Hvorfor er der ingen geriatere i tænketank?

Kære Thomas Gjørup (overlæge og formand for Dansk Selskab for Intern Medicin, red.).

Du fremfører i et annoncetillæg til Dagens Medicin nr. 23/09 (Lif’s ’Medicin&Mening’, red.) – forskellige meninger om behandling af ældre medicinske patienter og om uddannelse af læger til at tage vare på disse patienter.

Vi har stor respekt for din kamp for en bedre akut behandling af ældre indlagte patienter – sådan som du også udtrykker det i temanummeret i Dagens Medicin nr. 24/09 (om medicinske patienter, red.).

Den kamp kan vi fuldstændig tilslutte os. Det fremgår dog tydeligt, at der er visse fakta, som du i den forbindelse har glemt eller vælger at overse. Eller måske mangler du bare viden? Derfor dette brev.

I annoncen er du med til at problematisere varetagelsen af de ældre medicinske patienter. Det fremgår af annonceteksten, at det drejer sig om de patienter, som ofte lider af flere sygdomme på én gang, og hvis behandlingsforløb ikke umiddelbart kan rummes inden for standardiserede forløb.

Der findes faktisk et speciale – Intern Medicin: Geriatri – som tager sig af netop disse patienter, og som har behandlingen af ældre medicinske patienter som deres ekspertområde.

Du burde egentlig kende til eksistensen af dette speciale, for det er jo et af de ni intern medicinske dobbeltspecialer, som du som formand for Dansk Selskab for Intern Medicin repræsenterer.

Det fremgår af annoncen, at du har stået i spidsen for en »Tænketank under Danske Regioner og Dansk Selskab for Intern Medicin«, som har tænkt en række tanker om, hvordan man bedst varetager disse ældre patienter med flere sygdomme.

Man kan undre sig over, at du som formand for DSIM ikke sørgede for, at de af dine medlemmer, som er eksperter på feltet, blev inviteret til at deltage i dette arbejde.

Kunne du som gastroenterolog forestille dig, at DSIM besluttede at nedsætte et diskussionsforum, hvor man skulle diskutere behandling af mave- tarm-sygdomme uden at invitere bare en enkelt gastroenterolog til at deltage?

Det anføres i annoncen, at speciallægeuddannelsen er et problem, og at »eksperterne bag tænketanken har henvendt sig til Sundhedsstyrelsen og bedt om, at speciallægeuddannelsen inden for det medicinske område revurderes«.

Her har du måske glemt at tage DSIM’s repræsentanter i forskellige uddannelsesråd og udvalg med på råd. For de ville kunne fortælle dig, at speciallægereformen og de deri indeholdte uddannelsesbestemmelser er udmærkede, og at der aktuelt pågår et stort og tidskrævende arbejde med at få reformen implementeret og til at fungere.

Men hvis nogen på nuværende tidspunkt begynder at »revurdere speciallægeuddannelsen inden for det medicinske område«, vil meget være tabt på gulvet.

Reformen indebærer nemlig præcis det, du efterlyser: at intern medicinere i en del af deres uddannelse lærer at tage vare på hele patienten, altså lærer alt det, der ikke er en del af deres egne specialer. Den del af uddannelsen i de intern medicinske specialer hedder ’Den fælles introduktionsuddannelse’ og ’Fællesdelen af hoveduddannelsen’.

I alt drejer det sig om tre år, som er afsat til at lære de fælles intern medicinske kompetencer, og så er der derudover tre år til at lære de specialespecifikke kompetencer.

Det, der aktuelt er problematisk, og som de af dine medlemmer, der arbejder med dette felt, ville kunne oplyse dig om, er, at ikke alle afdelinger endnu har magtet at implementere reformen. Og på den baggrund ville det være katastrofalt at indføre nye reformer. Lad os dog nu få fred til at få det til at virke!

Men vi skriver jo til dig nu først og fremmest som geriatere. Næste gang du planlægger tænketank eller lignende, så sørg for at invitere de af dine medlemmer, som ved mest om dette felt med.

I annoncen refereres også Bent Hansen for at sige, at hele området med ældre medicinske patienter har været et lavstatusområde. »Der er ikke så meget lægelig prestige (…) i at beskæftige sig med ældre, syge mennesker.« Det kan vi som geriatere godt nikke genkendende til. Og med den holdning, du demonstrerer ved at negligere det speciale, der har ekspertisen omkring disse patienter, er du med til at cementere feltet som lavstatus. Det gavner ikke de patienter, du kæmper for.

Måske skyldes det hele, at du er ked af, at speciallægereformen medførte, at specialet Intern Medicin blev nedlagt, og at Geriatri nu er det eneste brede speciale, som på specialistniveau tager sig af de komplekse medicinske problemstillinger, som karakteriserer disse ældre medicinske patienter.

Her kan vi trøste dig med, at der jo er patienter nok til alle. Og at der stadig er god brug for Dansk Selskab for Intern Medicin, for der er mange opgaver, som skal løses i et fællesskab mellem de ni intern medicinske specialer.

Men hvis DSIM ikke magter at repræsentere de ni specialer som en god paraplyorganisation, der udviser respekt for alle sine medlemmer og deres ekspertise, så har DSIM ikke nogen berettigelse.

Og kun et respektfuldt samarbejde mellem alle de ni intern medicinske specialer kan føre til det mål, vi alle ønsker: en bedre behandling af alle medicinske patienter – også de gamle, de udstødte og alle de mange, der af forskellige grunde ikke har ressourcer til selv at stille krav.