Hvornår stopper aldersdiskriminationen?

Den aldersmæssige afgrænsning bunder ikke i faglige hensyn, men skyldes slet og ret, at det var så langt, pengene rakte, da man lavede ordningen.

Da man indgik satspuljeaftalen for 2009, afsatte man ligeledes 25 mio. kr. om året fra 2010 med det formål at udvide tilskudsordningen til også at gælde for mennesker med let til moderat angst. Desværre er der heller ikke denne gang afsat penge nok til, at alle mennesker med let til moderat angst kan få tilskud.

Af satspuljeaftalen fremgik det derfor, at den aldersmæssige afgrænsning skulle fastsættes på baggrund af erfaringerne fra depressionsordningen, og sundhedsministeren har oplyst, at ordningen kommer til at omfatte mennesker mellem 18 og 28 år.

Jeg har simpelthen så svært ved at forstå, at man endnu en gang vil indføre en ordning, der diskriminerer på baggrund af alder. Man er jo ikke mindre syg, blot fordi man har nået en vis alder; moderat angst er moderat angst, uanset hvor gammel man er.

Det bedste ville være, hvis der var politisk vilje til at afsætte penge nok til, at alle mennesker med angst eller depression kunne få tilskud til psykologbehandling. Men når det nu ikke er tilfældet, så må man finde en måde, hvorpå man kan prioritere midlerne.

Hvis jeg havde siddet med ved forhandlingsbordet, da de omtalte ordninger blev vedtaget, så ville jeg have slået et slag for, at man tog udgangspunkt i menneskers behov frem for i deres alder. Jeg ville bedre have kunnet forsvare, at man gav tilskud til alle mennesker med moderat depression og moderat angst uanset alder, frem for at lave ordninger, der kun giver tilskud til mennesker under henholdsvis 28 og 37 år.

Allermest håber jeg dog, at det en dag bliver muligt at mønstre politisk opbakning til nogle ordninger, der gælder alle mennesker med angst og depression uanset sygdommens sværhedsgrad og uanset den syges alder.