Med rynkede bryn og patientjournaler under armen måtte Lisa Sengeløv hver eneste uge stå skoleret på ledelseskontoret på Herlev Hospital. Det var sommeren 2007, og hun var netop blevet ledende overlæge på en onkologisk afdeling, der månederne forinden var blevet landskendt for landets længste ventetider.

Kræftpatienter måtte typisk vente 8-10 uger på strålebehandling, og efter masssiv medieomtale i vinteren 2006, der bl.a. resulterede i Jens Kr. Gøtriks afgang som medicinaldirektør, begyndte tingene at vende. Lisa Sengeløv havde i foråret 2007 afløst den tidligere ledende overlæge Torben Skovsgaard, og det var først efter, at afdelingen blev holdt i meget kort snor af hospitalsledelsen, at tingene begyndte at vende.

»Vi havde reelle problemer med ventetiden til både stråling og ambulatorium. Flere patienter ventede så længe, at undersøgelserne blev forældede, og diagnostikken skulle starte forfra. Derfor skulle vi én gang om ugen fortælle hospitalsledelsen, om der var patienter, der havde overskredet ventetiden, og i givet fald hvorfor. Det fokus var med til at ændre tingene,« siger Lisa Sengeløv.

Ud over det øgede fokus fik afdelingen også tilført penge til at ansætte mere personale, og afdelingen fik – ikke mindst – otte nye strålekanoner.

»Det var et kvantespring rent teknologisk, der betød, at vi nu havde den kapacitet, vi så længe havde haft brug for,« siger Lisa Sengeløv.

Og da ventetiderne langsomt blev barberet ned til et acceptabelt niveau, og Lisa Sengeløv ikke længere havde patienter, der overskred ventetiden, stoppede de ugentlige statusmøder hos ledelsen.

Derfra så afdelingen kun fremad, og i dette års kåring af Danmarks bedste hospitaler og afdelinger har den onkologiske afdeling på Herlev Hospital taget prisen som Danmarks bedste. Ifølge Lisa Sengeløv er det bl.a. på områder, hvor alle dele af behandlingen ligger på Herlev Hospital, at kvaliteten virkelig er forbedret. Hun peger på gynækologisk kræft og brystkræft, der også er områder, hvor Herlev er landets bedste eller næstbedste i Dagens Medicins kåring.

»Der, hvor vi virkelig rykker, er, hvor vi samarbejder internt på hospitalet. Hvor alle eksperter er i samme hus. Det er derfor de multidisciplinære gruppers fortjeneste, at vi hele tiden yder det maksimale. Kort sagt bliver behandlingen bedre, når hele behandlingsforløbet foregår i samme hus. Når vi skal samarbejde hen over matrikler og regioner, bliver det sværere, fordi der kommer forsinkelser,« siger Lisa Sengeløv.

Krævende københavnere
Dagens Medicin har tidligere beskrevet, hvordan læger på Herlev har kritiseret, at en tredjedel af brystkræftpatienterne på Herlev også modtager behandling på enten Rigshospitalet eller Hillerød i samme forløb og dermed skaber unødige forsinkelser.

Mens Herlev er landets bedste til klinisk onkologi målt på behandlingsdata, kniber det med både tilfredsheden blandt patienter og opbakningen fra kolleger. Og især patienternes utilfredshed gnaver i succesfølelsen hos den ledende overlæge.

»Den lave tilfredshed er vi meget opmærksomme på. Men det skyldes bl.a., at københavnske patienter er mere krævende end andre,« mener Lisa Sengeløv.

Dagens Medicin: Men patienterne på Rigshospitalet er mere tilfredse end hos jer?

»Ja, det kan jeg ikke bortforklare. Patienterne er utilfredse med bl.a. rengøring, og det er der taget hånd om. Desuden har flere patienter været utilfredse med kontinuiteten og trygheden, når vi går stuegang. Vi har mange uddannelsessøgende læger og dermed stor udskiftning blandt de yngre læger, som ofte går stuegang. Med skiftende læger kan det være svært at formidle det faglige på en god og tryg nok måde. Og når patienten først er blevet usikker, er det svært at gøre vedkommende tryg igen,« siger Lisa Sengeløv.

Patienter kan mærke misfornøjelse
Derfor har afdelingen ansat en specialelæge i en ny funktion, der er fast tilknyttet sengeafsnittet og har ansvaret for stuegangen for at skabe netop mere kontinuitet, så patienterne ikke møder for mange forskellige læger under indlæggelsen, og så stuegangen samtidig foregår på en tryg måde.

At patienterne er blandt landets mest utilfredse, hænger ifølge formand for Kræftens Bekæmpelse, Frede Olesen, formentlig sammen med sygehusets historik.

»De problemer, som sygehuset har haft de seneste år, tager det tid at komme ud af. Der har været en ikke ubetydelig misfornøjelse blandt personalet, dels i forbindelse med ventetidsproblemerne, dels i forbindelse med fyringsrunden sidste år og udskiftningen i den øverste ledelse. Arbejdsglæden hos personalet kan have lidt under problemerne, selv om afdelingsledelsen har gjort sit bedste, og det kan smitte af på patientens oplevelser og vurderinger,« siger Frede Olesen.

