Oktober er netop overstået, og hverdagen er blevet – ja, hverdag. Arbejdsgangen på sygehuset er så småt ved at være indlært, og de hyppigste sygdomsmanifestationer er efterhånden blevet rutine. Nu, da de praktiske rammer er begyndt at fylde mindre, er det helt andre udfordringer, der dominerer billedet. Når jeg sidst på eftermiddagen træder ud i den friske luft, i skarp kontrast til den tunge, indelukkede atmosfære på sygehuset, er det sjældent patienterne, jeg tænker tilbage på. Oftere er det blevet...