Kristians blog

Money for nothing
Hvis ikke en anden finansiering end skatter fører t

Fredag 3 september 2010

Regler for debatten på dagensmedicin.dk

  1. Alle registrerede brugere har mulighed for at skrive kommentarer og deltage i debatten på dagensmedicin.dk. Du kan kun skrive indlæg, når du er logget ind.
  2. Debatten på dagensmedicin.dk er et forum for ansatte i sundhedsvæsenet og andre med en faglig tilknytning til sundhedssektoren. Kommentar-funktionen på vores hjemmeside er derfor beregnet til faglige meningsudveksling mellem disse sundhedsprofessionelle.
  3. Vi opfordrer debattører til at skrive indlæg under deres eget fulde navn, men vi anerkender, at det ikke er muligt for alle brugere. Derfor tillader vi anonyme indlæg, men vi accepterer ikke opfundne brugernavne eller pseudonymer, som evt. kan forveksles med andre personer. Anonyme debattører må derfor acceptere, at deres holdninger udelukkende kan bedømmes ud fra argumenter og dokumentation i det enkelte indlæg. Debattører, som skriver under falsk navn, vil blive udelukket,
  4. Indlæg skal holdes i en sober tone og overholde gældende lovgivning, og vi tillader ikke nedladende eller injurierende bemærkninger om andre personer. Tiltal andre som du selv ønsker at blive tiltalt.
  5. Undgå at besvare fornærmende indlæg. Anmeld dem i stedet til redaktionen, så vi kan undgå udvekslinger af nedladende kommentarer.
  6. Brugerne bærer selv det juridiske ansvar for indholdet i sine indlæg.
  7. Indlæg må ikke indeholde reklamebudskaber eller personlige oplysninger om andre personer.
  8. Indlæg skal holde sig til emnet og generelt føre debatten videre. Vær opmærksom på, at argumentation og dokumentation styrker budskabet.
  9. Kommentarer kan i blive citeret i den trykte udgave af Dagens Medicin.
 

Anonymitet i debatten på dagensmedicin.dk

Dagens Medicin har efter længere tids overvejelse besluttet at ændre reglerne for debatten på dagensmedicin.dk

Det er redaktionens klare holdning, at det vil være bedst for debatten, hvis alle debattører skrev indlæg under deres eget fulde navn. Men vi anerkender, at det ikke er muligt for alle brugere, og det er derfor vores opfattelse, at et bastant krav om at skrive ’under eget navn’ blot vil føre til opfundne navne, som i værste fald vil kunne forveksles med andre.

Derfor foretrækker vi at tillade anonyme indlæg, men vi forlanger, at disse indlæg klart og tydeligt markeret som anonyme. Samtidig vil redaktionen insistere på at kende brugerne bag alle indlæg og derfor skal man nu være logget på dagensmedicin.dk for at bruge kommentarfunktionen.

Internettet giver rige muligheder for at skabe sig en falsk identitet, og vi er bevidste om, at heller ikke et system med registrerede brugere giver total sikkerhed for at undgå indlæg skrevet under navne, som kan forveksles med rigtige personer. Hvis vi bliver opmærksom på, at en debattør har skrevet indlæg under ’falsk’ navn, vil denne bruger blive udelukket fra debatten på dagensmedicin.dk

Vi er opmærksomme på, at flere debattører på dagensmedicin.dk har lagt vægt på at vurdere indlæg ud fra, hvem der har skrevet indlæggene. Vi vil i stedet opfordre til at vurdere holdninger og budskaber ud fra de argumenter, som bliver præsenteret i indlæggene.

Vi er ligeledes opmærksomme på, at de nye krav vil være et tilbageskridt for anonyme debattører, idet det vil blive sværere at følge sammenhængen i indlæg fra en anonym debattør, hvis denne indgår i en længere debat. Men vi ser det som en pris, man må betale for at være anonym debattør på dagensmedicin.dk

Skriv en kommentar

Du skal være registreret som bruger for at skrive en kommentar. Registrering er gratis, og du kan skrive indlæg under dit fulde navn eller som anonym. Læs reglerne for debatten på dagensmedicin.dk her.

