Her gik mange sikkert og troede, at regionerne snart skulle afvikles. Men ikke hvis man studerer Dagens Medicins magtliste.
Den anføres af Lars Løkke Rasmussen (V), men straks efter suser regionernes førstemand, Bent Hansen (S), ind på andenpladsen helt uden smålig skelen til sin egen og regionernes fremtid.
Langt de fleste af regionsformændene er stemt ind på top 20.
Statsmagten, som de fleste har udset som arvtageren til regionerne på sundhedsområdet, letter ikke denne gang. Selveste ministeren kommer ind på 19. pladsen, og det er ærligt talt lidt uforståeligt.
Men der er dog lang vej op til regionernes topfolk.
Læg mærke til, at panelet, der står bag udpegningen af magtlisten, virkelig har forstand på tingene.