Jesper Boysen overtager formandsposten efter Elisabeth Geday, tidligere Coloplast, der trådte tilbage 1. august efter at have tiltrådt et nyt job uden for medicobranchen.
Jesper Boysen har mangeårig erfaring og dyb indsigt i den danske medicoindustri og har gennem en årrække besiddet direktørstillinger i forskellige medicovirksomheder. Selve formandsposten for Medicoindustrien er heller ikke helt ny for Jesper Boysen, der for 10 år siden i 2001 for en kort periode var formand første gang i forbindelse med Medicoindustriens oprettelse.
En af de første opgaver for den nye bestyrelsesformand bliver at finde en afløser for selskabets direktør, Jens Kr. Gøtrik, der forlader jobbet ved årsskiftet.
Medicoindustrien er brancheforening for virksomheder, der i Danmark udvikler, producerer, sælger eller på anden vis har interesse i medicinsk udstyr, teknologi og apparatur.
Branchens virksomheder er med til at løse fremtidens sundhedsudfordringer med innovative og omkostningseffektive løsninger til gavn for patienter og samfund. Som organisation arbejder Medicoindustrien for at sikre medlems-virksomhederne de bedst mulige betingelser for at udvikle, producere og afsætte medicinsk udstyr.
Danske medicovirksomheder udvikler, producerer og markedsfører på verdensplan for over 50 mia. kr., eksporterer for over 18 mia. kr. og beskæftiger mere end 20.000 medarbejdere i Danmark og yderligere 20.000 i udlandet.
Medicoindustriens bestyrelse i 2011 udgøres af:
Jesper Boysen, Mediq NV
Bjarne Roed, Siemens Healthcare
Rolf Ulrik, GE Healthcare
Anders Christensen, Novo Nordisk
Henrik Krøis, Ferrosan
Jens Johannesen, Cook Medical
André Fleron, Paul Hartmann
Jan Ulrik Stevnsborg, Baxter