Sajida Afzals blog

Publiceret 21.09.2010

Børnehospital præget af kaos og skræmte forældre

Efter fem-seks timers hvile kunne jeg sammen med arkitekten Charlotte og fotografen Mikkel besøge Children’s Hospital i Lahore. Hospitalet påstår selv, at det er Asiens største børnehospital, men det er svært at forestille sig, at der ikke findes større børnehospitaler i f.eks. Kina.

Det var flere store murstensbygninger, men det syn, som mødte os ved indkørslen var, store mængder af folk som sad/lå/spiste på græsplanen. Overalt hvor der var skygge, kunne man finde folk, som enten sov eller bare ventede. Det var tydeligt at ventetiden var et vidt begreb. Det, som var mest slående, var syge børn blandt de ventende.

Vi fandt senere ud af, at hospitalet har en stor ambulatoriefunktion med 4.500 patienter dagligt. Derudover havde man akutfunktion, og de fleste ventede på at komme ind til akutmodtagelsen.

Vi havde en aftale og blev derfor ikke stoppet ved hovedindgangen og undgik dermed græsplanen.
Inden for murene var det ligeså kaotisk: Desperate folk med syge børn i favnen. Nogle nærmest halvbevidstløse. Langt kø ved indskrivningen, ventearealet fyldt.

Oversygeplejerskens kontor var lille og sparsomt møbleret. Vi blev budt velkommen, og hun fik arrangeret en ledsager, som skulle vise os hele hospitalet.

Vi var mest interesseret i, hvordan patientflowet på et så overbebyrdet, offentligt hospital fungerer. Men vi fandt hurtigt ud af, at der herskede kaotiske forhold med hensyn til alt. Der var skræmte, forvirrede forældre og andre pårørende. Ingen vidste, hvor de skulle hen og hvordan. Patienterne spurgte hinanden om vej til forskellige afsnit.

I akutmodtagelsen var der flere afsnit, og de fleste var intensive, men det var svært at gennemskue, hvilket speciale de hørte under. Manglende personalebemanding var gennemgående.

Vi så bl.a. et intuberet barn, som vi skønnede til at være max. en måned gammel. Det var forældrene, som stod med Rubens ballon og ventillerede barnet. Ventilationsfrekvensen var på min. 70 og med fuld kraft.

På samme stue lå i alt 11 patienter og ca. dobbelt så mange pårørende. Det var typisk, at der var to-tre børn i hver tremmeseng. Med stor risiko for at bryde ind i behandlingen og begynde at advisere forældrene udholdt vi at være på stuen i fem-seks min.

Samme mønster var gældende på alle andre stuer. Derfor besluttede vi os til at gå op på 1. etage og se de indlagte børn. Vi fandt hurtigt frem til ortopædkirurgisk afdeling. Der var kapacitet til 25 børn, men indlagt 41. Også her var der flere børn pr. seng. De fleste var børn med frakturer og osteomyelitter.

Vi fandt dog et enkelt barn med klumpfødder. Barnet var et år gammel. Han havde bilaterale klumpfødder og var blevet opereret i den ene fod og ventede på afbandagering og kunne herefter få en tid til operation af den anden fod, typisk om ca. et år.

Familien kom fra en landsby, som ligger ca. 200 km fra Lahore. Moderen fortalte, at hun ikke vidste, hvad sygdommen gik ud på. Hun havde konsulteret flere læger i den nærmeste by, og man havde tilrådet hende at vente med en evt. behandling til barnet var blevet ældre. Efter længere tids søgen fandt hun frem til Childrens Hospital, og barnet kom under behandling.

Historien mindede mig endnu engang om vigtigheden af etablering af et børneortopædisk hospital. Udover behandling af børn, er der hårdt brug for uddannelse af læger i børneortopædi.

Sajida Afzal

Kommentarer

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar. Registrering er gratis. Du kan reglerne for debatten på dagensmedicin.dk her.
kommentarer

Bloggere

Sajida Afzal Sajida Afzal
Børneortopædkirurg Sajida Afzal forlader de trygge rammer i Danmark for at bygge et børnehospital i Lahore Pakistan. Her på siden blogger hun om sine oplevelser.
  • Søren Brix

    Er dette spørgeguiden for 1813?

