Cai Grau, professor på onkologisk afdeling på AarhusUniversitetshospital, får Onkologiprisen som en anerkendelse af hans store forskningsindsats indenfor udviklingen af nye og mereskånsomme metoder til at give strålebehandling til kræftpatienter. Primært indenfor behandlingen af kræft i mund og svælg.

Cai Grau har også været en af hovedkræfterne bag dokumentationenaf den negative betydning af ventetid i forbindelse medkræftbehandlingen. Samtidig har han været en af initiativtagerne tilindførelsen af de første pakkeforløb i Danmark indenfor behandlingenaf hoved-hals kræft.

Professor Cai Grau har publiceret mere end 130 videnskabelige artikler og holdt et stort antal foredrag ved videnskabeligemøder over hele verden. Cai Grau har sæde i både nationale oginternationale forskningsråd, er bestyrelsesmedlem i adskillige internationale videnskabelige organisationer og deltager i en række internationale forskningsgrupper.

Han er desuden leder af det nationale stråleforskningscenter CIRRO.

Ud over sin egen forskning har Cai Grau været vejleder for adskillige yngre kolleger og er en meget benyttet underviser på kurser inden for strålebehandling af kræftpatienter.

Professor Cai Grau er 54 år, uddannet som læge ved Aarhus Universitet i 1987. Han blev dr. med. i 1994 og speciallæge i klinisk onkologi i 1998. Cai Grau blev overlæge ved onkologisk afdeling, Aarhus Universitetshospital i 2000 og har siden 2004 været professor ved Aarhus Universitet.

Onkologiprisen fra Dansk Selskab for Klinisk Onkologi gives til enkræftforsker, som med sin forskning har ydet et exceptionelt bidragtil forbedring af kræftbehandlingen i Danmark. Prisen blev uddelt første gang i 1989.

Med prisen følger en på 20.000 kr.