Danmarks bedste hospital handler om videnspredning. En beskæftigelse, der er alt for lidt af i det danske sundhedsvæsen, hvor der godt nok måles og registreres i uhørt omfang, men hvor ingen tager notits af, om det faktisk samlet set fører til bedre behandling af patienterne.

Meningen med Danmarks Bedste Hospital er at bruge data til at identificere forbillederne, stjernerne, om man vil. Det er den opgave, dette projekt har påtaget sig.

Let er det ikke. Heller ikke i fysisk forstand. Man siger, at vi er på vej til det papirløse samfund. Men vi er der ikke endnu. Selvom mange af de data, der indgår i undersøgelsen bag Danmarks Bedste Hospital, findes på nettet eller i elektronisk form, så er der endevendt næsten 30 kilo rapporter, årsberetninger mv. for at finde brugbare informationer. I alt er der pløjet 1.100 arbejdstimer ned i beregninger, rapportering og journalistik.

I år kan hele projektet tjekkes på dagensmedicin.dk/dbh, hvor alle ingredienser er lagt frem. Men inden da er det klogt at læse denne manual – den besvarer alle spørgsmålene:

Hvorfor? Dagens Medicins kåring af Danmarks Bedste Hospital blev til som et oprør mod Sundhedsstyrelsens stjernesystem (se sundhedskvalitet.dk), som bedømmer hospitalernes kvalitet med udgangspunkt i blandt antallet af toiletter. Det var ikke seriøst.
Derfor gik vi i gang med at samle materiale ind, som bedre kunne beskrive de enkelte hospitalers reelle kvalitet, og den reelle kvalitet er jo at behandle patienterne bedst muligt, og intet andet.

Projektet handler også om at udstille de dygtige. Bidrage til at skabe forbilleder og at gøre det på et solidt grundlag af evidens.

Hvem? Danmarks Bedste Hospital henvender sig til det sundhedsfaglige personale på landets sygehuse, altså læger, sygeplejersker og andet sundhedspersonale.

Undersøgelsen henvender sig derimod ikke til patienter. Den skal ikke bruges som en guide til behandlingerne. Sigtet er fagligt. Undersøgelsen udkommer i Dagens Medicin, som distribueres til samtlige læger i landet samt visse andre abonnenter, hovedsageligt andet sundhedspersonale. Undersøgelsen ligger også på avisens hjemmeside, som især anvendes af sundhedsfagligt personale. Den offentliggøres ikke andre steder, selvom den omtales i mange medier.

Hvilke hospitaler? Undersøgelsen omfatter alle offentligt ejede hospitaler, suppleret med visse andre hospitaler (f.eks. Steno og Gråsten). Vi har valgt at benytte matriklerne og altså ikke sygehusfællesskaberne, som f.eks. Sygehus Lillebælt.

For hospitaler, som skal flyttes til én og samme matrikel, har vi valgt denne enhed, og det gælder Aarhus Universitetshospital og Hospitalsenhed Vest.

Hvilke specialer/afdelinger? Alle lægelige specialer, der indgår i Sundhedsstyrelsens specialeplan, indgår i undersøgelsen. 

Alle afdelinger, der i 2012 leverer behandling inden for de pågældende specialer, indgår. Afdelinger, der skal lukkes eller fusioneres ind i andre afdelinger, er valgt fra.

For at finde de rigtige afdelinger har vi henvendt os til ledelsen på hvert hospital, og de har godkendt de valgte afdelinger. Afdelinger, som ikke er udpeget af hospitalsledelserne, er ikke taget med i de opgørelser, som offentliggøres i avisen. Derimod figurerer de i de bagvedliggende tabeller, såfremt de faktisk har behandlet patienter og indregistreret data til Landspatientregisteret eller andre databaser, eller hvis de har været omfattet af Landsundersøgelsen af patientoplevelser. Undersøgelsen omfatter derfor alle.

Hvordan går det til? De bedste hospitaler/afdelinger er fundet i tre etaper. Først er patientbehandlingen vurderet, dernæst patienttilfredsheden, og endelig indgår afstemningen på Dagens Medicins hjemmeside.

Hvordan vurderes behandlingskvalitet?: Data om patientbehandling er hentet fra det Nationale Indikator Projekt (NIP), Landspatientregisteret, Hjerteregisteret, videnskabelige selskabers årsberetning og de multidisciplinære kræftgruppers databaser. Så vidt muligt er oplysningerne hentet fra sundhedskvalitet.dk.

Tag et eksempel: Inden for neurologi indgår én behandling, apopleksi. Der er desværre ikke data om andre behandlinger. Til gengæld er apopleksi jo en betydelig del af neurologien. Data om apopleksi stammer fra NIP. I udgangspunktet har alle deltagende afdelinger karakteren 3 for den middelgode præstation, og hospitalerne bedømmes på en skala fra 1 til 5, hvor 5 er toppræstationen. Derefter trækkes der fra eller lægges til, afhængig af hvordan afdelingen præsterer. NIP måler på mange procesvariable: Er patienten indlagt på specialafsnit? Er andelen høj i forhold til landsgennemsnittet, så trækker det karakteren op. Er andelen lav, trækkes der fra. NIP måler også, hvor høj andelen er af patienter, som er blevet ct/mr-scannet på selve indlæggelsesdagen. En høj andel trækker karakteren op, som f.eks. Næstved, hvor samtlige patienter indlægges på specialafsnit. En lav andel trækker ned, som f.eks. Randers, hvor kun 48 pct. indlægges på specialafsnit. NIP måler også dødelighed inden for 30 dage. Fine mortalitetstal trækker op, og det gælder f.eks. Dronninglund, hvor kun 3,79 pct. af patienterne dør inden for 30 dage. Ringe mortalitetstal trækker fra, og det gælder f.eks. Haderslev, Bornholm, Horsens og Kolding, hvor omkring 15 pct.eller flere døde inden for 30 dage. Det trækker ned. I alt indgår 10 variable i denne bedømmelse, og mortalitetsdata vejer tungere end andre variable.