Kommentarer

Indsendt af Anonym 16:00, 9 maj 2010

Hvorfor mener du, at anonyme debattører skal leve op til krav, som du ikke selv skal?

Kom gerne med konkrete eksempler på, at du ser et højere debat-niveau fra navngivne debattører i Dagens Medicin.

Det er vel først og fremmest evnen til at anvende facts, der har relation til det faglige, som har relevans her. Dermed reduceres risikoen for usaglige argumenter, hvis sandhedsværdi er tvivlsomme.

Herudover har det relevans, om debattøren går efter aben eller bolden.

Indsendt af Bjarne Kaastrup 00:30, 9 maj 2010

Forslag til Steffen Bang Nielsen, webredaktør.
Giv anonyme debattører numre som nedenfor foreslået linket til deres opgivne login-data og om muligt de IP adresser disse data sendes fra.
Tillad at anonyme indlæg fra en person kun kan sendes fra samme IP-adresse
Giv anonyme indlæg en anden baggrundsfarve - så er det lettere at bladre forbi for dem, der ikke læser dem - sort har tidligere været foreslået.
Maksimér antallet karakterer i anonyme indlæg - nogle er godt nok lange !
Kan en anonym kun skrive eet indlæg / 24 ell 48 timer, undgås nogle af de uoverskuelige toiletrulle-debatter her, der holder andre væk.

Indsendt af Anonym 07:33, 4 maj 2010

Principielt enig i nedenstående.
Jeg synes det fremgår klart, at en af årsagerne til at være anonym i dette debatforum kan være, at man ofte bliver svinet til på en måde, som dels kan føre til usaglig primitiv argumentation - og dels kan være nogle forvrængede beskyldninger, som er rare at slippe for med navns nævnelse.
Det er ikke nødvendigvis sprængfarlige holdninger som kan få debattører i dette forum til at reagere med personlig forvrænget chikane. Nogle har nogen usædvanlige holdninger her.

Indsendt af peter toft tengberg 00:21, 4 maj 2010

Det er alligevel kun fem til ti forskellige mennesker der deltager i debatten på dette site, så for mig at se gør det ikke den store forskel. MEN jeg synes også at det er virkelig patetisk at optræde anonymt, medmindre der virkelig er tale om sprængfarligt stof.

Vi bør som læger deltage mere i den offentlige debat, så folk kan få indsigt i de forhold der er på landets sygehuse... såå "grow a pair" og skriv jeres indlæg i landets aviser istedet for til de 10-15 kolleger der læser det herinde...

Indsendt af Anonym 13:54, 1 maj 2010

Helt enig med Hanne Hulgaard - som sædvanlig.
Der er mangeårig tradition for konstruktiv registrering på sygehuse angående diagnosekoder. Dette har gjort det muligt, at Danmark hører til blandt verdenseliten når det gælder muligheder for registerforskning. For når diagnoser, dødelighed, medicinforbrug, indlæggelsesvarighed mm findes i forskellige registre, er det muligt at få mange MEGET anvendelige data - som kan bruges til at forbedre behandlingen på sagligt grundlag.

