Fælles scannerudbud er en kæmpestor bedrift
Sundhedsdirektør i Region Nordjylland og formand for styregruppen vedr. det landsdækkende scannerudbud. På vegne af styregruppen for scannerudbuddet.
Regionerne har indkøbt 43 nye scannere til kræftområdet og har option på køb af yderligere 66 scannere. Indkøbet er sket efter et historisk landsdækkende udbud, der har gjort det muligt at spare mindst 100 mio. kr. uden at gå på kompromis med kvaliteten. Det nye udstyr er anskaffet for at leve op til målsætningen om hurtig kræftbehandling.
Dagens Medicin har i sin dækning i nr. 35/08 været meget kritisk over for de fælles udbud af scannere. Artiklerne og lederpladsen gengiver desværre en del udokumenterede påstande behæftet med faktuelle fejl.
Lad mig dog først konstatere, at de fælles udbud af scannere er en kæmpestor bedrift af alle involverede. De nye scannere vil betyde et syvmileskridt for kræftbehandlingen, og vi vil få løftet diagnostikken og det teknologiske niveau på en lang række sygehuse i hele landet. Flere og bedre scannere giver bedre mulighed for at leve op til kræftpakkerne, tilrettelægge arbejdet på afdelingerne og i det hele taget forbedre behandlingen af patienterne.
I sin dækning fremstiller Dagens Medicin det, som om scannerne er et fejlkøb, og at udstyret er umoderne. Det er ikke korrekt. Scannerne er moderne og lever fuldt ud op til de krav, der er stillet af brugerne i udbudsmaterialet. Brugergrupperne har været sammensat af speciallæger, sygeplejersker, radiografer og fysikere fra hele landet.
Dagens Medicin stiller også spørgsmål ved den opnåede økonomiske gevinst og antyder, at der er sammenlignet med listepriser. Det er heller ikke korrekt. Der er lavet en benchmark af fuldt ud identiske varenumre, og konklusionen i styregruppen er, at der er tale om meget betydelige rabatter. Andet ville også være mærkeligt. Større indkøb giver simpelthen bedre priser!
Det er også blevet fremstillet, som om det er et kæmpe problem, at der eksisterer mere avancerede scannere end dem, der i nogle tilfælde er valgt. Hertil er blot at sige, at vi har fået den vare, som vi – med brugergruppernes hjælp – har udbudt. Og ikke alle steder har der været behov for en scanner med det maksimale udvalg af mulige funktionaliteter. Dette afhænger bl.a. af den type kliniske undersøgelser, der foretages på den enkelte afdeling, og de scannertyper, afdelingen i forvejen har til rådighed.
Det antydes endvidere i artiklerne, at økonomien har spillet en større rolle end kvaliteten i udbuddet. Det er ikke korrekt. Gennem hele processen har kvalitet vægtet 60 pct., mens økonomi kun har vægtet 40 pct. Hvor to scannere har ligget tæt på hinanden i pris, er der blevet valgt den bedste. Prisen har ikke på noget tidspunkt betydet, at der er blevet indkøbt scannere, som kvalitetsmæssigt har ligget under lægernes egne minimumskrav.
Der er i pressen – herunder i Dagens Medicin – blevet omtalt nogle enkelte steder i sygehusvæsenet, hvor vinderen af udbuddet ikke giver en optimal løsning i forhold til afdelingens behov. Regionerne er opmærksomme på dette og arbejder for øjeblikket med at finde tilfredsstillende løsninger de få steder, hvor der problemer.
Det er kun forventeligt, at man ikke rammer lige i plet alle steder, når man for første gang i danmarkshistorien gennemfører et udbud af denne størrelse. Udbudsprocessen vil naturligvis blive efterfulgt af en evaluering, hvor alle parter vil få mulighed for at blive hørt.
På trods af det store omfang er det lykkedes at leve op til den oprindelige tidsplan uden at gå på kompromis med kvaliteten. Vi tøver derfor ikke med at kalde processen en succes. Vi er stolte af vores medarbejdere ude på sygehusene, for det skyldes først og fremmest en kæmpe indsats fra deres side.
Skriv en kommentar
Du skal være registreret som bruger for at skrive en kommentar. Registrering er gratis, og du kan skrive indlæg under dit fulde navn eller som anonym. Læs reglerne for debatten på dagensmedicin.dk her.Kommentarer
Fler artiklar
Psykiatrien er og bliver højt prioriteret
Lægeforeningen er klar til at ændre KBU
Vaccine mod rotavirus vil give store gevinsterGevinst: Børnene slipper for at være syge, forældre og arbejdsgivere slipper for arbejdsfravær, og samfundet sparer penge |
Kommunerne har for få penge til at løse opgaverneHvordan kan den selv samme regering med kun timers mellemrum indgå aftale med regionerne om at nedbringe indlæggelsestiden på sygehusene og dernæst pålægge landets kommuner nulvækst? |
|
Skal den gravide selv betale for at føde på hospitalet?Brugerbetaling: Med beslutningen om, at barnløse skal betale for fertilitetsbehandling, har VKO listet brugerbetaling i sundhedsvæsenet ind ad bagvejen |
Omvendt lean praktiseret i administrationenHvorfor gøre noget hurtigt og enkelt, hvis man kan indføre et forsinkende led? |

Læs alle Dagens Medicins artikler om regionernes store scannerudbud
Psykiatrien er og bliver højt prioriteret