Når alle variable er bedømt, gøres karaktererne op. I alt får fire hospitaler topkarakteren 5, nemlig Holbæk, Viborg, Vejle og Aarhus. Tre hospitaler får bundkarakteren 1, nemlig Randers, Hobro og Farsø.

Hvis der havde været data for andre behandlinger, ville de blive bedømt på samme måde, og afslutningsvis ville gennemsnitskarakteren være fundet, idet behandlingsdata af særlig høj kvalitet får vægten 2, men lav kvalitet får f.eks. vægten 0,2. Når gennemsnitskarakteren er fundet, veksles karakterne til point efter en skala fra en såkaldt DBH-skala, hvor vinderen får 100 point, nr. 2 får 80 osv.

Hvordan indgår patienttilfredshed? Data om patienttilfredshed kommer fra Landsundersøgelsen for Patientoplevelser (LUP). Her stilles patienterne en lang række spørgsmål om deres oplevelser. I undersøgelsen bag Danmarks Bedste Hospital indgår typisk to af disse spørgsmål, nemlig tryghed ved udskrivning samt patientens samlede vurdering. Der indgår tal for både ambulante og indlagte patienter.

LUP har selv beregnet. om hospitalernes patienttilfredshed er gennemsnitlig, over gennemsnittet eller under. I bedømmelsen til Danmarks Bedste Hospital veksles den gennemsnitlige bedømmelse til 30 point, den overgennemsnitlige tildeles 50 point, mens den undergennemsnitlige får 10 point. Hvis tallene er særligt positive, tildeles karakteren 60, mens den særligt negative får karakteren 0. Afslutningsvis findes hospitalernes gennemsnit for patienttilfredshed, og vinderen får 100 point, nr. 2 får 80 point osv. efter DBH-skalaen.

Afstemningen, hvordan bruges den? Afstemningen på Dagens Medicins hjemmeside gennemførtes i perioden 16. september – 19. oktober 2011.  I alt har 2.952 personer deltaget, hvoraf 1.006 er læger, 726 er sygeplejersker, og 1.127 er andet sygehuspersonale. 34 pct.af stemmerne kommer fra Hovedstadsregionen, mens Syddanmark og Nordjylland begge bidrager med 21 pct., 18 pct. kommer fra Midtjylland, mens Sjælland har bidraget med 6 pct. I alt har de afgivet 74.000 stemmer på landets afdelinger.

Afstemningen anvendes på samme måde som behandlingsdata og patienttilfredshed. Vinderen af de forskellige specialer, altså den afdeling, der har fået flest stemmer, får 100 point på DBH-skalaen, nr. 2 får 80 point og så fremdeles. Inden for neurologi får Aarhus Universitetshospital flest stemmer, nemlig 475, heraf kom 203 fra læger og 120 fra sygeplejersker, og derfor opnår Aarhus 100 point på afstemningen. Rigshospitalet på 2. pladsen fik 380 stemmer, hvoraf 147 fra læger og 79 fra sygeplejersker, og det udløser 80 point.

Hvordan findes den bedste inden for specialet? For at finde landets bedste afdeling lægges behandlingskvaliteten sammen med patienttilfredsheden og afstemningen. I dette tilfælde vejer behandlingskvalitet tre gange mere end de to andre, fordi datakvaliteten i NIP-tallene om apopleksi er meget høj. Derfor får Aarhus 300 point for behandlingskvalitet og 100 point for patienttilfredshed og 100 point fra afstemningen, i alt 500 point, og det er den højeste score, der overhovedet kan uddeles. Vejle har topkarakter i behandlingskvalitet, hvilket udløser 300 point, men patienttilfredshed er tredjebedst, og det udløser 65 point, mens afstemningen er ottendebedst, hvilket giver 37 point, altså tilsammen 402, hvilket placerer Vejle foran Holbæk, der opnåede 389 point.

De tre bedømmelser gennemføres for alle de specialer, hvor der foreligger data. For visse specialer er der ingen behandlingsdata, og dér baserer bedømmelsen sig på patienttilfredshed og afstemningen. Andre specialer har heller ikke data for patienttilfredshed, og der anvendes alene afstemningen til at bedømme, hvem der er bedst i landet.

Hvordan vinder man så hovedtitlen? Når alle specialer er bedømt, findes vinderhospitalet ved at veksle førstepladser i et speciale til 20 point, andenpladser til 15 point, tredjepladser til 12 point osv. (se tabel med hospitalsskalaen), og det hospital, som har den højeste antal point pr. speciale, er vinder.

Hospitalerne er inddelt i grupper, en gruppe for de store hospitaler med de højeste omsætninger i drg-takster, dernæst de mellemstore og endelig de mindste. Hver kategori har sin vinder, der alle kan kalde sig Danmarks bedste hospital.

Men per definition er vinderen af de største hospitaler også årets vinder.

Så let er det - eller svært, om man vil.