage i undervisningen og betaler da fuld pris som kursist.