    Publiceret i dag 11:35

    Efter 3½ år med 1813 skulle det faglige efterhånden være på plads. For nyligt blev det besluttet, at man ikke må skrive antibiotika ud per telefon. Alligevel skal man forsat have betydelig fokus på den faglige hjælp, patienterne får i akuttelefonen 1813. En ny overenskomst med Yngre Læger og overlæger er aftalt, så de nu får differentieret løn ca. 100 kr. mere i timen om natten. Hvis de læger, som ikke er speciallæger, tager mere end 60 vagter, får de speciallægeløn. Alt skulle nu være godt. ... 4

    Link til blogindlæg
  • Christoffer Johansen

    Et skud inde fra glashuset

    Publiceret 10.05.2016

    Hvor er det godt, der kommer et indlæg, der lige holder diskussionen på sporet. Der er dog intet farligt eller selvudfordrende i det, som Filip Krag Knop (FKK) skriver i Dagens Medicin. Der er intet som tilskynder til overvejelser om den akademiske industri, som jeg påpeger, vi har skabt, for at få en effektiv, gnidningsfri ramme om den akademiske uddannelse til filosofisk doktor – i dag en forudsætning for adgang til mange specialers hoveduddannelse, ledelse af hospitalsafdelinger eller job...

    Link til blogindlæg
  • Frede Olesen

    Dårligt samarbejde rammer palliation hårdt

    Publiceret 03.05.2016

    Jeg kom forleden til at tænke på to typer sygehistorier – den gode og den mindre gode. Først den gode: En almindelig dag i lægens konsultation. En læge fra sygehuset ringer og bliver stillet om til praksislægen: »Jeg sidder og taler med Konrad C. og hans kone om hans sygdom. Han har kræft i bugspytkirtlen, som vi ikke kan operere eller behandle med kemo, og vi sidder og taler om, at du nok er den, der er bedst til at behandle nu. Vi overvejer derfor, om du kunne besøge dem en af de nærmeste da... 4

    Link til blogindlæg
  • Michael Borre

    Træning, kammeratskab og skurvognssnak

    Publiceret 26.04.2016

    Forleden på en solbeskinnet forårsdag fandt jeg mine gamle fodboldstøvler frem fra kælderens gemmer og tog cyklen til Lyseng baneanlæg. Her har FC Prostata i Aarhus trænet siden sidste sensommer. I alt ni ud af 10 deltagere var mødt op til træning. Faktisk var den sidste – til trods for at gårsdagen kemobehandling fortsat bed og forhindrede aktiv deltagelse – mødt frem for at heppe på og tage del i 3. halvleg. FC Prostata-konceptet blev lanceret i 2012 i forbindelse med et ph.d.-projekt i h... 1

    Link til blogindlæg
  • Vibeke Krøll

    Hvor går grænsen for patientinddragelse?

    Publiceret 22.04.2016

    Borgerinddragelse, patientinvolvering eller hvilken betegnelse vi nu vil bruge, står højt på agendaen i sundhedsvæsenet. Intentionen er at skabe bedre resultater og større tilfredshed ved aktivt at inddrage borgeren/patienten i de beslutninger, der skal træffes og i den måde, behandling og pleje tilrettelægges. Ikke alle har de samme ressourcer, men mange har faktisk. Og vil gerne. Eller har en mand eller kone, der kan hjælpe. Men er der alligevel grænser for, hvor langt vi kan og bør gå? Je... 1

    Link til blogindlæg
  • Torben Plesner

    Naturligvis skal der prioriteres

    Publiceret 12.04.2016

    Med tilbageholdt åndedrag har vi ventet på resultatet af forhandlingerne om etablering af et nyt prioriteringsinstitut dannet som en hybrid af KRIS og RADS og med ekstra beføjelser til at inddrage prisen for medicinen i vurderingen af nye lægemidler. Håbet er, at prioriteringsinstituttet kan trykke medicinalindustrien på maven og opnå rabatter på de 13 pct., som medicinudgifterne udgør af det samlede sundhedsbudget. I endnu større spænding venter vi på, at nogen i ledelsessystemet får den idé...