Så gik der registreringsmode i den over hele linien - fra hjemmepleje til skoler mm. Mange af disse første indikatorer gik ikke på faglige mål - og der var ikke nok fokus på at det var noget, der kunne bruges til at hjælpe de professionelle med at skelne mellem skidt og kanel. Nu er trenden at arbejde med indikatorer, der bedre afspejler faglige mål - og mindre fokus på andre slags mål hos fagfolkene.
Så kom DAK-E ind på feltet - og da de skulle lave noget nyt i en anden tid, hvor computerprogrammer var helt anderledes - brugte de tilsyneladende disse muligheder på rigtig smart måde fra start af. Pointen med deres datafangstmoduler er den samme som diagnoseregistreringer kan bruges til på sygehuse. Diagnosen skal kodes, for at det giver mening fagligt for læger som anvender lægevidenskabelig tilgang, hvor diagnoser er helt essentielle. Men herudover er DAK-Es modul så smart, at der ikke er ekstra arbejde for lægen. Tværtimod får lægen tidsmæssig gevinst, fordi resultaterne bliver serveret på et sølvfad angående egne patienter sorteret efter diagnoser mm. Det vil formentlig været lettere for almenmedicinere at indhente denne databaserede viden, meget lettere, end når man skal ind via sværeretilgengængelige registre som på sygehusdata. Det vil også gøre det langt lettere at lave egenltig forskning via DAMD-data (altså dem DAK-E har bragt til Dansk Almen Medicinsk Database) fra deres datafangstmodul.

I dag kaldes det kvalitetsudvikling og databaseret viden. Det har altid været det samme som naturvidenskab, hvis fundament er data indsamlet via den naturvidenskabelige metode. Og teorier der kan laves og så afkræftes/bekræftes ud fra denne undersøgelsesmetode. Så det er den klassiske diskussion mellem læger og alternative behandlere. Hvad vil vi skaffe af viden, for at udtale os fagligt om noget som har med vores faglige opgave at gøre?
Almen medicin er ved at komme med på banen - og det er en spændende ny tid!

Indsendt af Hanne Hulgaard 09:17, 1 maj 2010

Ja, rigtig mange praktiserende læger er postive og der er mange gode tiltag på kvalitetetsudviklingsområdet - ikke mindst DAK-E - men selvom man er tilhænger heraf kan man samtidig udmærket være forbeholden for registering og kontrol som det foregår på sygehusene - hvor det ofte kræver så meget tid at dr er god grund til at formode at det sker på bekostning af kvalietten - så langt er vi dog aldrig rigtig nået at diskutere inden det endte i mudderkastning.

Indsendt af Anonym 16:22, 30 april 2010

Det erkender jeg - at jeg har gået efter nogle specifikke forbedringer der har med kvalitetsudvikling baseret på databaseret viden at gøre.
Det er også rigtigt, at vi er så uenige, at du som praktiserende læge vil forstå det som om, at jeg er uenig med "almen praksis". Det er blot forkert. Jeg kender rigtig mange praktiserende læger, og de fleste af dem jeg personligt kender, har den samme holdning til disse emner. Så som regel er det en hel anden form for debat der foregår på disse områder, når jeg er med. Dem der deltager i denne debat er jo bare et lille udsnit af en befolkning - og ikke nødvendigvis dem der afspejler det store flertal.

Indsendt af Frank Weyhe 14:04, 30 april 2010


Præcis Hanne.

Indsendt af Henrik Keller 14:04, 30 april 2010

Jeg går ud fra, at anonym med "underfrankerede indlæg " sigter til Amalie Skrams sprogligt klodsede, perfide angreb på almen praksis.
Det tror jeg ikke, at du skal være så bekymret for. Dem kan almen praksis godt håndtere.

Indsendt af Hanne Hulgaard 10:20, 30 april 2010

Det største problem med anonyme debatører har været ødelæggelse af potentielt vigtige, gode og interessante diskussioner med usaglig mudderkastning og fordrejninger overpå egne kæpheste, og det er virkelig ærgeligt.

Indsendt af Anonym 17:32, 29 april 2010

Til Henrik Keller var det ikke dig, men Frank Weyhe der kom med indlæg mod Dall, som Dall selv besvarede - og i øvrigt var han jo så i flere sammenhænge vist netop at høre blandt dem, der fik flest stemmer i flere fora - også til valget.
(Hvor flertallet af søjlerne havde fået frit slag og ingen anbefalinger om kandidat, som det også fremgår fra FAS og PLO.)

