Så blev psykiatrien igen ydmyget. Byretten i Frederiksberg har afsagt dom i en sag om bæltefiksering af en 14-årig pige. I alt er det blevet 390 gange henover et år. Af dem har retten erklæret 286 for ulovlige. De involverede sygehuse er Bispebjerg og Glostrup. Det hele stod på, indtil pigens forældre fik hende overført til en særlig afdeling for hende, og fem dage efter var hun ude af bæltet.
Det hele står skrevet på Politikens forside, og der er ikke blevet plads til en eneste forklaring på, hvad der er foregået. Den eneste fra systemet, som udtaler sig er, Annette Gjerris, der er vicedirektør i Region Hovedstadens Psykiatri.
Lederen af Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center i Glostrup har ikke ønsket at udtale sig, »fordi hun ikke har læst dommen«, der ellers er en uge gammel.
Men der er ingen der har bedt om en udtalelse fra sagens indirekte dømte, nemlig psykiaterne. De tager deres tæsk uden at mugge. Ja, avisen har end ikke forsøgt at få en kommentar fra det kliniske personale, måske af ugidelighed, måske fordi journalisten har prøvet et utal af gange, uden at få et rigtigt svar. Hvem ved?
Men det er ikke i orden. Det er ikke tilfredsstillende, at ingen stiller op for psykiatrien, hverken i denne sag eller i alle de forudgående, hvoraf mange er oprullet i netop Politiken. At tie er altså det samme som at tilstå, og at tilstå det er altså det samme som at erkende, at man i bedste fald er doven og i værste fald, ond.
Det er hvad psykiatrien får ud af at holde mund.
Det er det billede der tegnes hos danskerne.
Hvordan kan man leve med det?
Medgivet, det er ikke en vindersag, når en ung kvinde er blevet bæltefiskeret intensivt i over et år. Men hvorfor kan psykiatrien ikke i det mindste mande sig op til at sige, at man i årevis og forgæves har bedt politikerne om midler til at etablere de rigtige løsninger til patienterne.
Den løsning, der reddede pigen ud af bæltet, har psykiatrien mig bekendt bedt om længe. Læs f.eks. dette debatindlæg fra Dagens Medicin.
Hvorfor byder Dansk Psykiatrisk Selskab ikke ind med nogle forklaringer. Hvorfor kommer dette selskab ikke sine medlemmer til undsætning. Er det fordi skildpadden ligger på ryggen.
I det mindst burde Lægeforeningen gøre en indsats. Hvordan kan foreningen sidde med hænderne i skødet, mens en stor gruppe af læger rutinemæssigt ydmyges af pressen. Mangler foreningen modet – eller indsigten.
Men nogen må protestere, eller får sagens egentlig skyldige eller i det mindste medskyldige, politikerne, for nemt spil.
'Kom så i gang.