Den sundhedsmæssige ulighed i Danmark er markant større end den økonomiske ulighed, og den vokser. Ligesom den gør i lande, vi sammenligner os med.
Den har foreløbig vist sig modstandsdygtig overfor politiske og økonomiske indgreb, som alle må give op overfor den sociale slagside i sygdom og sundhed.
S-SF-R-regeringen har i både regeringsgrundlag og finanslov lovet at forbedre uligheden på sundhedsområdet. Men de er oppe i mod fysiske omstændigheder, fasttømrede vaner, sproglige vanskeligheder og en usædvanligt entydig social slagside i statistikkerne.
Den sundhedsmæssige skævhed i Danmark lader sig ikke påvirke af høj økonomisk lighed og et veludbygget sundhedsvæsen med fri og lige adgang. Økonomisk har vi det mest lige land i verden, men når det kommer til dødelighed i forhold til uddannelsesniveau bliver Danmark overgået af økonomisk skæve lande som Italien og Spanien.
Professor Finn Diderichsen, Institut for Folkesundhedsvidenskab, har samlet en række opsigtsvækkende ulighedsdata og præsenterer dem i et oplæg til tænketanken Lighed i Sundhed, som Dagens Medicin har arrangeret sammen med Forbundet af Offentligt Ansatte (FOA).
»Uligheden indenfor sundhed vokser i alle lande, der kan måle det, og den er tilsyneladende resistent overfor indgreb. Heller ikke den nordiske velfærdsmodel synes at kunne hindre det,« siger Finn Diderichsen om den negative statistik, tænketanken arbejder op i mod.
Sammen med to andre forskere står Finn Diderichsen i spidsen for den halvanden hundrede sider og 407 referencer tunge rapport »Ulighed i sundhed«, der blev udgivet i maj måned af Sundhedsstyrelsen. Rapporten er et vidnesbyrd om den oversygelighed, overdødelighed og meromkostning ved behandling, der udgår fra det dårligst stillede samfundslag i Danmark.
Professoren fortæller, at 30 pct. af landets private speciallæger har praksis i Gentofte, Lyngby-Taarbæk, Rudersdal, Hørsholm og Frederiksberg kommuner, samt på Østerbro i København.
I forvejen er det netop disse steder, hvor danskerne har det bedste helbred og lever længst. Lægetætheden er her 104 pr. 100.000 mod 15 i resten af landet.
Finn Diderichsens peger på en undersøgelse, der viser, at danskere med grundskolen som højeste uddannelse har større risiko for at være udenfor arbejdsmarkedet tre år efter alvorlig sygdom. På kræftområdet er risikoen 39 pct. for grundskoleuddannede, mens den for akademikere er otte pct.
Ligesom uligheden trodser velfærdsstatens økonomiske lighed, har den også vist sig stærkere end vores arbejdsmiljølovgivning, der hører til blandt verdens mest avancerede.
»Forskellene i tilbagevenden til arbejdsmarkedet mellem rig og fattig er så store, at de ikke kun kan forklares af forskelle i kravene til arbejdet,« pointerer Finn Diderichsen.
Hans oplæg er med til at danne grundlag for tænketankens arbejde, der skal munde ud i en række anbefalinger og løsningsforslag til politikerne og regeringen, der har som erklæret mål at bekæmpe uligheden indenfor sundhed.