Kristians blog

Historisk, hemmeligt møde
Et kæmpemøde om den fortvivlende økonomiske situati

Søndag 14 marts 2010

Det er svært for personalet at forstå, at produktiviteten generelt skal stige med to pct. hvert år – uden at der tilføres flere resurser. De løber, synes de, hurtigere og hurtigere, men aldrig hurtigt nok. Tilmed øgedes aktiviteten i 2009 markant – dvs. flere patienter end forventet blev behandlet på hospitalerne. Dette gav naturligt nok anledning til øgede udgifter, der til gengæld ikke er penge til i Region Hovedstaden.

Konsekvensen heraf er, at Region Hovedstaden har pålagt hospitalerne en yderligere besparelse eller effektivitetskrav på 1,6 pct. ud over de 2 pct. Dette er heller ikke nemt at forklare: Hvis du laver mere end forventet, skal du ’straffes’! Disse forhold illustrerer en af de udfordringer, der ligger i den nuværende måde, som hospitalsvæsenet finansieres på.

Indførelsen af behandlingsgaranti på en måned generelt og to uger hos patienter med cancer har skabt et næsten uløseligt problem. Sygehusene søger naturligvis at opfylde disse politisk bestemte garantier efter bedste evne.

På et højt specialiseret sygehus som Rigshospitalet opleves problemet særligt uløseligt i forbindelse med patienter, som kræver højt specialiseret behandling. En behandling, som ofte kun foregår på Rigshospitalet og ganske få andre sygehuse, om andre overhovedet.

Man kan derfor ikke løse problemet med for lange ventetider ved at henvise patienten til de få andre sygehuse, som også udfører den aktuelle højt specialiserede behandling. De har også for lange ventetider, og henvisning til privatsygehuse er ikke mulig, da de ikke udfører de pågældende behandlinger.

Der er kun én løsning for Rigshospitalet, nemlig at øge produktionen, så de politisk bestemte ventetider overholdes i videst muligt omfang. Det problem kan og skal naturligvis løses, men ikke ved ’grønthøstermetoden’. Der må reelle prioriteringer til, således at der er sammenhæng mellem befolkningens forventninger til hospitalsbehandlingen og de midler, der afsættes til denne behandling.

En anden udfordring har været kvalitetsreformen, som fastlagde principper for en ny sygehusstruktur, men også krav til de involverede parter om at få bragt uddannelsestiden for en dansk speciallæge ned fra 11-12 år til 6-7 år. Det udmøntedes hurtigt i nye krav til speciallægeuddannelserne med øget formalisering, stramme og konkrete uddannelsesplaner og større krav til de afdelinger, der uddanner lægerne.

Ansættelse på højt specialiserede afdelinger som på Rigshospitalet blev en obligatorisk del af de fleste speciallægeuddannelser. Kapaciteten er siden blevet øget 30-50 pct., men normeringerne er kun delvis fulgt med. Kvalitetsreformen peger frem mod 2015, men allerede nu er det evident, at dens mål ikke nås med de besparelser på sygehusene, som regionerne nu ser sig nødsaget til at gennemføre.

Patienter på de medicinske afdelinger, herunder geriatri og rehabilitering, har længe lidt under, at fokus og resurser er flyttet til områder med ventetidsgaranti. Det er gået hårdt ud over behandling, pleje og træning. Yderligere reduktioner vil hurtigt føre til et uacceptabelt ringe omsorgsniveau for disse især ældre og svækkede – værgeløse – medborgere.

Rigshospitalet fik forleden udmeldt, at man skulle gennemføre besparelser: henholdsvis en engangsbesparelse på 100 mio. kr. og en permanent besparelse på 94 mio. kr. årligt, altså en besparelse på næsten 200 mio. kr. Man kunne nu tro, at besparelseskravet skyldes dårlig hospitalsledelse uden styr på økonomien, men virkeligheden er en ganske anden! Rigshospitalet har gennem mange år overholdt alle forpligtigelser med styr på økonomien, de fleste år har der endog været et mindre overskud.