Fint nok at du ikke har oplevet problemer med at have holdt en hård fordømmende tone. Det var nu ikke dem der kommer med de underfrankerede angreb, der lå mig på sinde. Det var mere effekten hos dem, der er under angreb - og dem der måske holder sig væk pga tonen - og som kunne være fine at have med i debatten. Du selv har aldrig appelleret til medlidenhed, hvis du fik kritik - og det er fint. Vel også et faktum, at mange kan tåle endog hårde angreb, fordi der næppe skal lægges det i dem, som det umiddelbart kan lyde som, hvis man skulle tage ordene for pålydende.
Problemet er, hvis det fremmer en usaglig debat, som ovenikøbet er på så lavt plan, at de virkelig dygtige holder sig væk. Og det er dem, som kunne være spændende at få med. Om de er anonyme eller ej er for så vidt irrelevant. Det er argumenterne og deres referencer, som kan bidrage med at højne debatniveauet - hvis det var................

Indsendt af Henrik Keller 17:28, 29 april 2010

jeg skrev også kritiske læserbreve, da jeg studerede og da jeg arbejde på sygehuse.

Indsendt af Anonym 17:27, 29 april 2010

Kære Henrik Keller

Det er også en anelse patetisk at du som privat praktiserende læge, altså herre i eget hus arumenterer imod anonymitet, hvad har du at tabe?
vh

Anonym ;o)

Indsendt af Pernille Jørgensen 11:46, 29 april 2010

Jeg vil give Henrik Keller ret i, at der alt for ofte ses anonymitet i kommentarer, der på ingen måde er "farlige" at skrive i eget navn - og det er synd, da det i nogle tilfælde sænker kvaliteten/troværdigheden i debatten.

Men adgangen til anonymitet er en rigtig god mulighed, der i visse tilfælde kan være nødvendig, og derfor skal den naturligvis opretholdes for at bevare kvaliteten i debatten.

I den forbindelse mener jeg det oprindelige forslag med at tildele de anonyme indlæg et kendetegn (som oprindelig foreslået "anonym458") fortsat er værd at overveje, så det for de øvrige debatører er muligt at skelne imellem indlæggene.

Indsendt af Henrik Keller 09:09, 29 april 2010

Det er lidt patetisk at læse div  anonymes argumenter for at forblive anonyme.
Anonymitet kan være godt, hvis man som whistle-blower ytrer sig om sprængfarlige emner, hvor  man kan frygte at  f.eks arbejdsgivere kan finde på at hævne sig på en.
Det er oftest ikke det, der er tale om. Der er istedet tale om, at debattørerne konsekvent ønsker at være anonyme-selvom  det er helt trivielle emner.  Det syntes jeg er en dårlig stil.
Jeg har aldrig nogensinde selv oplevet  ubehageligheder ved at deltage i debatter - selvom jeg udtrykker mig meget bramfrit.
En af de anonyme  foreslår oven i købet, at navngivne debattører (muligvis undertegnede), der har  generet formandskandidaterne skal  knaldes. her accepteres censur altså. hvorfor? Fordi man ikke (sin anonymitet til trods) evner at argumentere mod påstandene?

Indsendt af Anonym 08:29, 29 april 2010

Kære Frank og Vibeke

Jeres kamp mod retten til at deltage som anonym i debatten, vidner desværre om jeres mangel på forståelse for det system som mange af læserne af dagens medicin arbejder i.

Mange indlæg fra anonyme, vidner om indsigt, interesse og et brændende ønske om at ændre praksis til det bedre for patienten, desværre har i begge incl. en lille håndfuld andre navngivende debattører, en kedelig tendens til at kommentere på anonymiteten i stedet for indholdet, hvilket er med til at forpurre debatten.

