En nyoprettet stilling som overenskomstansat overlæge/afdelingslæge ved den lungemedicinske funktion på Medicinsk Afdeling, Vejle Sygehus ønskes besat pr. 1.6.2012 eller efter aftale.

Stillingen ønskes besat med speciallæge i intern medicin: lungemedicin.

Overlægen skal

  • Sammen med de 4 øvrige overlæger i lungemedicin være med til, at udredning på Vejle Sygehus, af patienter mistænkt for lungekræft, fortsat er blandt de bedste tilbud til patienter i Danmark.
  • Varetage lungemedicinsk funktion på hovedfunktionsniveau samt regionsfunktion indenfor interstitielle lungesygdomme

Ansøger bør således have bred interesse indenfor det lungemedicinske område. Gerne med særlig interesse og erfaring med lungemedicinsk endoskopifunktion herunder EBUS samt lungekræft udredning i øvrigt.

Vejle Sygehus skal ifølge den regionale sygehusplan udvikle sig til speciale sygehus med særligt fokus på kræft og de store folkesygdomme, udredning og behandling.

Lungemedicinsk afsnit på Vejle Sygehus har regionsfunktion indenfor udredning af patienter med begrundet mistanke om lungekræft. Udredningen er i et pakkeforløb, med meget kort ventetid, hurtige og moderne diagnostiske faciliteter samt nært samarbejde med øvrige deltagere i det multidiciplinære team, der er varetegn for Lungepakken i Vejle. Organisationen er sat til at kunne håndtere et optageområde på min. 600.000. Årligt udredes 1500 patienter. Den lungemedicinske endoskopiaktivitet er veletableret. EUS ventes etableret i 2012

Det lungemedicinske område råder over eget sengeafsnit og ambulatorium som varetager behandling af alle klassiske lungemedicinske tilstande. Herudover har afsnittet et særligt indsatsområde i forhold til terminale lungecancer patienter med åben indlæggelse. Der er indført systematiseret evidensbaseret palliativ behandling i samarbejde med sygehusets palliative enhed.

Den lungemedicinske funktion indgår i Medicinsk Afdeling, Vejle Sygehus, der dækker grenspecialerne hæmatologi, medicinsk gastroenterologi, lungemedicin, reumatologi og endokrinologi og er fordelt på 3 sengeafsnit. Medicinsk afd. har desuden ansvaret for det Akutte Visitations Afsnit (AVA).

Medicinsk afdelings stab består af 240 medarbejdere heraf 35 yngrelæger, 15 overlæger og 1 professor. Samlet ydes årligt ca. 50.000 ambulante konsultationer og 5500 indlæggelser. Høj kvalitet dokumenteret i NIP data og Patienttilfredsheds Undersøgelser.

Medicinsk afd. har foruden grunduddannelsen, hoveduddannelsesforløb i lungemedicin, hæmatologi, reumatologi, gastroenterologi, almen medicin samt delforløb af kardiologi og onkologi. Afdelingens uddannelsesindsats og kvalitet rates konstant meget højt.

Kvalifikationer

Ansøger bør i ansøgningen forholde sig til de syv kompetenceområder: Medicinsk ekspertise, kommunikation, samarbejde, ledelse/administration, sundhedsfremme, akademiker, professionel og i videst muligt omfang dokumentere kvalifikationerne inden for disse kompetencer.

Yderligere informationer


Fås ved henvendelse til ledende overlæge, Ejler Ejlersen, direkte telefon 7940 6300 eller lungemedicinsk overlæge Romy Djurhuus direkte telefon 7940 6307

Der er 14 skiftet speciallægedækning om lørdagen fra kl. 8-15.24. Deltagelse i intern medicinsk beredskabsvagt kan aftales individuelt.

Løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til den mellem Danske Regioner og Foreningen af Speciallæger indgåede overenskomst for overlæger med mulighed for forhandling om kvalifikationstillæg.

Ansøgningen

Ansøgningen bør indeholde information om ansøgers kvalifikationer i forhold til de 7 lægeroller samt udformes med henblik på faglig bedømmelse jævnfør Region Syddanmarks vejledning for "Faglig bedømmelse af ansøgere til overlægestillinger i Region Syddanmark" se dette link

Ansøgnngen stilles til ledende overlæge Ejler Ejlersen. Medicinsk Afdeling, Sygehus Lillebælt Vejle, Kabbeltoft 25, 7100 Vejle

Vi holder ansættelsessamtaler i uge 13 2012.

Funktionsbeskrivelse

Læs mere om Medicinsk Afdeling her

Søg Stillingen