Der er gennemført mange tiltag i forbindelse med ventetidsgarantier, kræftpakker og kvalitetsforbedringer og dette til trods for, at projekterne ofte har været underfinansieret. Der er yderligere gennemført årlig budgetreduktion på to pct., samtidig med at adskillige klinikker har øget deres produktion, og her kommer yderligere et paradoksproblem ind.

Primærsektoren (praktiserende læger og speciallæger) har en manko på mere end 275 mio. kr., som skal udbetales grundet øgede omkostninger og lønudgifter samt merproduktion, hvorimod det forholder sig stik modsat på hospitalerne. Her belønner man som anført en øget aktivitet med et endnu større sparekrav i næste års budget. Jo flere patienter hospitalet behandler, jo større skal besparelserne være, samtidig med at primærsektorens øgede forbrug skal dækkes ved besparelser på sygehusvæsenet. Det virker næsten som en moderne udgave af Johan Herman Wessels ’Smeden og Bageren’, hvor hospitalerne i denne omgang har rollen som bageren.

Rigshospitalets Overlægeforening føler, at det er stærkt utilfredsstillende, at effektivitet og højt serviceniveau over for patienterne straffes, og man må frygte, at dette medfører demotivation hos personalet, ligesom det i stigende grad er tvivlsomt, om patienternes forventninger til korte ventetider og højt serviceniveau kan opfyldes.

Bestyrelsen for Overlægeforeningen ved Rigshospitalet (Martin Ballegaard, Neurofysiologisk Klinik, Neurocentret, Fin Biering-Sørensen, Klinik for Rygmarvsskader, Neurocentret, Svend Aage Engelholm, Radioterapiklinikken, Finsencentret, Mark Krasnik, Udviklingsafdelingen, Administrationen, Jens Halkjær Kristensen, Reumatologisk klinik, Finsencentret, Elisabeth Mathiesen, Endokrinologisk Klinik, Abdominalcentret, Allan Rasmussen, Gastrokirurgisk Klinik, Abdominalcentret, Mogens Tangø, Hjertemedicinsk Klinik, Hjertecentret, Annette Gaardøje Ulrich, Thoraxanæstesiologisk Klinik, Hjertecentret, Susanne Wammen, Anæstesi og operationsklinikkken, HovedOrtoCentret, Kell Østerlind, Onkologisk Klinik, Finsencentret)

Skriv en kommentar

Du skal være registreret som bruger for at skrive en kommentar. Registrering er gratis, og du kan skrive indlæg under dit fulde navn eller som anonym. Læs reglerne for debatten på dagensmedicin.dk her.

Kommentarer

Indsendt af Frank Weyhe 10:28, 7 februar 2010

Nedenstående er klippet fra DR's hjemmeside.
Nu begynder vi måske at komme sandheden nærmere.

Hospitaler ansatte uden at have råd
05. feb. 2010 22.23  Opdat.: 06. feb. 2010 08.25
Tre hospitaler i hovedstadsregionen har op til de store fyringsrunder ansat hundredvis af nye medarbejdere, uden at der var dækning for det på deres lønbudgetter, skriver Berlingske Tidende.

Både Herlev, Frederiksberg og Hvidovre hospitaler rekrutterede sidste år nye medarbejdere i håb om, at antallet af undersøgelser og behandlinger af patienter kunne øges. Men alle tre steder slog satsningen fejl og førte i stedet til et underskud på 300 millioner kroner.

Hyrede 500 ansatte
Alene Herlev Hospital hyrede 500 flere ansatte, end der var penge til på lønbudgettet, for at opnå en betydelig meraktivitet i de kliniske afdelinger. Men satsningen mislykkedes, fremgår det af en redegørelse, hvor også direktionerne på Frederiksberg og Hvidovre hospitaler forklarer, at et stort antal nyansættelser ikke blev honoreret med den forventede meraktivitet.

Venstres gruppeformand i Region Hovedstaden, Bent Larsen, mener, at regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen (S) burde tage ansvaret for det økonomiske rod og gå af som formand.

Vibeke Storm Rasmussen afviser at træde tilbage, men indrømmer, at der er foretaget fejlvurderinger, som et økonomisk udrykningshold skal hjælpe hospitalerne.


