Jesper Juul Larsen er 37 år og blev lægevidenskabelig kandidat i 2002 fra Odense Universitet.

I 2010 opnåede han speciallægeanerkendelse i intern medicin: nefrologi efter uddannelse ved blandt andet Holbæk Sygehus, Rigshospitalet og Roskilde Sygehus. Jesper Juul Larsen har bredt kendskab til intern medicinske patienter og særlig erfaring med akut kritisk syge patienter fra sin ansættelse ved Rigshospitalet.

I 2009 gennemførte Jesper Juul Larsen et Harvard-CME kursus i nefrologi på Havard Medical School i Boston.

Jesper Juul Larsen har erfaring som underviser og er involveret i planlægning og gennemførelse af den nefrologiske speciallægeuddannelse.

Aktuelt arbejder Jesper Juul Larsen ved Akutmottagningen på Skånes Universitetssygehus i Lund for at opnå yderligere kompetencer inden for ledelse, behandling og organisering i forbindelse med modtagelse og prioritering af akutte patienter.

Roskilde Sygehus har regionsfunktion inden for blandt andet nefrologi. Afdelingen er endvidere ved at opbygge en ny diagnostisk enhed for såvel akutte medicinske patienter som uafklarede patienter med et længere forudgående sygdomsforløb.

Jesper Juul Larsen skal indgå i lægeteamet i denne enhed.