Skønt at vi er enige

Det glæder mig, at NIP-formandskabet og Diabetesforeningen er fuldstændig enige i to af kardinalpunkterne i diskussionen, nemlig 1) at indberetningerne til NIP-diabetes fortsat har rum for forbedring, og 2) at diabetesbehandlingen kan og skal forbedres.

Det glæder mig endvidere, at NIP-formandskabet utvetydigt opfordrer Danske Regioner og PLO til at prioritere kvalitetssikringen i primærsektoren lige så højt, som det er tilfældet i sekundærsektoren.

NIP-formandskabet skriver i indlægget, at:

»Behandlingen af danske diabetikere er langt bedre, end Diabetesforeningen siger.«

Vi må igen konstatere, at 80 pct. af de danske diabetespatienter ikke når behandlingsmålene for langtidsblodsukkeret. Bag gruppen af disse 80 pct. gemmer der sig 50 pct. med en langtidsprøve over 8 pct. En tilstand, der – hvis den er kronisk – afkorter livslængden med seks år.

Det er sandt, at det er svært at få alle diabetikere til at nå behandlingsmål. Men blot fordi det er svært, betyder det jo ikke, at man skal give op. Diabetesforeningen ser gerne et højere ambitionsniveau. Tænk hvis 80 pct. kunne nå i mål i stedet for omvendt!

Diabetesforeningen ser også gerne, at man via de regionale diabetesudvalg laver en handlingsplan for, hvordan man kan højne kvaliteten. I disse udvalg sidder forvaltningen med ved bordet.

Problemerne med at kommentere på NIP-tal er ofte, at man fra behandlerside betragter kritikken som et personligt angreb. Dette er naturligvis ikke vores mission. Lad os måle kvaliteten og kritisk, men konstruktivt, diskutere fundene.

NIP-formandskabets indlæg, om den gode danske diabetesbehandling, var illustreret med en (sukkerfri) lykønskningskage uden lys. Havde man sat lys på, skulle 64 pct. have været slukket som billede på den overdødelighed, danske diabetikere fortsat må leve med.