Jeg tager ligesom I afstand fra indlæg der nedgør og anvender retoriske vendinger indeholdende skældsord, men de er heldigvis i fåtal. Så løft jer lidt højere, læs indholdet og lad være med at anvende annonymiteten som en undskyldning for at I ikke selv altid har argumentationen i orden.

venlig Hilsen
annonym ;o)

Indsendt af Anonym 08:22, 29 april 2010

Og parantes bemærket er de vaccineskeptikere, vi har stiftet bekendtskab med her på DM ivrige modstandere af anonymitet. De blev bakket ihærdigt op af navngiven læge. De råbte op om vores pligt ifht lægeløftet - og beskyldte os for at være nærmest mordere, fordi vi anbefalede vaccination af risikogrupper. De kom med pseudovidenskabelige argumenter. Redaktør og webredaktør på DM kom med berettiget kritik af disse navngivne debattører - hvoraf flertallet ikke var læger, og hvor læger på 5 minutter kan sparke deres pseudovidenskabelige argumenter til jorden - og argumentere på helbredsmål for patienterne.

Indsendt af Anonym 06:23, 29 april 2010

Man kan også nævne, at en af de navngivne debattører påstod, at en af de opstillede til formandsvalget i lægeforeningen var den mest forhadte mm - i samme retoriske stil. Igen - på usagligt grundlag - men alligevel. Uvidende læser dette, og tror måske, der er noget om snakken. Og det var jo blot et personligt statement fra en, som rigtig mange læsere vil vide, angriber med denne form for retorik gang på gang. motivet er svært at forstå. populistisk og bombastisk - og måske et lille håb om at få små fans, som ikke har den mere nuancerede viden der skal til, for selv at kunne tage stilling.

Det er kommet alt for langt ud. Det er nærmest frarådeligt at deltage med navns nævnelse - hvis der ikke bliver hårdere justits mod denne slags statements blandt læger. Lad os knalde dem hyppigere. For deres argumentationsform. Lad dem uddybe hvilke saglige argumenter de har, som berettiger dem til disse hårde udsagn.

Jeg vil også nævne et andet eksempel. Da der var forventet kommende influenzaepidemi - og man endnu ikke kendte de helbredsmæssige konsekvenser ved denne lidelse, kom vaccinekritikerne også på banen her i DM. De er kendte som "skeptikere" med samme argumentationsform og mangel på videnskabelighed som deres brødre og søstre som er skeptikere i klimadebatten. Der gik altfor lang tid, før de blev sat på plads i DM. Der var langt mere effektiv og saglig modargumentation mod dem på videnskab.dk
Men mon ikke flere af vores patienter læser DM end videnskab.dk? Og vi bør vide den slags som læger - og sætte ind med saglige modargumenter prompte.

Indsendt af Anonym 12:47, 28 april 2010

................ "Jeres motiver afslører sig egentlig helt af sig selv. Meget mere er der ikke at sige hertil. Og jeg synes retfærdigvis fortsat at det skræmmende, når mænd - som Sven Felsby og Morten Nielsen så standhaftigt forsvarer grov kvindeundertrykkelse - som tørklædefængsling af kvinder vitterlig er. For mig at se er mænd diskvalificerede i en sådan diskussion. Også nu. Men lad os glæde os over ytringsfriheden - og at kvinder også må tale. Fortsat. Og hvad angår resultatet forbliver det i mine øjne korridorpolitik. .................."


Her er et dugfriskt eksempel på noget af et højaktuelt indlæg skrevet af en navngiven debattør. I nylige - men også i mange ældre - indlæg vil man kende til en del af holdningerne hos disse to mandlige kollegaer - og det er unægtelig et andet indtryk denne læsning giver - end hvis man skulle tage VMs personlige chikane mod dem for gode varer. Det er faktisk så injurielignende angreb hun kommer med på falsk baggrund, at jeg tror, man kunne anmelde hende for det.

Det bliver hun nok ikke. Men det er ikke godt for en læge at få påklistret, at man er forsvarer for grov kvindeundertrykkelse gang på gang. Og disse sætninger er så følelsesladede, at det netop er dem, der risikerer at mejsle sig fast i folks hukommelse.

