Båndede akutlæger bliver bedre kommunikatører

Ph.d.-studerende Sarah Bro Pedersen fra Syddansk Universitet har ikke fået firkantede øjne. Men man skulle måske tro det, for hun har gennemset metervis af videobånd. 

Hun har på båndene nærstuderet patienter og personale fra akutafdelingen på sygehuset i Køge. Hun er nemlig i gang med et projekt, der skal gavne al kommunikation i det akutte rum.

Lige nu er hun på University of California San Diego, Department of Cognitive Science. 

»Her sidder nogle virkeligt dygtige professorer og kommer med gode inputs i forhold til mine resultater,« fortæller hun.

Ifølge Sarah Bro Pedersen viser studier, at op mod 70 pct. af alle menneskelige fejl i sektoren er relateret til dårlig kommunikation, informationstab og manglende koordination. 

Hun har indsamlet materiale på to stuer på akutafdelingen — en meget akut og en mindre akut. Med tre videokameraer på hver stue har hun fulgt interaktionen mellem personale og patienter og også internt i personalegruppen for at se, om kommunikationen i den akutte situation kan blive bedre.

»Jeg analyserer på alt, jeg kan se på optagelserne. Både det, der bliver sagt, og den nonverbale kommunikation som stemmeføring, øjenkontakt, interaktion og kropssprog,« forklarer Sarah Bro Pedersen, der er begejstret over, hvor velvilligt personalet på afdelingen er gået ind i projektet. 

»Køge er en speciel afdeling. De er meget interesserede i at udvikle sig og har turdet lade sig filme, hvor det er mit indtryk, at mange andre afdelinger er mere tilbageholdende, fordi de er bange for, at optagelserne vil kunne blive brugt imod dem,« siger hun. 

Hvad kan vi gøre bedre
Sådan forholder det sig dog ikke. Både personale og patienter på optagelserne er sikret af dataloven, og også etisk komité er orienteret om projektet. Men alt andet lige er der ikke endnu den store tradition for at optage i rigtige, akutte behandlingssituationer. Metoden bruges i stort omfang i uddannelsessituationer, men de to scenarier er vidt forskellige, fortæller Sarah Bro Pedersen.

»Vi opdager noget andet i real life, end vi gør i de opstillede øvelsessituationer. Vi kan ikke simulere os til de situationer, vi oplever i virkeligheden, for de situationer kender vi ikke. Til gengæld kan vi i øvelsesscenarierne arbejde med at optimere de ting, vi opdager i real life,« siger Sarah Bro Pedersen, og den betragtning er den uddannelsesansvarlige overlæge på Køges akutafdeling, Anne Grethe Mølbak, helt enig i. Hun mener, projektet kan give personalet ny viden, der kan være med til at forbedre procedurerne.

»Tidligere har vi med videooptagelser set på enkelte elementer, men her ser vi på lange forløb, og det giver noget andet. Det handler ikke om at finde fem fejl, men om at se på, hvad vi gør rigtig godt, og hvad vi kan gøre endnu bedre. Og projektet her er med til at udvikle både den individuelle og den organisatoriske læring,« siger Anne Grethe Mølbak.

Patienten ændrer historie
Det er endnu for tidligt for Sarah Bro Pedersen at komme med klokkeklare konklusioner på projektet, men hun har dog hæftet sig ved enkelte ting allerede.

»Det har overrasket mig, hvor gode medarbejderne er til at kommunikere med patienter, der f.eks. er meget bange. De er rigtig gode til at ramme patientens pitch — det samme toneleje — og tale patienten ned,« siger Sarah Bro Pedersen, der umiddelbart vurderer, at personalet har sværere ved teamstrukturen, der er karakteristisk for akutafdelingen. 

»Strukturen bliver nemt opløst i den akutte situation, når nogen lige hurtigt gør noget, der egentlig var en andens opgave,« forklarer Sarah Bro Pedersen. 

En anden ting, hun har bemærket fra optagelserne, er, at patienterne reagerer på at blive stillet de samme spørgsmål af forskellige læger og sygeplejersker.

»Patienten fortæller ikke samme historie hver gang. Nuancerne ændrer sig, og tredje gang, han bliver spurgt, lægger han måske vægt på noget helt andet end første gang. Måske bliver patienten nervøs ved at blive spurgt flere gange og udbygger historien for at være sikker på at få det hele fortalt,« siger hun. 

Den vigtigste observation indtil videre er dog forskellene mellem novicer og eksperter, som hun kalder dem. 

»Det er tydeligt, at eksperterne — de erfarne — er gode til med deres stemmeføring over for patienten at markere, hvornår noget er vigtigt. Novicerne — de nye — er mere tilbøjelige til at få alt til at lyde vigtigt. Og det er mere tidskrævende,« siger Sarah Bro Pedersen.

Hun håber, at den viden, projektet giver, kan være med til hurtigere at mindske forskellene på novicer og eksperter og  frigive ressourcer til hele afdelingen.