Den Nationale Videnskabsetiske Komité uddeler i år Den Videnskabsetiske Hæderspris til professor og forskningschef Erik Simonsen.
Prisen uddeles hvert år til en person, gruppe, organisation eller virksomhed, som har gjort en fremragende og tankevækkende indsats inden for det videnskabsetiske område i forhold til sundhed og sygdom.
Erik Simonsen modtager prisen for hans betydelige indsats for psykiatrisk forskning: Erik Simonsens interesse for dette vigtige forskningsområde har indebåret årelang opfølgning af patienter med psykiske lidelser, og hans indsats på dette felt vidner om omhu og omsorg for de medvirkende patienter.
Eksempelvis udgør det informerede samtykke en særlig udfordring. Ved en grundig proces med gennemførelse af informationssamtale, udførligt skriftligt materiale og efterfølgende ny kontakt med henblik på yderligere afklaring, har Erik Simonsen i sine studier skabt solidt grundlag for den enkeltes beslutning om samtykke.
Den Videnskabsetiske Hæderspris er indstiftet og finansieret af Den Nationale Videnskabs- etiske Komité og blev første gang uddelt i 2002.
Prisen uddeles hver andet år, og med prisen følger en symbolsk sum på kr.10.000.