Hun er ikke den første navngivne debattør der laver hetz med disse manipulative tricks. Der er flere af de ivrige, som tyer til endnu værre retorik mod kollegaer - og som i samme grad kan være skadende for kollegaernes omdømme. Ikke det kollegaerne selv har sagt - og som netop er i tråd med deres integritet. Men pga disse forvrængninger fra navngivne debattører i DM.
Det er ofte dem, som mest bemærker adressanten og ikke indholdet, som bliver usikre over retten til anonymitet, hvor man så bliver nødt til at forholde sig til indholdet i stedet.

Indsendt af Steffen Bang Nielsen, webredaktør 12:24, 28 april 2010

Kære Frank Weyhe og andre

Berlingske Tidende er et eksempel et medie, som forlanger, at man skriver indlæg under sit fulde navn, men tjek engang debatten her

Jeg har svært ved at se, at det bidrager positivt til debatniveauet, at debattørerne underskriver sig Davic Crocket, niels johansson, jens werner og Anders Lund Madsen (!), og jeg synes heller ikke, at disse debattører skal have videre rammer for, hvad de kan tillade sig at skrive, blot fordi de skriver under et navn, som måske/måske ikke er deres eget.

Jeg medgiver, at andre (niche)medier har haft bedre held med at skabe en god og frugtbar debatkultur, og vi kigger hele tiden efter løsninger, som kan bringe os videre i den retning.

Men at forlange navngivne debattører uden at kunne sikre, at der er en eller anden substans bag identiteten, det er et tomt slag i luften.

Indsendt af Frank Weyhe 09:42, 28 april 2010


Kære Vibeke Manniche.
Du kæmper en forgæves kamp. Vi er flere der har prøver før dig.
DM er hverken til at hugge eller stikke i.
Debatniveau'et er af og til meget, meget lavt. Som Steffen skriver, kan det gælde både anonyme og ikke anonyme indlæg. Men Steffen og hans chefredaktør kan - vil - ikke se, at det netop er anonymiteten, der skaber niveauet. Og så er der iøvrigt langt videre grænser for, hvad man kan skrive, når man er navngivet frem for når man er anonym. Men det kan - vil - Steffen og hans chefredaktør heller ikke se.

Indsendt af Steffen Bang Nielsen, webredaktør 23:24, 27 april 2010

Kære Vibeke Manniche og andre

Jeg vil gerne understrege, at vores accept af anonymitet ikke er ensbetydende, at vi finder os i hvad som helst i debatten her på hjemmesiden.

Vi læser kommentarerne – selvom det især i perioder med meget høj debataktivitet kan være svært at følge med – og vi griber ind, hvis vi ikke finder, at indholdet lever op til et ordentligt niveau.

Vi medgiver også gerne, at tonen i debatten om dit formandskandidatur har været hård, ligesom den har været det i andre debatter her på hjemmesiden. Jeg kan dog ikke umiddelbart se, at de anonyme debattører har været specielt hårde, eller at der har været nævneværdig forskel på debattonen fra de to ’sider’.

Om vi griber ind er selvfølgelig altid et skøn, og jeg vil ikke sige mig fri for, at vi fra tid til anden vurderer forkert.

Jeg vil derfor anbefale dig og andre at bruge anmeld-knappen eller sende en mail direkte til mig, så vi kan vurdere konkrete eksempler. Vi kan sagtens bliver klogere og dygtigere til at styre debatten.

Indsendt af Steffen Bang Nielsen, webredaktør 23:01, 27 april 2010

Kære Frank Weyhe

Jeg skal nok hilse Marion og give din besked videre, næste gang jeg møder hende.

Indsendt af Vibeke Manniche 21:40, 27 april 2010

Som jeg også har skrevet andetsteds mener jeg ikke at det tjener Dagens Medicin -ej heller lødigheden af debatten - ære, at I overhovedet accepterer anonyme indlæg. Det er en skændsel - og forpurrer debatten. Tør man ikke stå ved sine indlæg - skal man undlade at lufte dem i det offenlige rum. I giver plads til chikane - og det er vel næppe hensigten med jeres debatter. Der bør - ligesom ved læserbreve - kun optræde navngivne indlæg, og det lader sig udemærket gøre at sikre sådanne (og så må man acceptere at der kan være få smuthuller - men det kan der også være ved læserbreve så).

