Kalender

Det sker i sundhedssektoren

Søg i vores oversigt over kurser, konferencer og andre arrangementer i sundhedssektoren.

Kristians blog

Publiceret 08.02.2010

Så kære minister - handl nu - og red sundhedsvæsenets sjæl

Kræftlægerne i Danmark er i oprør – og det er en underdrivelse.

De er fortørnede over besparelserne, som i disse dage og uger trækkes ned over de danske sygehuse, og som sundhedsminister Jakob Axel Nielsen fralægger sig ethvert ansvar for. Han mener, at fyringsrunderne skyldes dårlig økonomistyring på sygehusene og i regionerne.

Det har ført til budgetoverskridelser, og det er dem hospitalerne er tvunget til at spare sig ud af.

Kræftlægerne er uenige, og man kan sandelig godt forstå dem, når man tænker på, hvad politikerne har forlangt af resultater på kræftområdet. For slet ikke at tale om, hvor meget politisk plat, der er slået på kræftområdet.

Regeringen har rent ud sagt tigget og bedt kræftlægerne om at skabe forbedringer. Nu straffes kræftområdet så for at behandle flere patienter tidligere og bedre.

I forgangne uge var ministeren vært for en stort anlagt kræftkonference med flere højtestimerede talere. Forinden småskændtes kræftlægerne om de skulle boykotte arrangementet. Men de besindede sig og dukkede op, om end temmelig få. De fine internationale talere har nok undret sig en del over det beskedne fremmøde.

I stedet for at boykotte arrangementet havde kræftlægerne en protestskrivelse med sig. Den blev stilfærdigt overrakt til ministeren på konferencen. Så kunne han læse den, når lejligheden bød sig.

Han er næppe blevet voldsomt foruroliget. Protesten er et skoleeksempel på diplomati.

Kritikken er kontrolleret. Man kunne næsten få det indtryk at kræftlægerne bare er småsure. Det er dog ingenlunde tilfældet.

Henvendelsen afsluttes således: » Vi har nu (med dette brev, red.) muligheden for at informere vor minister - men den generelle situation er blevet ganske betydeligt forværret - blandt andet på grund af en stigende demotivation blandt kollegaerne. I den aktuelle situation er det ikke værdigt, at regeringen næsten per automatik understreger, at det er Danske Regioners ansvar og problem at drive sygehusvæsenet. Nej - det er basalt set et problem for patienterne. Så kære minister - handl nu - og red sundhedsvæsenets sjæl.«

Det er overraskende ord i en ministerhenvendelse. De burde gøre indtryk på ”vores minister”, og måske især hans forgænger, vores nuværende statsminister. Det var ham, der bakkede op om kræftlægernes projekt (og siden gjorde det til sit eget), og som i den grad satte skub i en helt ekstraordinær opgradering af kræftindsatsen i Danmark. Men han havde lægerne bag sig.

I første omgang fulgte pengene med, men siden er bevillingerne skrumpet, og nu straffes kræftområdet direkte.

Netop på kræftområdet har alle leveret varen, og meget, meget mere. Netop her skulle sygehusene behandle stadigt flere patienter, stadigt tidligere og med kortest tænkelige ventetider og stadigt mere effektivt. Det har der aldrig været tvivl om. Her er der ingen, der har råbt op om at man skulle holde sig inden for rammerne.

Politikerne har tværtimod foræret kræftområdet nyt udstyr og gennemgribende screeningsprogrammer som har været designet til at opspore kræft tidligere med henblik på at få endnu flere patienter i behandling hurtigere end før. Alle signaler fra politikerne, også ministeren, har peget i en eneste retning: Fyr den af, få flest mulig i behandling. Forlæng kræftpatienternes liv.

Signalerne er blevet fulgt. Der er blevet arbejdet, og arbejdet og arbejdet – og overarbejdet - i kræftafdelingerne for at opnå forbedringerne. Det er denne indsats som nu straffes mærkbart.

Hvis sundhedsministeren i fremtiden skal overbevise sundhedssektoren om, at den skal løbe hurtigere for at forbedre danskernes sundhedstilstand, så er det vigtigt, at han lander finansieringen af kræftområdet i Danmark på den rigtige måde. Han kan ikke med sin hæderlighed i behold påstå at regeringen ikke har forlangt massive forbedringer – uden forbehold – på kræftområdet.

På kræftområdet (og måske også andre områder) har regeringen altså ansvaret for budgetoverskridelserne. Det er en kendsgerning. Det er altså ikke regionerne, og det er slet ikke sygehusene. Nej, det er jer, Jakob Axel Nielsen.

Derfor bør regeringen betale for den særlige merproduktion på kræftområdet. De andre patienter skal vel ikke straffes for regeringens massive satsning på kræftområdet.

Derfor: ”handl nu - og red sundhedsvæsenets sjæl.”

