Hjælp mennesker, der er gået under jorden
Det ville være flot, hvis Lægeforeningen ved sin formand offentligt fastslog, at læger har tavshedspligt og et lægeløfte at holde
Til Danmarks læger. Dansk asyl- og flygtningelovgivning og regeringens administration heraf er gennem stadige stramninger blevet uværdig, umenneskelig og udansk. Afviste asylansøgere, som ikke har kunnet sendes tilbage til de forfærdende forhold, de er flygtet fra, har i mange tilfælde levet i asyllejre i 5-10 år. Et liv i angst, usikkerhed, uden håb, uden mulighed for almindelig skolegang, uddannelse og arbejde. De rystende konsekvenser, som dette har haft for psykisk og fysisk helbred og for menneskers sociale kompetencer, er veldokumenteret af danske læger.
Som afviste asylansøgere har disse mennesker ikke haft ret til almindelig lægehjælp. Kun uopsættelig hjælp ved meget alvorlig sygdom har de haft ret til.
Der er sket tvangsudsendelser af syge og nedbrudte, udsendelser, som med magt har splittet familier i strid med både internationale konventioner og menneskelig anstændighed.
I angst og desperation søgte nogle irakere ly og hjælp i Brorsons Kirke. Andre gik under jorden, og endnu flere gjorde dette efter den dramatiske rydning af kirken.
Livet i skjul under jorden i et land som vort er ekstremt vanskeligt. Mange hjælper med husly, mad og penge. Også læger. Nogle læger har vist medmenneskelighed og har ydet professionel hjælp til mennesker på flugt og i skjul.
Præsten i Brorsons Kirke, Per Ramsdal, har tro mod sit præstekald hjulpet, hvor han kunne. For dette er han nu meldt til politiet.
De mennesker, som nu lever illegalt under jorden i Danmark, har ingen ret til lægehjælp. De forhold, de lever under – og den truende influenza A-epidemi – vil givet medføre behov for lægelig hjælp. At yde denne hjælp vil med sikkerhed af nogle blive kaldt – og vil måske også være – ulovligt og strafbart.
Men som Brorsons Kirkes præst har fulgt sit præstekald, vil vi opfordre alle læger, som anmodes om hjælp til et menneske, der er gået under jorden, til i overensstemmelse med tavshedspligt og lægeløfte at vise civil ulydighed og yde den nødvendige lægelige hjælp.
Det ville være flot, hvis Lægeforeningen, som har været beklageligt tavs omkring asyl- og flygtningepolitikkens konsekvenser for menneskers helbred, ved sin formand offentligt trådte i karakter og fastslog, at landets læger har tavshedspligt og et lægeløfte at holde – også i forhold til mennesker, der er gået under jorden.
Skriv en kommentar
Du skal være registreret som bruger for at skrive en kommentar. Registrering er gratis, og du kan skrive indlæg under dit fulde navn eller som anonym. Læs reglerne for debatten på dagensmedicin.dk her.Kommentarer
Om lægebehandling af afviste asylansøgere.
Der er fra en anden gruppe af kolleger udarbejdet et brev til danske læger om behandling af afviste asylansøgere.
En gruppe kristne læger, som alle er medlemmer af Kristelig Lægeforening, ønsker at udtale følgende:
Som læger er vi ifølge lægeløftet forpligtede til at hjælpe alle syge mennesker, der har brug for lægehjælp – uanset hvem de er, eller hvilken status de har.
Som kristne er vi ifølge budet om at elske sin næste forpligtede til at hjælpe den nødlidende, som vi møder på vores vej.
Derfor hverken kan eller vil vi undlade at behandle de syge, vi møder – uanset deres status hvad angår retten til at være i landet eller ej.
Brandbjerg Højskole, den 26.09.09
Hans Holmsgaard
Anne Christensen
Hanne Christensen
Arne Bach
Sten Houmøller
Birthe Linde
Karen Nielsen
Torben Andersen
Jens O. Rønne-Rasmussen
Jørgen Steiner
Karen Margrethe Nissen
Birthe Frimodt-Møller
Mogens Hilden
Ellen Mølgaard
Mark McCullagh
Arne Bøgh
Kristian Kristensen
Hans Paulli Jørgensen
David Straarup
Ernst A. Jacobsen
Torben Roulund
Ida Järvung
.. Og når du er på uriasposten.net, så prøv at kigge dig om og se karakteren af indlæg og karakterer. Det er en fascistisk lopperede af usleste art. Fedt med lægernes initiativ!
Lyt ikke til disse frelste mennesker. Indtil videre har 26 af de afviste asylansøgere, som iøvrigt selv har trukket deres sager ud i årevis, vist sig at være kriminelle - dømt til udvisning.
Selve Kirkeasylgruppen er demaskerede som aktivister fra Enhedslistens yderste venstrefløj.
Læs selv på http://www.uriasposten.net/ som følger Kirkeasyl meget nøje.
Omvendt lean praktiseret i administrationen
Danmark er det land, hvor kunstig befrugtning bidrager mest til at opretholde fødselstallet
Brugerbetaling baner vej for unødvendig kirurgiDe barnløse kvinder, der ikke kan betale en kunstig befrugtning, vil fremover skulle tilbydes langt mindre effektive behandlinger, bl.a. operation. |
Øjenlæger skal screene for diabetisk øjensygdomDet er helt unødvendigt at inddrage optikerne i screening. |
|
Lad os starte med at blive enige om en definitionDer er et stort behov for at afklare, hvad der er meningen med al den registrering, der foretages i sundhedsvæsenet, og hvad disse data kan bruges til |
Torben Ishøy kan kun kritisereDet ville være rart, hvis han kunne komme med nogle gode ideer for en gang skyld. |

Anmeld
Det er vel naturligt for alle, at hjælpe trængende syge mennesker med nødvendig lægehjælp.
Det er for mig at se ubetinget dårligt lægearbejde at udfærdige usandfærdige lægeattester, som går ud på at skabe et løgnagtigt billede af, hvorfor lige dette menneske skulle have fortrinsret i forhold til bestemte goder. Disse attester - som er velkendte - ødelægger sandsynligheden for at sandfærdige lægeattester angående syge mennesker bliver taget alvorligt.