Læger mistænkeliggøres på et tyndt grundlag
Det er muligt, at læger påvirkes af industriens markedsføring, men påstanden kræver bedre dokumentation, end Lægemiddelstyrelsens blad leverer.
I decembernummeret af bladet Rationel Farmakoterapi har Jens Søndergaard og Morten Andersen med artiklen ’Markedsføring af lægemidler har stor effekt – hvad er mekanismerne?’ rettet et angreb på lægemiddelindustriens markedsføring og danske lægers påvirkelighed af informationen og gaverne og det personlige forhold til de ansatte i de profitfokuserede industrier.
Profit kommer i øvrigt fra latin profectus = fremskridt, fremgang, og bruges som betegnelse for gevinst, overskud ved udøvelse af selvstændig erhvervsvirksomhed, altså merværdi, som er det, hele vores samfund lever af.
Da Rationel Farmakoterapi udgives af Lægemiddelstyrelsen, som er underlagt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, må angrebet vel tegne ministerens og regeringens politik og vel leve op til IRF’s intention om at give en afbalanceret information. Angrebsartiklen er ledsaget af en referenceliste, som man kan hente ned fra hjemmesiden, og det har jeg gjort for at se, på hvilket grundlag vi læger udsættes for mistænkeliggørelse af vore handlinger og forhold til industrien.
Påstandene i angrebet er, 1) at markedsføringen har medvirket til overforbrug og anden uhensigtsmæssig brug af medicin til skade for mange patienter og med store økonomiske konsekvenser for samfundet, 2) at læger siger ofte, at de qua deres akademiske tilgang og høje faglige integritet er modstandsdygtige over for markedsføring af lægemidler, og 3) at selvsamme læger er mindre overbeviste om, at deres kolleger evner at modstå markedsføringen! 4) Patienterne derimod ved, at lægemiddelvirksomheder har negativ indflydelse på lægers ordinationsmønstre.
Det er da muligt, at påstandene er rigtige, men i angrebet og dets referencer føres der ingen bevis herfor. I de refererede artikler, hvor en del er oversigtsartikler og kommentarer, er hovedsagelig anvendt spørgeskemateknik, hvoraf enkelte teknisk korrekt opstiller en nul-hypotese (f.eks. at besøg af lægemiddelrepræsentanter o.l. ingen association har til senere anvendelse af et præparat), som så testes og afvises statistisk. Der findes altså en association mellem information/markedsføring og senere handlemåde.
Problemet med denne type artikler, hvoraf nogle har en forbløffende lav responsrate (bl.a. var en af forfatternes egne kun 23 pct., selv om deltagerne blev betalt for arbejdet), er, at forfatterne blandt alternative hypoteser/forklaringer ikke vælger at tro eller undersøge de udspurgte lægers egne, nemlig at den faglige information var den overbevisende grund, men foretrækker at ophøje deres egne fordomme til forklaring/hypotese, nemlig at lægerne er ukritiske og i øvrigt påvirkelige af både store og små gaver.
Association bliver således uden videre til kausalitet på forfatternes, men ikke forsøgspersonernes (kollegernes) præmisser. Men hvordan forfatterne – ofte uden detaljeret specialviden på de omhandlede lægemidlers område og om informationsmaterialets beskaffenhed – kan drage så vidtgående og insinuerende konklusioner på dette grundlag, forbliver uforklaret og udokumenteret i angrebet og dets referencer.
Problemet med angrebet er, at dets videnskabelige baggrund kan anfægtes, men at det alligevel prætenderer at give en afbalanceret information fra en statslig styrelse og derfor berører alle danske læger. Det er godt med klare spilleregler mellem industri og læger, da enkelte sorte får vel findes ligesom inden for andre fag. Men en generel mistænkeliggørelse af landets læger kræver bedre evidens end den i angrebet refererede.
Skriv en kommentar
Du skal være registreret som bruger for at skrive en kommentar. Registrering er gratis, og du kan skrive indlæg under dit fulde navn eller som anonym. Læs reglerne for debatten på dagensmedicin.dk her.Kommentarer
Psykiatrien er og bliver højt prioriteret
Lægeforeningen er klar til at ændre KBU
Vaccine mod rotavirus vil give store gevinsterGevinst: Børnene slipper for at være syge, forældre og arbejdsgivere slipper for arbejdsfravær, og samfundet sparer penge |
Kommunerne har for få penge til at løse opgaverneHvordan kan den selv samme regering med kun timers mellemrum indgå aftale med regionerne om at nedbringe indlæggelsestiden på sygehusene og dernæst pålægge landets kommuner nulvækst? |
|
Skal den gravide selv betale for at føde på hospitalet?Brugerbetaling: Med beslutningen om, at barnløse skal betale for fertilitetsbehandling, har VKO listet brugerbetaling i sundhedsvæsenet ind ad bagvejen |
Omvendt lean praktiseret i administrationenHvorfor gøre noget hurtigt og enkelt, hvis man kan indføre et forsinkende led? |

Flere spørgsmål og svar
Når industrien bruger mange penge på markedsføring, må det vel være fordi de får valuta for pengene. Det er da et problem, hvis f.eks praktiserende læger skriver unødvendig meget eller unødvendig dyr medicin ud. Det vil der være en risiko for i de tilfælde, hvor lægen overvejende deltager i sponserede kurser /modtager information fra medicinalrepræsentanter.
Et endnu større problem er, at mange specialister også er på industriens lønningsliste, får sponserede kongresrejser af industrien. Når jeg er på kongres har jeg det indtryk, at jeg stort set er den eneste, der betaler selv. Når disse specialister (der kan modtage store beløb/mange rejser fra industrien) er forfattere til guidelines, der ofte anbefaler øget brug af medicin så syntes jeg, at det er et stort problem. Det gør, at man nødvendigvis må forholde sig meget skeptisk til disse guidelines, der jo burde være uvildige. Det er de måske også, men det burde være rimeligt, at forfatterne ikke havde personlig vinding af kontakt med industrien.
Det er også påvist, at industrisponserede artikler meget oftere indeholder positive konklusioner vedr lægemidler, end usponseret forskning. Det gør det særdeles svært, at skelne skæg fra snot og jeg er irriteret over, at skulle bruge tid på at læse frugten af denne luderforskning ligesom man ikke kan udelukke, at disse underlødige artikler også kan få indflydelse på guidelines.
Det er ikke et problem af og til, at deltage i industrifinansierede events, men der er en grænse og det kan være, at den enkelte læge ikke bemærker, at denne grænse overskrides, hvis det sker ganske langsomt/gradvist. Jeg vil ikke nævne navne her, men kunne da nævne adskillige navne på "hot-shots", der særdeles tit figurerer i industriens pamfletter, fungerer som moderatorer etc.