Indsendt af Frank Weyhe 17:53, 26 april 2010


Hvor vi dog savner Marion Hannerup.

Indsendt af Steffen Bang Nielsen, webredaktør 12:09, 26 april 2010

Fra tid til anden opstår der på hjemmesiden debat, om hvorfor Dagens Medicin accepterer anonyme indlæg. Jeg skal her forsøge at uddybe vores holdning til denne problemstilling.

Der skal ikke herske tvivl om, at Dagens Medicin ville foretrække, at alle debattører på hjemmesiden skrev indlæg under deres fulde navn, men vi stiller ikke noget krav om det. Et sådan krav vil nemlig være illusorisk, idet vores muligheder for at håndhæve det effektivt er begrænsede.

Jeg har som webredaktør det privilegium, at jeg kan se, at et bestemt brugernavn hører sammen med en bestemt e-mail-adresse.
Dermed har jeg en vis sikkerhed – omend den er alt anden end skudsikker – for, hvilken identitet, der gemmer sig bag en debattør.

Men dette tjek kan kun foretages manuelt, og det har vi ikke ressourcer til at gøre for samtlige kommentarer på hjemmesiden, ligesom det i visse tilfælde slet ikke vil kunne lade sig gøre for debattører, som er mindre kendt i offentligheden.

Det vil heller ikke kræve mere end fem minutter ved en offentlig tilgængelig pc på et bibliotek, før hvem som helst kan udstyre sig selv med Hotmail- eller Gmail-adresse, logge sig ind dagensmedicin.dk og derefter deltage i debatten under et opfundet navn. Hvis vi opdagede dette falskneri, vil vi selvfølgelig straks udelukke debattøreren, men vi kan ikke give en garanti for, at vi vil opdage snyderiet.

Der findes en lang række hjemmesider, som stiller krav om, at man skal opgive sit rigtige navn, før man deltager i debatten, men mig bekendt er ingen af dem i stand til at verificere identiteten. Man kan selvfølgelig vælge at stole på, at folk opgiver deres eget navn, men i realiteten er man ikke bedre stillet end hvis man debatterer med en anonym modpart.

Det er baggrunden for, at vi anbefaler, at man vurderer indholdet i et indlæg frem for afsenderen. Derfor har givet alle brugere mulighed for at anmelde indlæg, som de finder anstødelige.
Vi overvåger debatten for at sikre, at den overholder reglerne, men vi kan selvfølgelig overse indlæg.

Vi kunne godt stille krav om, at debattører på nettet skulle fremstå under eget fulde navn, men det vil blot bidrage en falsk opfattelse af, at Dagens Medicin har legitimeret afsenderen bag  kommentarerne her på hjemmesiden.

Jeg er klar over, at denne argumentation kan virke nørdet og teknokratisk. Det er ikke optimalt, men sådan er de reelle vilkår for netdebatten på dagensmedicin.dk og andre steder.

Jeg deltager gerne i den videre debatten om anonyme indlæg her på siden.

Indsendt af Steffen Bang Nielsen, webredaktør 12:08, 26 april 2010

Kære ’Anonym 16:51, 21 december 2009’

Vi kan godt se, at der er problem med at adskille de anonym debattører fra hinanden.

Vi overvejer, hvilke løsninger der kan være på problemet.

Indsendt af Anonym 16:51, 21 december 2009

Det er mit indtryk, at det skaber en del forvirring, at der ikke er mulighed for at skelne mellem de anonyme debattører. Jeg er enig i, at det kan være den pris anonyme evt må betale for at deltage. Samtidig tror jeg, at der var flere emner, som læger ville afholde sig fra at udtale sig om, hvis de ikke havde mulighed for at være anonyme. Specielt af hensyn til at deres holdninger ikke sammenblandes med deres arbejdsgivers holdninger.

