Humanitært ophold til irakerne fra Brorsons Kirke
Irakerne er blevet syge af ventetiden i de danske asylcentre og yderligere traumatiseret af den voldsomme rydning af kirken.
Kilde 2:
Kilde 3:
Som frivilligt sundhedspersonale i ’Kirkeasyl’ har vi måttet konstatere, at irakerne er blevet syge af ventetiden i de danske asylcentre og alene på den baggrund bør tildeles en humanitær opholdstilladelse.
Som en del af den gruppe af frivillige, der i foråret dannede ’Kirkeasyl’, blev en sundhedsgruppe etableret, bestående af 45 frivillige, heriblandt læger, sygeplejersker, jordemødre, tandlæger, psykologer, psykiatere og sundhedsplejersker.
Allerede i 2004 blev det dokumenteret, at asylansøgeres psykiske sygelighed øges med opholdstiden i flygtningelejrene (1). National og international forskning slår fast, at der er klar sammenhæng mellem længden af ophold i asyllejre og psykiske problemer.
For børn tyder det desuden på, at skaderne opstår allerede efter 1 år, og efter 3 år kan de være blevet til varige skader (2).
Dette er i tråd med vores oplevelse af irakerne i kirken, som for manges vedkommende har opholdt sig i centrene i over ti år. Det er sundhedsgruppens opfattelse, at især de psykiske lidelser i høj grad er påført og/eller forværret af den lange passive ventetid, den mangeårige uvished og den manglende adgang til skolegang og arbejde uden for lejrene.
Loven rummer allerede mulighed for at give irakerne humanitært ophold. I udlændingelovens paragraf 9b lægges vægt på bl.a. »…fysisk eller psykisk sygdom af meget alvorlig karakter…« , »… og om der er tale om en familie med mindre børn, der kommer fra et land i krig«.
Endvidere vurderes det, »…om den pågældende kan modtage den fornødne behandling for sygdommen i sit hjemland« (3).
Myndighedernes håndtering af sagen har ført til yderligere eskalering af irakernes dårlige fysiske og psykiske tilstand: Kirken blev natten til 13. august ryddet af politiet. For mange betød den voldsomme rydning en retraumatisering af tidligere oplevelser med militær, tortur og overgreb i hjemlandet.
For nogen har det betydet et brat ophør med vanlig medicin. De gravide har nu ingen adgang til læge- og jordemoderbesøg. De børn, som i forvejen var under observation eller i behandling for deres psykiske problemer, har nu ikke længere samme adgang til hjælp.
1. september blev 22 af de fængslede irakere tvangsdeporteret til Bagdad. En af disse, en 46-årig mand, der tidligere opholdt sig i Brorsons Kirke, flygtede til Danmark efter syv års tortur i Irak. Han har svære psykiske problemer som følge af torturen, men også på grund af det efterfølgende forløb som asylansøger i Danmark.
Ved ankomst til lufthavnen blev han sammen med fire andre anholdt af de irakiske myndigheder.
Af de tilbageværende irakere i Danmark vælger mange nu at gå under jorden. Af sundhedsmæssige årsager er det et valg, vi kun kan fraråde. Men det er en forståelig reaktion, der udspringer af en desperat situation, og vi har valgt fortsat at tilbyde behandling til irakerne.
Vi må hermed som sundhedsgruppe på det kraftigste opfordre til, at man henter de allerede udviste irakere hjem og sammen med de resterende tildeler dem ophold med øjeblikkelig virkning.
Skriv en kommentar
Du skal være registreret som bruger for at skrive en kommentar. Registrering er gratis, og du kan skrive indlæg under dit fulde navn eller som anonym. Læs reglerne for debatten på dagensmedicin.dk her.Kommentarer
Fler artiklar
Psykiatrien er og bliver højt prioriteret
Lægeforeningen er klar til at ændre KBU
Vaccine mod rotavirus vil give store gevinsterGevinst: Børnene slipper for at være syge, forældre og arbejdsgivere slipper for arbejdsfravær, og samfundet sparer penge |
Kommunerne har for få penge til at løse opgaverneHvordan kan den selv samme regering med kun timers mellemrum indgå aftale med regionerne om at nedbringe indlæggelsestiden på sygehusene og dernæst pålægge landets kommuner nulvækst? |
|
Skal den gravide selv betale for at føde på hospitalet?Brugerbetaling: Med beslutningen om, at barnløse skal betale for fertilitetsbehandling, har VKO listet brugerbetaling i sundhedsvæsenet ind ad bagvejen |
Omvendt lean praktiseret i administrationenHvorfor gøre noget hurtigt og enkelt, hvis man kan indføre et forsinkende led? |

Nervous Mental Diseases, 192(12), 843-51.
Psykiatrien er og bliver højt prioriteret
Jeg er ikke upåvirket af de udviste irakiske asylansøgeres situation.
Men hvem skaber situationen?
Det drejer sig ikke om flygtninge, som opfylder kravene til asyl.
Det drejer sig ikke om asylansøgere, som har samarbejdet med myndighederne omkring sikring af identitet m.m. for at gi’ en smidig og hurtig sagsbehandling – og som har respekteret sagsbehandlingen.
Som det er oplyst, har mange bevidst smidt deres pas væk inden indrejsen i Danmark, har løjet om egen identitet, og har gjort alt hvad de kunne for at modvirke sagsbehandling.
Hvem har skabt den situation, at disse mennesker og deres børn har været i Danmark i mange år?
Hvor mange ville ha’ været her ret længe, hvis de havde samarbejdet, afgivet korrekte oplysninger, og respekteret sagsbehandlingen?
Sagsbehandlingstiderne har været urimeligt lange, men hvem har skabt den situation?
Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om den barmhjertige holdning hos mange medlemmer af Kirkeasyl.
Men har Kirkeasyl ikke også et ansvar for, at de afviste irakiske asylansøgere ikke er rejst frivilligt, men har måttet udvises under stort politiopbud?
Sundhedsgruppen i Kirkeasyl skriver – tendentiøst – at ”Myndighedernes håndtering af sagen har ført til yderligere eskalering af irakernes dårlige fysiske og psykiske tilstand: Kirken blev natten til 13. august ryddet af politiet. For mange betød den voldsomme rydning en retraumatisering af tidligere oplevelser med militær, tortur og overgreb i hjemlandet.”
Er det ene og alene myndighederne, der skabte denne situation?
Har Kirkeasyl ikke et meget stort medansvar for situationen ved at indgyde irakerne en tro og et håb om, at de kunne blive i Danmark?
Kirkeasyl har en sundhedsgruppe med bl.a. læger.
Har vi en situation, hvor læger har ansvar for og har medvirket til, at de afviste irakiske asylansøgere har fået en dårligere sundhedstilstand, sådan som Kirkeasyls sundhedsgruppe selv beskriver det?
Er det foreneligt med lægegerningen?
Jeg prøver at anlægge et samlet nuanceret syn. Derfor er ovenstående ikke en udtømmende fremstilling af min mening. Men det er en nuance i debatten, som bør fremføres.