Den 26. maj blev den højest målte temperatur nogensinde i Pakistan registreret her. 53,5 C°. Samtidigt var dette den højest målte temperatur i hele Asien og den fjerde højeste temperatur målt på Jorden.
Stedet hedder Moenjodaro og ligger ca. 25 km fra det danske felthospital i Sindh-provinsen i Pakistan. Indus-floden løber fortsat øst for Moenjodaro. Vi fik mulighed for at se Moenjodaro en søndag, hvor felthospitalet som regel var lukket for patienter.
Moenjodaro vidner om tidligere naturkatastrofer, hvor hele civilisationer blev udryddet i en grad, at der kun er få ruiner tilbage, som i dag er udgravet af arkæologer.
Moenjodaro blev bygget omkring 2600 BC som en del af Indus Valley Civilization, én af verdens første civilisationer, også kaldet Harappa Civilization. Harappa er en anden vigtig, og verdens første civilisation, som ligger nord for Moenjodaro, i Punjabprovinsen i Pakistan.
Indus-kulturen blomstrede omkring Indus-floden, omkring 3000 BC. Det strakte sig over det meste af det nuværende Pakistan og det nordlige Indien. Foreløbigt har arkæologerne fundet over 1.000 byer fra Indus Valley Civilization, omkring Indus-floden.
Det første man bemærker, når man ser ruinerne, er murstenene. De har samme størrelse og udformning, som vi kender i dag, selvom byen dateres til være ca. 4.500 år gamel. Bygningerne er udformet af brændte mursten, husene er kvadratiske. Byen er anlagt med velovervejet mønster med gader af ens bredde. Ud over beboelseshuse ses flere offentlige bygninger som vidner om stort socialt arrangement. Man kan blandt andet se anlæg efter en stor badeanstalt med svømmehal. Endvidere har man tolket et stort område som værende en slags læreanstalt med indbygget rum og badeværelser for studerende.
Da indbyggerne levede af landbrug, findes der en stor markedsplads centralt i byen.
Der ses et veludbygget kloaksystem. Husene fik rent vand fra udgravede brønde, og spildevandet blev udledt via et veludbygget og overdækket kloaksystem langs gaderne til Indus-floden.
Man antager, at byen blev destrueret og genopbygget mindst syv gange. Ødelæggelserne skyldes oversvømmelser. En ny by blev bygget oven på ruinerne af den gamle, ødelagte by.
Når man ser forholdene i Sind-provinsen i dag, kan man godt se, hvad som er gået tabt, men man kan derimod ikke forstå, hvordan man har mistet al viden. Der er intet tilbage, fraset ruinerne af Moenjodaro, som vidner om intellekt, storslået bygningsarbejde, god infrasturktur eller social arrangement. Der ses ikke andet end fattigdom, lidelse og nød.
For flere tusind år siden formåede man at genopbygge gang på gang og fortsætte livet efter oversvømmelserne. Formentlig fordi man havde viden og overskud.
Oversvømmelserne i 2010 har ikke krævet store dødsofre hidtil men ødelæggelserne er enorme. De mennesker naturkatastrofen har efterladt, havde ingen ressourcer inden katastrofen. Og nu er der kun folk som fortsat lever under en enkelt teltdug, på digerne.
Suprior Band, en 22 km lang dige som skulle beskytte landsbyer under oversvømmelsen, blev ødelagt og vandet oversømmede flere 1000 landsbyer. Husene var af ler og blev skyllet væk med vandmasserne. Suprior Band udgør nu et hjem for flere tusind mennesker hvor der er en teltlejr på 8 km på den ene side og 13 km på den anden side.
Man kunne ønske, at de mennesker som lever på digerne, kunne genkalde deres viden som de var benådet med for 4500 år siden, og genopbygge en ny Moenjodaro. Men dette er nok ikke muligt.