Formand for hele Lægeforeningen

Kære Jens Hornshøj. Du skriver i dit læserbrev i Dagens Medicin nr. 14/10, at PLO, ved ikke at stemme som blok på en af de formandskandidater, som stillede op til formandsvalget i Lægeforeningen (LF), gik glip af en historisk chance for at få en formand, som snart vil tilhøre PLO-søjlen.

Du mener derfor, at PLO’s repræsentanter i LF’s repræsentantskab enten var ’misforstået gode’ eller illoyale over for PLO-medlemmernes interesse.

Lad os starte med lidt talgymnastik: PLO, FAS, YL og øvrige har henholdsvis 18, 35, 47 og 9 stemmer i LF’s repræsentantskab. Stemmetallene i anden valgrunde var 73 stemmer på Mads Koch Hansen (MKH) og 33 på Michael Dall. Den forskel er så stor, at selv om vi antog, at alle PLO-repræsentanters stemmer ved valget rent faktisk faldt på MKH (hvilket er ren teori), men i stedet blev flyttet til den anden kandidat i anden valgrunde, så var udfaldet blevet det samme.

Den korte version af det regnestykke er, at det ikke ville have gjort nogen forskel for valgresultatet, hvis PLO, som en blok, havde stemt på en bestemt kandidat.

Det ville til gengæld have gjort en stor, og negativ, forskel for valgprocessen og på, hvilken lægeforening vi har efter lægemødet. Jeg har, som repræsentant i LF, oplevet to tidligere formandsvalg. Processen omkring dem var noget af det mest triste korridorpolitik, jeg har oplevet i mit tillidsmandsarbejde.

Denne gang var valget hele repræsentantskabets; der blev faktisk både før og under mødet lyttet til valgoplæggene, valgresultatet viste, at der ikke blev stemt en bloc, og det er i mine øjne næsten det vigtigste nye, som skete på årets lægemøde.

Derudover er der hemmelig afstemning ved formandsvalget. Uanset hvad man ved gruppemøderne ville forsøge at manuducere repræsentanterne til, kan de heldigvis stemme, som de vil.

Kendsgerningen er, at 69 pct. af alle LF’s repræsentanter i anden valgrunde ønskede Mads som formand. Det kan kun lade sig gøre, fordi Mads fik et betydeligt antal stemmer fra alle delforeninger. Det er et solidt mandat, og et godt udgangspunkt for at bestride formandshvervet.

Lægeforeningens formand er ikke først og fremmest en person, som gennemfører sin egen dagsorden for Lægeforeningen. Tilhørsforholdet til en delforening er derfor ikke vigtigt for formandsvalget. Det er vigtigere, at formanden kan samle de ofte meget forskellige meninger og synspunkter, som de forskellige delforeninger har, og formidle en syntese af disse til LF’s medlemmer og omverdenen.

Det har jeg fuld tillid til, at Mads kan, så den dårlige smag, du har i munden, kan måske alligevel skyldes, at nebbioloen har prop.