    Link til blogindlæg
  • Mogens Skadborg

    De etiske overvejelser i den sundhedspolitiske beslutningsproces - til eftertanke

    Publiceret 08.04.2016

    Den tyske socialmediciner Rudolf Virchow (1821-1902) mente, sikkert med rette, at "politik er medicin i stor målestok".   I dagens Danmark synes dette mere vist og profetisk, end han sikkert selv forestillede sig. Rygterne vil vide, at Virchows profetiske evner også kunne svigte — da han mente, at bakterier ikke var sygdomsfremkaldende (han drak tuberkelbakterier uden at blive syg). Men hvad betyder det så i dagens Danmark, at politik er medicin i stor målestok? Det giver ...

    Link til blogindlæg
  • Niels Kroman

    Hvad er offentligt finansieret forskning?

    Publiceret 29.03.2016

    Oliver Cromwell sagde engang i det 16. århundrede: »Hvis vi holder op med at forbedre os, så holder vi op med at være gode«. Det er så sandt, som det er sagt. Vi kan kun sikre os en fortsat udvikling og fastholde en høj faglig standard, hvis vi tænker forskning ind i behandlingen af vores patienter. Da jeg for tyve år siden blev ansat som reservelæge på Rigshospitalet, fik jeg ved introduktionen at vide, at hospitalets overlæger havde afsat 10 pct. af deres arbejdstid til forskning, svarend...

    Link til blogindlæg

Bloggere

  • Torben Plesner

    Torben Plesner

    Torben Plesner, 68 år, specialeansvarlig overlæge, hæmatologisk a...
    Læs bloggen
  • Michael Borre

    Michael Borre

    Michael Borre, f. 1958, er formand for Danske Multidisciplinære Cancer Grup...
    Læs bloggen
  • Christoffer Johansen

    Christoffer Johansen

    Christoffer Johansen, f. 1955, er professor og overlæge på Onkologisk ...
    Læs bloggen
  • Vibeke Krøll

    Vibeke Krøll

    Vibeke Krøll er sygeplejefaglig direktør på Aarhus Universitetsho...
    Læs bloggen
  • Niels Kroman

    Niels Kroman

    Niels Kroman, f. 1961, er professor, en af landets førende specialister i b...
    Læs bloggen
  • Søren Brix

    Søren Brix

    Søren Brix, f. 1967, praktiserende læge i Lægehuset i Nivå i...
    Læs bloggen
  • Frede Olesen

    Frede Olesen

    Frede Olesen er praktiserende læge, professor og dr. med. Formand for Kr...
    Læs bloggen
  • Mogens Skadborg

    Mogens Skadborg

    Mogens K. Skadborg, formand for Dansk Selskab for Klinisk Etik, overlæge, s...
    Læs bloggen

Kalender

Det sker i sundhedssektoren

Søg i vores oversigt over kurser, konferencer og andre arrangementer i sundhedssektoren.

Sektioner

Leder

Debat

Stikpillen

Tegning: Lars Andersen

Forhud tur/retur

Danmark trænger til rene linjer, når det gælder om... 5

Gud og lægen

Lægestanden kan med god mening tage fat på en rede... 8

Orakler til hverdag og fest

DRG-systemet har åbenlyst fristet til korrupt kass... 1

Rådet, der er bygget af elastikker

Medicinrådet bygget af elastikker, og det er så da...

Ih, hvor er det regionalt

Det er ikke regionernes finest hour.

Tegning: Lars Andersen

Er det noget, du ved, eller noget, du tror?

Hvad mener Christoffer Johansen egentlig med sit s...

Uddannelsen af børnelæger forringes i Midt

Hvis behandlingsansvaret for akut syge børn overgå...

Vi skal kunne tale om døden

Min erfaring er, at læger generelt er godt rustet ...

Den guddommelige læge og døden

I en tid med it-(r)evolutioner, uendelige to-proce...

Ubehagelig tone i debatten

Man kan være enig eller ej i min holdning til omsk...

Frasologi

Der er ved at opstå en ny disciplin inden for sund...

Gentlemen og bundsvin

I sundhedsvæsenet er der ingen ’ladies and gentlem...

Patienten som boomerang

Mange gamle mennesker bliver fuldstændig forvirred...

Tabt liv og produktion

Kunne man forestille sig en landsindsamling til be...

Den evige påstand om bureaukratisering

Vi har diskuteret overbureaukratisering næsten lig... 3

Ferieservice

Ferieservice

Udlej din feriebolig til en kollega

Ferieservice er en gratis service for privatpersoner, der er ansat i sundhedssektoren.

Nyeste ferieboliger