Use "no name?" in dropdown

Kristian Lund

Kommentarer

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar. Registrering er gratis. Du kan reglerne for debatten på dagensmedicin.dk her.
kommentarer
Show more
  • Kristian Lund

    FDA fælder dødsdom over omstridt sclerosebehandling

    Publiceret 16.05.2012

    Sclerosepatienter har i årevis ligget i krig med eksperterne om en omstridt behandling, som visse forskere hævder kan helbrede dem for deres kroniske sygdom. Men nu advarer de amerikanske lægemiddelmyndigheder, FDA, mod metoden, som udvider patienternes forsnævrede halsvener med stens eller ballonbehandling. I Danmark er behandlingen aldrig blevet indført. Den mangler evidens. Men metoden bruges i Polen, Indien, Tyskland og USA. I 2010 rejste mindst 100 danske patienter med multipel sclerose u...

    Link til blogindlæg
  • Dorthe Furstrand

    Lægemøde 2012

    Publiceret 29.04.2012

    En tør overskrift til et absolut saftigt emne. Eller dvs. der var da forskel på, hvor meget saft og kraft der var i de forskellige punkter. F.eks. var Generalforsamling i Pensionskassen noget af det, vi unge repræsentanter måske ikke forventede os en masse af. Det viste sig dog at være ikke uden twists. De fremlagde med stolthed en etisk retningslinje for vores investeringer, der bl.a. betyder at vi ikke investerer i våbenindustri, børnearbejde og tvangsarbejde (!). Super. Men selvfølgelig ku...

    Link til blogindlæg
  • Sajida Afzal

    Langsomt, men støt fremad

    Publiceret 09.09.2011

    Der er gået halvandet år, siden jeg flyttede til Pakistan for at realisere byggeriet af Maheen Hospital, og selvom vi fortsat mangler mange penge til at realisere dette, så er meget allerede opnået. Maheen Hospital har fået doneret store mængder udstyr i en fremragende kvalitet. Vi har nu fyldt to af de store 40 fods containere med blandet hospitalsudstyr (heriblandt en del implantater og instrumenter), to el- generatorer og en ilt-generator. Vi mangler nu blot et røntgenapparat, ellers har vi...

    Link til blogindlæg
  • Citatbloggen

    Lene reddede Jes fra tæsk

    Publiceret 28.09.2010

    »Min første tanke var, at det var meget godt, at jeg blev reddet. Så vidste jeg, at jeg stod til færre tæsk i min bestyrelse for anklagerne om, at vi havde politiseret.«Direktør Jes Søgaard, Dansk Sundhedsinstitut, om sin overraskelse, da de konservatives formand Lene Espersen i 2009 erklærede, at der skulle »skrues ned for de gyldne haner« over for privathospitalerne, Information 27.september

    Link til blogindlæg

Bloggere

  • Citatbloggen

    Dagens Medicin følger løbende med i nyheder fra alle afkroge af sundhe...
    Læs bloggen
  • Dorthe Furstrand

    Dorthe Furstrand

    Dorthe Furstrand er yngre læge. Hun har taget sin kliniske basisuddannelse ...
    Læs bloggen
  • Kristian Lund

    Kristian Lund

    Kristian Lund er chefredaktør på Dagens Medicin
    Læs bloggen
  • Sajida Afzal

    Sajida Afzal

    Børneortopædkirurg Sajida Afzal forlader de trygge rammer i Danmark fo...
    Læs bloggen

Sektioner

Leder

Debat

Stikpillen

Tegning: Lars Andersen

Haarders fedmetrick gennemskuet

Man sagde, at det skete af faglige grunde — men de...

Godt gået, Astrid (m.fl.)

Det er decideret svært at få armene ned, efter at ...

Bøn til Lægemødet: Drop bodsgangen

Dette er et bønskrift. Det henvender sig til repræ...

Spildte-muligheder-mødet 2012

Indtil der sker ændringer, er Lægemødet ganske alt... 1

Uden saft og kraft

Når man venter længe nok, forvandler vindruen sig ...

Tegning: Lars Andersen

Opererer vi for mange rygge i Syddanmark?

Fra 2007 til 2010 er den samlede vækst i antallet ...

En hån mod de praktiserende læger

DEBATINDLÆG: Hvorfor indfører Region Hovedstaden e...

Amoralsk politik ved højlys dag

Pensionskassen forsøger med slette midler at slipp... 4

Hvorfor er børne- og ungepsykiatrien udelukket fra udvalg?

DEBATINDLÆG: Forhåbentlig er der tale om en forgle...

Vi bruger for meget tid på dokumentation og it

Mange steder oplever yngre læger, at super-vision ...

Det kliniske arbejde skal tænkes helt om

En diagnosegaranti på en måned kræver en komplet g... 1

Kære Sundhedsminister

Jeg er bekymret for de mindreårige patienters rets...

Vi skal nok ringe til dig…

Der kan være brug for en ny incitamentsstruktur, f...

Alle har krav på en diagnose

Man fornemmer næsten, at det skal udbredes til hel...

Det nære — og hele —sundhedsvæsen

Der er forbedringsmuligheder ved både kommuner og ...

Ferieservice

Ferieservice

Udlej din feriebolig til en kollega

Ferieservice er en gratis service for privatpersoner, der er ansat i sundhedssektoren.

Nyeste ferieboliger