Sygehus Sønderjylland har præsteret, hvad de færreste magter for tiden:
Sygehuset har vendt underskud til overskud, og det har kostet økonomichef Thomas Maschoreck et dobbelt maratonløb fra Sønderborg til Vejle.
Da problemerne opstod, lovede han sygeplejerskerne, at han ville løbe hele vejen til regionshuset i Vejle med det glade budskab.
Det løfte har han nu måttet til at indfri, altså bortset, fra at han ikke længere er i form til en løbetur på 78 km.
I stedet kom turen til at foregå på rulleskøjter og løbehjul.
Nu afventer vi spændt, hvad andre sygehuse vil gøre, når de skal give besked om, at økonomien hænger i laser.
Skal de tage turen på tungen eller bøje sig ned og modtage et vældigt spark i bagdelen af Carl Holst?