Men en mulig foredring kunne være, hvis man som abonnement på dagens medicin automatisk får tildelt et anonymt "navn". Det kunne f eks være så simpelt som "anonym458". På den måde kan man bedre følge sporene og få bedre sammenhæng i udsagnene fra de enkelte debattører. (Og slippe for dem, der påstår at nu var det måske Jakob Axel der var på spil. Nu var det måske den samme, der "bakkede sig selv op". Der er mennesker, der har mange konspiratoriske forestillinger om, hvem der kunne have interesse i at sige hvad... De får det måske lidt lettere, hvis de kan skelne adressanterne i det mindste. Selvom de nok vil blive ved med at tro, at der er lumske bagtanker bag ved ethvert udsagn - selv videnskabelige argumenter. (og hvis det er den slags spil man spiller, så er det mere effektivt netop ikke at være anonym, men bruge navn og titel.)

Spørg SSI

Ekspertsvar til læger og sygeplejersker om:
Lymfeknuder blev større trods behandling



Stikpillen

Ferieservice

Udlejes: Torp i Blekinge (Sverige)
Pris: Fra 2450,-/uge | Oprettet: 2010-09-01
 
 


sep

Kalender

Fortæl os om kurser, konferencer og andre arrangementer i sundhedssektoren

06 8th SJRS Symposium & 11th NJPACS Symposium
PACS all over - then what ?? Regional chemotherapy and tumor ablation

06-10 Auditoruddannelse - Styrk dine kompetencer inden f
Uddannelsen er for dig, som ønsker at kunne dokumentere en systematisk tilgang til infektionshygiejne i s...

07 Patientforeningen Lungekræft inviterer til temamød
DR-journalist og studievært Lene Johansen er ordstyrer, når en række førende eksperter sætter fokus på be...

Se hele kalenderen
 
PÃ¥ jobbet

Funktionsansvarlig overlæge, fagområde endokrinologi
Sygehus Vendsyssel,

Overlege
Nordlandssykehuset HF, Norge,

Specialeansvarlig overlæge, Reumatologisk afsnit, Medicinsk afdeling, Regionshospitalet Viborg, Skive
Regionshospitalet Viborg, Skive,

Afdelingsledelse og overlæger
Roskilde Sygehus,

Produktspecialist med salgsansvar
Biogen Idec, København,

Ledende overlæge til Regionspsykiatrien Randers
Regionspsykiatrien Randers,

Barselsvikar til Videnspredning i Sundhedsvæsenet (ViS) i kontoret for IT og Kvalitet
Danske Regioner,

Deltidsansat koordinator - engageret medarbejder
DOC Gruppen, Hørshølm,

Reumatologiske overlæge søges
Privathospitalet Hamlet,

Speciallæge i Børne- og Ungdomspsykiatri
CareMatch ApS,

Aleris Privathospitaler søger speciallæger
Aleris Privathospitaler, Hele landet,

2 sygeplejerskestillinger i Intensiv/opvågning snarest Sygehus Sønderjylland, Sønderborg.
Syddanmark, Sønderborg

Sygeplejerske, Ortopædkirurgisk Ambulatorium, Odense
Syddanmark, Odense

Sygehus Sønderjylland søger 2 afdelingslæger til Akut Medicinsk Visitations Afdeling (AMVA) i Sønderborg
Syddanmark, Sønderborg

Vil du være medarbejder i OUH's nye Vikarafdeling
Syddanmark, Odense

AFDELINGSLÆGE VED GYNÆKOLOGISK OBSTETRISK AFDELING D
Syddanmark, Odense

Introduktionsstilling Hudafdeling I og Allergicentret
Syddanmark, Odense

AMA - et godt sted at være
Syddanmark, Odense

Introduktionsstilling - Neurologisk Afdeling N, OUH
Syddanmark, Odense

Basissygeplejerske til Skadestue/Modtagelse/Afsnit O-1
Syddanmark, Odense,