Der er lang vej endnu, når det gælder om at skabe lighed i sundheden i Danmark.
Kendsgerningen er, at sundhedssektoren ofte selv skaber ulighed – helt af sig selv. Hvorfor skal de højest råbende og mest ressourcestærke have bedre behandling end andre?
Hvorfor finder vi os i, at borgere i visse egne af landet skal have langt højere dødelighed end borgere andre steder?
Hvorfor skal hele befolkningsgrupper spises af med væsentlig dårligere sundhedsydelser.
Der er pinligheder overalt. Men der er også lyspunkter, og til dem indstifter Dagens Medicin en lighedspris, der skal uddeles til initiativer, der er med til at skabe lighed.
Men du skal hjælpe os. Du skal indstille eller gøre os opmærksom på projekter eller organisationer, der har gjort en forskel.
Send dem til os inden 1. marts. Læs mere her.