Men det kommer ikke bag på ham, at Herlev er bedst til kræftbehandlingen.

»Det er fortjent, at Herlev ligger så godt rent fagligt, for de har virkelig lagt sig i selen de seneste år på at forbedre sig. De har haft en stor vilje til faglig udvikling. Generelt ved vi, at der er forskel på afdelinger, men der kan, som vi ser her, rykkes meget, hvis den daglige kliniske ledelse går forrest. Og sådan et eksempel er Herlev,« siger Frede Olesen.

Hvis man spørger kolleger og andre sundhedsprofessionelle, bliver den bedste behandling dog ikke givet på Herlev. Ud af 1.881 stemmer fra sundhedsprofessionelle i Dagens Medicins afstemning i løbet af efteråret fik Herlev 308 stemmer, hvorimod den mest populære onkologiske afdeling, som ligger på Rigshospitalet, fik 527 stemmer. Og her spiller den turbulente fortid også ind, siger Lisa Sengeløv.

»Hvis man først har været i pressen med negative historier, kan der godt gå flere år, før afdelingens image er ændret. Det er vilkårene, og det må vi så arbejde på,« siger hun.

Alle har forbedret sig
Anders Bonde Jensen, overlæge på onkologisk afdeling på Aarhus Universitetshospital og formand for Dansk Selskab for Klinisk Onkologi, mener generelt, at alle landets onkologiske afdelinger har forbedret sig de seneste år, og henviser til nye tal fra Sundhedsstyrelsen, der viser, at stadig flere patienter overlever kræft. Han mener ikke, at der er den store forskel på afdelingerne.
»Behandlingsstrategierne ligner meget hinanden. Derfor tror jeg ikke, at Herlev er hverken mere populær eller upopulær blandt kollegerne. Afdelingen tog lidt uretfærdigt de fleste tæsk i 2006, for ventelisterne var et generelt problem på de fleste afdelinger. Efterfølgende har de løftet sig op på forbilledlig vis. En af måderne, det ses på, er, at det er nemmere at tiltrække yngre læger, og det plejer at være et godt tegn på en velfungerende afdeling,« siger Anders Bonde Jensen.
Dagens Medicin ville gerne have spurgt andre kræftlæger andre steder i landet om deres vurdering af Herlev. Men ingen ud over Anders Bonde Jensen ønsker at medvirke. De fleste mener, at man ikke kan udråbe Herlev til landets bedste, når afdelingen ikke er blandt de mest populære blandt kolleger i Dagens Medicins afstemning – og dermed har den fulde faglige opbakning – og ikke mindst, når Herlev har så mange utilfredse patienter.
Tilbage til Lisa Sengeløv, der for at bevare pladsen som landets bedste har en klar ønskeseddel.
»Jeg vil meget gerne have velfungerende it. Når vi f.eks. mange gange dagligt skal henvise en patient til andre afdelinger, skal vi faxe den. Det er bøvlet. Desuden falder antallet af forskningsprojekter, bl.a. fordi det er dyrere og mere bureaukratisk at gennemføre projekterne. Vi kan godt arbejde med ventetider og tilfredshed, men når forskningen sygner hen, bliver behandlingen ikke forbedret,« siger Lisa Sengeløv.    

Negativ omtale hænger ved. »Hvis man først har været i pressen med negative historier, kan der godt gå flere år, før afdelingens image er ændret. Det er vilkårene, og det må vi så arbejde på,« siger Lisa Sengeløv, ledende overlæge, onkologisk afdeling, Herlev Hospital. – Foto: Joachim Rode

Fakta
Kræftskandalen kort fortalt
Herlev Hospital blev i 2006 og 2007 centrum i en sag om især ventetiderne til strålebehandling af kræftpatienter. I flere år forinden og frem til efteråret 2006 havde hospitalet adskillige gange skrevet til Sundhedsstyrelsen og erkendt, at ventetidsgarantien på fire uger til strålebehandling ikke kunne overholdes, og bad styrelsen finde andre behandlingstilbud til patienterne.
Dagbladet Politiken bragte i november 2006 den første artikel om problemerne med at overholde ventetiderne, hvor den daværende ledende overlæge på onkologisk afdeling, Torben Skovsgaard, kritiserede styrelsen for at »arkivere« henvendelserne fra Herlev i stedet for at hjælpe patienterne.
20. november leverede Sundhedsstyrelsen den første redegørelse til daværende sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V), som dog ikke var tilfreds og bad om en ny. Få dage efter fratrådte Sundhedsstyrelsens medicinaldirektør Jens Kr. Gøtrik, efter at Lars Løkke Rasmussen havde udtrykt mistillid til ham i Deadline på DR2.
I maj 2007 fratrådte ledende overlæge Torben Skovsgaard og lederen af stråleterapien Peter Vestlev og fortsatte begge som menige overlæger. Lisa Sengeløv tiltrådte derefter som ledende overlæge. ah