Hvornår stopper aldersdiskriminationen?
Det er forkert at prioritere midler til angst- og depressionsbehandling ud fra patienternes alder om led i en forsøgsordning har mennesker mellem 18 og 37 år, der lider af en mild eller en moderat depression, siden 1. april 2008 kunnet få 60 pct. i tilskud til psykologbehandling.
Den aldersmæssige afgrænsning bunder ikke i faglige hensyn, men skyldes slet og ret, at det var så langt, pengene rakte, da man lavede ordningen.
Da man indgik satspuljeaftalen for 2009, afsatte man ligeledes 25 mio. kr. om året fra 2010 med det formål at udvide tilskudsordningen til også at gælde for mennesker med let til moderat angst. Desværre er der heller ikke denne gang afsat penge nok til, at alle mennesker med let til moderat angst kan få tilskud.
Af satspuljeaftalen fremgik det derfor, at den aldersmæssige afgrænsning skulle fastsættes på baggrund af erfaringerne fra depressionsordningen, og sundhedsministeren har oplyst, at ordningen kommer til at omfatte mennesker mellem 18 og 28 år.
Jeg har simpelthen så svært ved at forstå, at man endnu en gang vil indføre en ordning, der diskriminerer på baggrund af alder. Man er jo ikke mindre syg, blot fordi man har nået en vis alder; moderat angst er moderat angst, uanset hvor gammel man er.
Det bedste ville være, hvis der var politisk vilje til at afsætte penge nok til, at alle mennesker med angst eller depression kunne få tilskud til psykologbehandling. Men når det nu ikke er tilfældet, så må man finde en måde, hvorpå man kan prioritere midlerne.
Hvis jeg havde siddet med ved forhandlingsbordet, da de omtalte ordninger blev vedtaget, så ville jeg have slået et slag for, at man tog udgangspunkt i menneskers behov frem for i deres alder. Jeg ville bedre have kunnet forsvare, at man gav tilskud til alle mennesker med moderat depression og moderat angst uanset alder, frem for at lave ordninger, der kun giver tilskud til mennesker under henholdsvis 28 og 37 år.
Allermest håber jeg dog, at det en dag bliver muligt at mønstre politisk opbakning til nogle ordninger, der gælder alle mennesker med angst og depression uanset sygdommens sværhedsgrad og uanset den syges alder.
Skriv en kommentar
Du skal være registreret som bruger for at skrive en kommentar. Registrering er gratis, og du kan skrive indlæg under dit fulde navn eller som anonym. Læs reglerne for debatten på dagensmedicin.dk her.Kommentarer
Fler artiklar
De ansvarlige producerer flere retspsykiatriske patienter med åbne øjne
Psykiatrien er og bliver højt prioriteret
Lægeforeningen er klar til at ændre KBUKBU-læger er frustrerede, skriver Dagens Medicin og refererer en undersøgelse blandt både KBU-læger og turnuslæger, som giver et billede af udbredt utilfredshed blandt KBU-lægerne. |
Vaccine mod rotavirus vil give store gevinsterGevinst: Børnene slipper for at være syge, forældre og arbejdsgivere slipper for arbejdsfravær, og samfundet sparer penge |
|
Kommunerne har for få penge til at løse opgaverneHvordan kan den selv samme regering med kun timers mellemrum indgå aftale med regionerne om at nedbringe indlæggelsestiden på sygehusene og dernæst pålægge landets kommuner nulvækst? |
Skal den gravide selv betale for at føde på hospitalet?Brugerbetaling: Med beslutningen om, at barnløse skal betale for fertilitetsbehandling, har VKO listet brugerbetaling i sundhedsvæsenet ind ad bagvejen |

Ny browserskandale: Læger kan ikke indberette arbejdsskader
Flere spørgsmål og svar