Indsendt af Frank Weyhe 12:15, 3 februar 2010


Godt og relevant indlæg af Henrik Skensved.

Det er jo skruphamrende forkert, når Overlægeforeningen på Rigshospitalet prøver at gi' det indtryk, at de seneste års rationaliseringskrav på 2% pr. år udmønter sig i en samlet besparelse for sundhedsvæsenet.
Hver eneste krone, plus en hel masse, masse flere, er blevet tilbageallokeret til det offentlige sundhedsvæsen. Måske ikke lige præcis til den samme afdeling, men så til andre steder, hvor den naturlige udvikling har gjort det mere rimeligt og påkrævet.
Det er administreringen af dén omlægning, som Regionspolitikkerne og Hospitalsledelserne har haft ansvaret for. Hvordan de skulle udnytte de langt, langt større samlede tildelte ressourcer på en mere hensigtsmæssig og effektiv måde.
Og det er dér den politiske, administative og sundfaglige ledelse ikke har magtet deres opgave.

Det er forståeligt, at politikkerne med stor måben ser på, at deres massive øgede bevillinger til det offentlige sundhedsvæsen tilsyneladende ikke ender ude på afdelingerne og udmønter sig i patientbehandlingen.
Det er forståeligt, at et frustreret personale med stor vrede ser på de ændringer, som de opfatter som nedskæringer.
Der er ikke sket nedskæringer i det offentlige danske sundhedsvæsen i de sidste mange, mange år - tværtimod.

Med Sundhedsstyrelsen som kilde var der - omregnet til fuldtidsstillinger - ansat 10.800 læger i det offentlige danske sygehusvæsen i 2001. I 2008 var der 13.400. Hvor er nedskæringerne henne?
Med Danmarks Statitik som kilde var det offentlige forbrug til sundhed i 2001 på 100,9 milliarder. I 2008 var det 124,5 milliarder. Der er i de sidste år sket en øgning på gennemsnitligt mere end 3 milliarder om året. Hvor er besparelserne henne?

Indsendt af Henrik Skensved 10:55, 3 februar 2010

Overlægeforeningens frustration er forståelig - men når man skyder på primærsektoren, bør man komme to forhold i hu:

For det første er det ledelsen i Koncern Hovedstaden, som ikke ønsker koordination og planlægning mellem primær- og sekundærsektor. Trods gentagne opfordringer har man i årevis ikke ønsket at skabe formaliserede undersøgelses- og behandlingsprogrammer for de ikke-onkologiske lidelser, som i hvert fald inden for mit speciale er den numerisk største gruppe.
Denne manglende systematik fører til, at patienter udredes og behandles på baggrund af traditioner snarere end opdateret viden.
På denne måde kommer udgifterne til primærsektoren til at stige, samtidigt med at antallet af patienter, som kommer på hospitalsafdelingernbe stiger.

For det andet - og hér må overlægerne gribe i egen barm - har det i årevis været således, at overlægegruppen i Specialerådet har arbejdet hårdt på at få trukket så mange opgaver/patienter ind i sygehusvæsenet som muligt.
Også sådanne, som ville kunne færdigudredes og -behandles i almen eller speciallæge-praksis.
Denne satsning på gynaecologia minor er naturligvis ikke udtryk for en effektivitet, som påstået; men tværtimod det modsatte - en ineffektiv udnyttelse af ressourcerne.
En løsning på underfinancieringen på sygehusene vil være, at man dér behandlede flere patienter med høje DRG-takster = større indtægter per ansat og lod patientgrupper med lave DRG-takster behandle i primærsektoren i strukrurerede forløb.

Men så ville der måske være brug for endnu færre sengepladser og operationslejer - og hvem skal afgive dém ?

