I 2009 søgte yngre læger i høj grad kirurgiske specialer, når det var tid til at komme i hoveduddannelse. Hurtige resultater på operationsbordet var det, der trak. Det konkluderede Dagens Medicin i en artikel i januar 2010.
To år efter ser den tendens dog ud til at have ændret sig. Tallene for fordeling af hoveduddannelsesstillinger i Uddannelsesregion Øst, Syd og Nord viser nemlig, at hele fire intern medicinske specialer har sneget sig ind på top ti-listen over de mest populære specialer, baseret på antal ansøgere i forhold til stillinger.
Top ti-listen for 2011 er, ligesom i 2009, toppet af plastikkirurgien, mens i alt seks specialer, plastikkirurgi, gynækologi og obstetrik, kardiologi, anæstesiologi, thoraxkirurgi og oto-rhyno-laryngologi går igen på listen. Tre af de fire intern medicinske specialer, gastroenterologi og hepatologi, infektionsmedicin og endokrinologi er til gengæld nye på listen, og ikke nok med det: De har taget et hop fra den absolutte bund til den absolutte top. I 2009 var de tre intern medicinske specialer nemlig at finde på Dagens Medicins liste over de mindst populære specialer.
Rene tal giver andet resultat
Selvom det lader til at være en generel tendens, at de intern medicinske specialer er blevet meget populære, skal man holde sig for øje, at der er tale om små specialer. Det betyder, at der kan ske store forrykninger fra år til år. De fleste af specialerne på toplisten er små specialer, hvor et par ansøgere til eller fra kan gøre hele forskellen, eftersom listen er opgjort ud fra den procentvise forskel på opslåede pladser og ansøgere.
Ser man på de reelle tal og finder de højeste antal af ansøgere, ser top ti-listen helt anderledes ud:
- Nr. 1: Almen medicin (590 ansøgninger)
- Nr. 2: Anæstesiologi (174 ansøgninger)
- Nr. 3: Gynækologi og obstetrik (101 ansøgninger)
- Nr. 4: Kardiologi (89 ansøgninger)
- Nr. 5: Ortopædisk kirurgi (84 ansøgninger)
- Nr. 6: Oto-rhino-laryngologi (72 ansøgninger)
- Nr. 7: Neurologi (64 ansøgninger)
- Nr. 8: Delt mellem psykiatri og pædiatri (61 ansøgninger)
- Nr. 10: Diagnostisk radiologi (60 ansøgninger)
Her viser det sig, at kun fire af de mest populære specialer på listen, der er opgjort ud fra den procentvise forskel mellem antal opslåede stillinger og ansøgere, går igen i reelle tal. Der er tale om anæstesiologi, gynækologi og obstetrik, kardiologi og oto-rhino-laryngologi. Til gengæld springer psykiatri, der ligger nummer 10 på listen over mindst populære specialer, op til en 8. plads på popularitetslisten, der er baseret på reelle tal.
Generelt for specialerne på den mindst populære liste er også, at der er tale om små specialer, der kan opleve store udsving fra år til år. Det skyldes bl.a., at flere inden for de kliniske specialer laver ph.d.-afhandlinger, der kan give tidsforskydninger i deres ansøgninger.
De mindst populære specialer fordeler sig desuden i to grupper. Enten er der tale om specialer, der i høj grad beskæftiger sig med laboratoriearbejde og forskning, eller også er der tale om psykiatri. Både børn og unge-psykiatrien og voksenpsykiatrien er nemlig kommet med på listen. Voksenpsykiatrien adskiller sig desuden ved ikke at være et lille speciale, hvorfor udsving alene ikke kan forklare placeringen på listen.
Drømmespecialet
En af dem, der var heldig at få hoveduddannelsesstilling inden for et særdeles eftertragtet og populært speciale, nemlig gynækologi og obstetrik, er Sofie Hjortø. Hun er 32 år og har studeret på Københavns Universitet, mens hendes turnusperiode er foregået på hhv. neurokirurgisk og kardiologisk afdeling på Glostrup Hospital samt i almen praksis i Gentofte. Hun er lige nu på barsel.
»Gynækologi og obstetrik var drømmespecialet, dog i skarp konkurrence med diagnostisk radiologi. Gynækologi og obstetrik er i mine øjne det speciale, hvor man vælger mindst fra. Der er akut og planlagt arbejde, operationer, håndgreb og overlap til en række medicinske specialer. Der er patientkontakt, tværfagligt samarbejde og ultralyd. Der er mulighed for at arbejde både på hospital og i egen praksis, og så kan man yde en indsats i lande i verden, hvor fødselshjælpen er utilstrækkelig,« fortæller Sofie Hjortø om sit valg. Hun skal arbejde i Uddannelsesregion Øst, det vil sige både i Region Sjælland og Region Hovedstaden. Sofie Hjortø har ikke søgt hoveduddannelse i andre uddannelsesregioner, da hendes mand er i hoveduddannelse i Region Hovedstaden, og med to små børn blev det ’lidt for udfordrende logistisk’.
Alsidigt og motiverende
Uddannelsesregion Øst er til stadighed den mest populære, og det er også her, Kasper Grandahl, der er startet i hoveduddannelse inden for arbejds– og miljømedicin, hører til. Men i modsætning til regionens popularitet er hans speciale vinder af pladsen som det mindst attraktive, med 3 ansøgere til 11 stillinger.
Kasper Grandahl arbejder på Bispebjerg Hospital, er 35 år og har studeret i København, mens hans turnus foregik på Bornholm.
»I den perfekte verden var arbejds– og miljømedicin måske ikke ønskespecialet, men i forhold til mine nuværende prioriteter er det helt perfekt, og jeg har ikke fortrudt,« fortæller Kasper Grandahl.
»Jeg har valgt arbejds – og miljømedicin, fordi det er alsidigt. Ud over de daglige kliniske opgaver, der har fokus på vurdering af patienternes kemiske, fysiske, biologiske og psykiske eksponeringer i forhold til deres sygehistorie samt objektiv undersøgelse og tværfaglig udredning, er det vigtigt at engagere sig i forskning, og som arbejds– og miljømediciner er man med til at udvikle sundere forhold på arbejdspladserne og i miljøet, hvilket jeg finder motiverende,« forklarer Kasper Grandahl.
Hans valg af Uddannelsesregion Øst bunder, ligesom Sofie Hjortøs, i en prioritering af familie, boligforhold og omgangskreds.
Alsidighed vejer tungt
Både Sofie Hjortø og Kasper Grandahl lægger stor vægt på, at deres speciale forbereder dem på et alsidigt og varieret arbejdsliv.
»Jeg forventer at få et arbejdsliv med vedvarende mulighed for udvikling, både fagligt og personligt. Et alsidigt arbejdsliv med vekslen mellem operationer, stuegang, ambulatorium og vagter,« siger Sofie Hjortø.
»Med de alsidige kompetencer, jeg opnår i løbet af min uddannelse, har jeg mange jobmuligheder og kan skabe mig et godt udgangspunkt for et varieret og forhåbentlig tilfredsstillende lægeliv,« fortæller Kasper Grandahl.