Nye oplysninger om allergipille

Formanden for Dansk Selskab for Allergologi (DSA), speciallæge Peter Plaschke (PP), afviser i Dagens Medicin nr. 35/09 modsætninger imellem DSA’s rådgivning af Lægemiddelstyrelsen (LMS) vedrørende den tabletbaserede græspollenallergivaccine Grazax og anbefalingerne i det europæiske selskab for allergologi og immunologis (EAACI) position paper fra 2006.

Som anført i mine tidligere indlæg (nr. 26/09 og nr. 32/09) er DSA’s formulering, »patienten modsætter sig subcutan immunterapi af specielle årsager, som f.eks. kanyleskræk«, dog hverken i ord eller konsekvens enslydende med EAACI’s formulering »patients refusing injection therapy«, idet sidstnævnte formulering, i modsætning til førstnævnte, respekterer patientens frie ret til fravalg af injektionsbehandlingen (SCIT) uden at skulle angive årsag og føre dokumentation og uden at miste muligheden for tilskud til tabletbehandlingen. Det paradoksale er således, at de internationale anbefalinger respekterer indholdet i den danske sundhedslovs kapitel 5 om patienters medinddragelse i beslutninger, mens de danske tilskudsregler, som praktiseres af LMS på baggrund af rådgivningen fra DSA, ikke gør.

Men EAACI’s position paper er forældet i diskussionen af Grazax’ plads i behandlingen af græspollenallergi, eftersom hovedparten af resultaterne fra kliniske Grazaxstudier er publiceret inden for de seneste to-tre år.

En vurdering af disse studier indgår derimod i det netop udgivne position paper om sublingual immunterapi (SLIT) (tablet, red.) fra World Allergi Organization (WAO) (1), som råder over et bredt udsnit af verdens førende voksen- og børneallergologer, herunder repræsentanter fra EAACI. I WAO’s rapport anbefales SLIT også til »patients refusing injections« og til »patients who do not want to be on constant or longterm pharmacotherapy«, men rapporten har andre anbefalinger, som går imod DSA’s anbefalinger til LMS og LMS’ tilskudsregler.

DSA anbefaler LMS at stille krav om, at patienterne forud for Grazaxbehandling har haft »utilstrækkelig symptomkontrol ved brug af antihistaminer og nasalsteroid«, hvilket LMS så gør.

I modsætning hertil anbefaler WAO i sin rapport:

• SLIT may be considered as initial treatment. Failure of pharmacological treatment is not an essential prerequisite for the use of SLIT.
• SLIT may be proposed as an early treatment in respiratory allergy therapeutic strategy.

PP skriver, at DSA af LMS blev bedt om en udtalelse i relation til et Grazaxstudie af voksne patienter. Ikke desto mindre kommenterer PP og speciallæge Lone Winther i deres udtalelse til LMS også på SCIT- og SLIT-studier af børn. PP oplyser, at en børnelæge med ekspertviden i astma og allergologi har sæde i DSA’s bestyrelse, men hvis den pågældende ikke har bidraget til udtalelsen til LMS, hvad formål tjener den oplysning så? Hvis jeg har uret i, at børnelægen ikke har bidraget, håber jeg, at vedkommende vil korrigere mig her i spalterne. I så fald vil jeg møde vedkommende med kritik af ikke at have involveret Dansk Pædiatrisk Selskabs udvalg for allergologi og pulmonologi i besvarelsen. En selvstændig besvarelse fra børnelægernes videnskabelige selskab ville have været på sin plads i et spørgsmål, der er mindst lige så relevant for børn som for voksne, og hvor andre forhold gør sig gældende for børn end for voksne. F.eks. er modviljen imod og frygten for injektionsbehandling selvsagt langt større hos børn end hos voksne, og dokumentationen for den forebyggende effekt af SLIT på udvikling af astma hos rhinitispatienter og på udviklingen af nye allergier er bedre hos børn end hos voksne.

De nuværende tilskudsregler medfører, at græsallergiske børn i vid udstrækning går glip af ovennævnte forebyggende virkninger, fordi injektionsbehandlingen vælges fra, og tabletbehandlingen er for dyr uden tilskud.

Folketingets Sundhedsudvalg udbad sig 22. september 2009 sundhedsministerens kommentar til mit første indlæg i denne debat (nr. 26/09). Ministeren kom ikke med noget selvstændigt svar, men bad LMS om en udtalelse. I denne fastholdt LMS sine tidligere synspunkter. Måske skulle LMS med skelen til de nye anbefalinger fra WAO overveje en revision af disse synspunkter, så en større andel af den lille million danske græspollenallergikere kan få glæde af de gavnlige virkninger af specifik immunterapi på lige fod med borgerne i de 11 europæiske lande, som giver generelt tilskud til Grazax.

Kilde: 1. Sub-Lingual Immunotherapy. World Allergy Organization Position Paper 2009. WAO Journal, Nov. 2009: 233-281.

Forfatterens interessekonflikter: Ingen