 

Tre forslag til bedre ernæringsbehandling

Regioner og kommuner bør sikre flere kompetente fagfolk til at løse de store problemer med underernærede syge og ældre
 

Patienterne er nok ligeglade med, hvad vi kalder det

Jan Stentoft Arlbjørn rammer helt ved siden af, når han kritiserer brugen af begrebet Lean på OUH
Læs mere | 12 mars | Kommentera
 

Annonce:

For lidt tjek på uventede dødsfald

Der er bekymrende mange, tilsyneladende uforklarlige dødsfald hos yngre mennesker – og Sundhedsstyrelsen foretager sig intet
Læs mere | 12 mars | Kommentera
 

Skab flow, etabler pull

Jo, OUH bruger lean
Læs mere | 12 mars | Kommentera
 
 

Forbedret lungekræftbehandling i Region Nordjylland

NIP: Dagens Medicin refererede NIP-tal fra 2008, som viste dårligere resultater for nordjyske patienter med lungekræft end i andre regioner. Men i 2009 gik det meget bedre
Læs mere | 12 mars | Kommentera

Vend dødsspiralen

Målet for 2010 bør være at fange og motivere de nuværende rygere til at stoppe
Læs mere | 12 mars | Kommentera

Spørg SSI

Ekspertsvar til læger og sygeplejersker om:
Hvordan håndteres tilbagefald af C. difficile-infektion?



Stikpillen

Ferieservice

Udlejes: Helgenæs/Mols (Danmark)
Pris: 3.900 kr. -4.900 kr. pr. uge | Oprettet: 2010-03-10
 


mar

Kalender

Fortæl os om kurser, konferencer og andre arrangementer i sundhedssektoren

02Diabetes: Klinisk Praksis og Nyeste Forskning
Seminaret præsenterer deltageren for den kliniske praksis med behandlingsanvisninger samt gennemgang af ...

03- 04 Kvalitetsledelse og intern audit i sundhedssektore
Første version af Den Danske Kvalitetsmodel er netop blevet overdraget til sygehusene, og dermed er der f...

05Overrækkelse af Hagedorn Prisen 2010
I forbindelse med det 5. årsmøde overrækker Dansk Selskab for Intern Medicin Hagedorn Prisen til professo...

Se hele kalenderen
 
PÃ¥ jobbet

Er det nu du skal i praksis? Eller overvejer du at skifte klinik?
Lægerne Kirkegade, Frederiksværk,

Engageret og salgsorienteret Produktspecialist i enteral ernæring
Fresenius Kabi,

Læge søges til Majorgården
Majorgården,

DoctorsOnly søger læge til deltidsstilling
DoctorsOnly, København,

Ledende overlæge, Patologisk Institut, Aalborg Sygehus
Aalborg Sygehus, Århus Universitetshospital,

Lægemiddelkonsulent til Region Sjælland
AstraZeneca A/S,

Lægemiddelkonsulent til Region Nordjylland
AstraZeneca A/S,

Overlæge kvindeafdelingen
Regionshospitalet Horsens,

Koncernindkøbschef til Regionshuset i Sorø
Region Sjælland, Sorø,

Cheflæge
Aalborg Sygehus, Århus Universitetshospital,

Cetrea søger Key Account Manager til det danske marked
Cetrea A/S, Århus, Danmark

Konsulent - Rådgivning i drift og ledelse
Danmarks Apotekerforening, København,

Falck Healthcare søger speciallæger
Falck Healthcare,

Sygeplejerske søges til modtageafsnit, Almenpsykiatrisk afdeling i Augustenborg
Syddanmark, Sønderborg

Lægesekretær til Neurologisk afdeling Vejle Sygehus
Syddanmark, Vejle

I-stilling (4212-65-50-e-01) på Psykiatrisk Afdeling Middelfart
Syddanmark, Middelfart

Sygeplejerske søges til fast stilling afsnit 43, Almenpsykiatrisk afdeling i Augustenborg
Syddanmark, Sønderborg

Afdelingslæge - Afdelingen for Anæstesi og Operation - Sydvestjysk Sygehus
Syddanmark, Esbjerg

Vikar for reservelæge til Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D, OUH Svendborg Sygehus
Syddanmark, Svendborg

Lægesekretær med særlig funktion for afdelingsledelsen søges af Hjertemedicinsk Afdeling, Vejle Sygehus
Syddanmark, Vejle